Menu luk

75-årige Poul og 29-årige Morten har et særligt makkerskab

Morten Zøllner Ottes hjerne fungerer anderledes end de flestes. Derfor får han hjælp på jobbet af den 46 år ældre Poul Søe Pedersen. "Der er ingen af os, der siger så meget, men vi arbejder godt sammen," forklarer Morten Zøllner Otte.

23. okt. 2023
5 min
Dansk / English
Med sine 29 år er Morten Zøllner Otte den yngste på kontoret, mens Poul Søe Pedersen på 75 år er afdelingens alderspræsident. Foto: Mathias Eis

De er et umage par. Og så alligevel ikke.

Platformsingeniør Morten Zøllner Otte og systemprogrammør Poul Søe Pedersen sidder ved siden af hinanden på kontoret i Danske Bank i Høje Taastrup.

Med sine 29 år er Morten Zøllner Otte den yngste på kontoret, mens Poul Søe Pedersen på 75 år er afdelingens alderspræsident.

Mens sidstnævnte har arbejdet med Danske Banks systemer, siden han første gang satte fødderne i banken i 1976 – dog outsourcet nogle gange undervejs – er førstnævnte blevet ansat for fire måneder siden som et led i Danske Banks samarbejde med Specialisterne. En organisation der hjælper virksomheder med at integrere såkaldte neurodivergente mennesker på arbejdspladserne.

To ugers koldsved

Neurodivergens dækker over mange ting – lige fra adhd, autisme, psykisk sygdom eller ordblindhed. Og neurodivergente personer er ofte meget dygtige til nogle specifikke ting på bekostning af noget andet.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"I de første par uger sad jeg nærmest med koldsved hele tiden, fordi jeg skulle lære mine nye kolleger at kende."
- Morten Zøllner Otte, platformsingeniør i Danske Bank

Morten Zøllner Otte er god til databaser og computersystemer. Han kan se og finde sammenhænge i systemer, som andre måske ikke bemærker på samme måde.

”Det med at kunne finde data frem og skabe forbindelse mellem det og få det organiseret og arrangeret, det plejer jeg at være god til,” forklarer han.

Og det er netop tanken bag bankens samarbejde med Specialisterne. At neurodivergente skal integreres på arbejdspladsen som en værdifuld arbejdskraft, der tænker og løser problemer på en anderledes måde.

Til gengæld stammer Morten Zøllner Otte en gang imellem – især når han bliver nervøs. Og så har han det svært med det sociale.

”I de første par uger sad jeg nærmest med koldsved hele tiden, fordi jeg skulle lære mine nye kolleger at kende, men nu mærker jeg det ikke så meget mere,” fortæller han.

Et godt samarbejde

I det daglige har det hjulpet ham at have Poul Søe Pedersen som sin mentor og arbejde tæt sammen med ham.

For på trods af den store aldersforskel og det faktum, at de er vidt forskellige steder i deres arbejdsliv, har de alligevel mange ligheder, synes Morten Zøllner Otte.

”Der er ingen af os, der siger så meget, men vi arbejder godt sammen,” forklarer han.
Og så er han meget imponeret over Poul Søe Pedersens hjerne.

”Der er alle de her små funktioner, koder og genveje, som han kan huske udenad. Der går ikke en uge, uden han viser mig en ny finte eller funktion, som jeg ikke ved, hvordan han husker. Det er virkelig imponerende,” siger Morten Zøllner Otte.

"Han er ikke mere anderledes end alle andre. Jeg har oplevet mange forskellige typer i løbet af mine år i banken. Vi er jo alle forskellige – det ville også være kedeligt, hvis vi var helt ens."
- Poul Søe Pedersen, systemprogrammør i Danske Bank

Neurodivergens

Ordet neurodivergent betyder, at en hjerne har atypiske karakteristika, og derfor kan diagnosticeres med f.eks. adhd, autisme, psykisk sygdom eller epilepsi. Ordet ”divergent” kan oversættes til ”forskellig” eller ”anderledes” på dansk. Neurodivergent betyder altså at have en anderledes hjerne.

Ordet neurodivergent er opfundet for at få en paraply-betegnelse, der kan favne de mange forskellige måder ens hjerne kan være atypisk.

Kilde: Specialisterne

”Han er ikke mere anderledes end alle andre”

Poul Søe Pedersen er også glad for samarbejdet med Morten Zøllner Otte. Han køber faktisk slet ikke præmissen om, at hans 29-årige kollega skulle være anderledes.

”Det kan jeg slet ikke se. Han er ikke mere anderledes end alle andre. Jeg har oplevet mange forskellige typer i løbet af mine år i banken. Vi er jo alle forskellige – det ville også være kedeligt, hvis vi var helt ens,” siger Poul Søe Pedersen og trækker let på smilebåndet.

Han vidste ikke, hvad neurodivergens var, inden Morten Zøllner Otte startede i afdelingen – og han ved det faktisk stadig ikke rigtig, indrømmer han, mens han trækker på skuldrene.

I hans optik er det, der adskiller Morten Zøllner Otte og ham allermest, at Morten kommer og går på det samme tidspunkt hver dag.

”Der har vi andre mere flydende tid og kigger ikke så meget på, om klokken lige er 16 eller 18, når vi går hjem,” siger Poul Søe Pedersen.

Giver hinanden lige meget

Nogle af de opgaver, som Morten Zøllner Otte skal løse, har Poul Søe Pedersen ikke arbejdet med før. Så kigger de sammen i manualer og prøver at finde frem til en løsning.

”Det er meget skægt at prøve nogle ting, man ikke har lavet før. På den måde giver han mig lige så meget, som jeg giver ham,” siger Poul Søe Pedersen.

Trods sin fremskredne alder har Poul Søe Pedersen ingen konkrete planer om at gå på pension lige foreløbig. Men han tror alligevel, at det har en betydning, at han som Morten Zøllner Ottes mentor er et sted i sit arbejdsliv, hvor han godt ved, at det næste karrierestep bliver pensionen.

”Jeg er nok lidt mere afslappet og hidser mig ikke så meget op. Det han ikke når i dag, når han i morgen,” forklarer han.

Tid og åbenhed

Hans bedste råd til andre, der får en neurodivergent kollega, er derfor også at tage sig tiden til at sidde ved siden af dem i det daglige.

”Det nytter ikke, hvis alle har for travlt med møder og alt muligt andet, så får de jo bare lov at sidde i et hjørne uden at lave noget,” siger Poul Søe Pedersen.

Morten Zøllner Ottes bedste råd er at være åben omkring, hvilke udfordringer man eventuelt kan have.

”Vi havde et intromøde til at starte med, hvor det hele blev lagt på bordet. Det er en virkelig god idé,” mener han.

Og så vil han også anbefale, at man får en som Poul, som man kan sidde ved siden af og spørge til råds i det daglige.

”Hvis man kan, så prøv at finde en mentortype. En person man kan holde sig til og lære af, indtil man er faldet på plads.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Seneste nyt