Her er de gode tricks til din AI-baserede jobansøgning: ”Det er ikke snyd”

Med ankomsten af kunstig intelligens-fænomenet ChatGPT kan en række AI-værktøjer i dag gøre livet meget let for dig, hvis du skal søge et nyt job.

Senest lancerede Finansforbundets a-kasse FTFa ansøgningsrobotten ’Jobmakker’, der med et cv og et stillingsopslag kan spytte en ansøgning ud hurtigere end en centralbank kan nå at hæve renten.

Men kan en tekst skrevet af en robot få dig igennem nåleøjet til jobsamtalen? Hvilke smarte tricks kan forbedre dine chancer? Og er det egentlig snyd?

Det har Finansforbundet spurgt to eksperter om.

Derfor er det ikke snyd

Lars Lundmann er uddannet psykolog, har en ph.d. i rekruttering og er forfatter til bogen 'Du skal ikke være dig selv - erhvervspsykologens guide til at få det job du gerne vil have'.

Han ser på ingen måder problemer i at bruge et AI-værktøj til at skrive en jobansøgning.

"Det er overhovedet ikke snyd. Tværtimod. Dit eventuelt nye job handler ikke om at skrive ansøgninger, og der står jo heller ikke noget sted, at du ikke må få hjælp til ansøgningen."

"Virksomheden efterspørger jo sjældent en person, der er ekspert i jobansøgning, og derfor er det fløjtende ligegyldigt, om du eller en anden har skrevet teksten. Brug al den hjælp du kan få, om det så er fra din onkel, tante eller en robot," pointerer han.

Nanna Nielsen, der har en HD i organisation og ledelse med strategisk HR-special, er helt enig.

"Så længe, der ikke står noget direkte usandt i ansøgningen, er det på ingen måder snyd. For mig er det ligegyldigt, om man har fået hjælp fra naboen eller en kunstig intelligens. Det er kun et plus, at der er hjælp til at stå skarpt og formidle sig selv og ens kompetencer godt som jobansøger," siger hun.

Lars Lundmann, psykolog, forfatter, foredragsholder og konsulent.

Dette bør du justere

Selvom du sagtens kan bruge Jobmakker og andre jobskrivningsværktøjer som 20skunder.dk er det dog ikke ensbetydende med, at det vil få dig videre til en jobsamtale. 

Lars Lundmann har afprøvet Jobmakker, og selvom han synes, at den skriver en fin tekst, er der også plads til forbedringer. 

"Det er ikke en dårlig ansøgning, og har man svært ved at skrive, er det rigtig fint. Det er en god standardansøgning, og jeg vil give den en score på 55, hvor 100 er bedst," siger han.

Han opfordrer helt overordnet til, at man beriger de tekster, som bliver generet, med et personligt touch, eksempler fra sit arbejdsliv og ikke mindst et par sætninger om, hvorfor man søger den pågældende stilling.

"Det vigtigste er motivationen. Det kan man godt bruge lidt tid på at tænke over; Hvorfor synes jeg, at det kunne være fedt og spændende at få det her job?" siger han.

Nanna Boye Nielsen, stifter og ejer af Finanskandidaten, der arbejder med rekruttering i den finansielle sektor. Har tidligere arbejdet 15 år i den finansielle sektor som blandt andet bankrådgiver og med private banking i Nykredit, Handelsbanken og Danske Bank.

Nanna Nielsen, der har arbejdet 15 år i den finansielle sektor som blandt andet bankrådgiver, råder til, at man også bruger energi på sit cv.

Først og fremmest skal det gerne være struktureret og se nogenlunde ud. Derudover skal der følge en profiltekst i toppen af cv'et. Den skal sidde i skabet, mener Nanna Nielsen.

"En god ansøgning er ikke meget værd, hvis der ikke også følger et fængende personligt cv med en god profiltekst, der viser, hvad man vil bidrage med, og hvad man brænder for. Det er ofte det første en arbejdsgiver kigger på, og det som gør, at man bliver husket," siger hun.

Her er der også hjælp at hente fra et stykke kunstig intelligens. Hun har nemlig i samarbejde med Valdemar Osted, der har bygget jobansøgningsrobotten 20sekunder.dk, udviklet en løsning, der kan formulere en skarp personlig tekst til toppen af et cv.

Teksten baserer sig blandt andet på en personlighedstest, som tager 10-12 minutter at gennemføre, forklarer hun.

Profilteksten er enorm vigtig, for erfaring kan ikke så alene, siger Nanna Nielsen.

"Du kan have en nok så tung rygsæk af god erfaring og fortid, men vi vil også vide, hvor du er på vej hen, og hvilken rute du har tænkt dig at følge - der er ingen, som synes, det er interessant udelukkende at høre, hvad du fik at spise til morgenmad, de vil hellere høre, hvad du har tænkt dig at servere for dem til frokost."