Menu luk

Helle og Sølvig jagter den perfekte pause

Et pilotprojekt med 20 minutters formiddagspause gav mere energi resten af dagen hos medarbejderne i Bilskade-afdelingen i Købstædernes Forsikring. Nu vil de skræddersy deres egen pause-model.  

23. okt. 2022
3 min

Hvordan skal vi holde pauser? Hvor og hvornår er behovet størst?

Det er nogle af de spørgsmål, som de ansatte i Bilskade-afdelingen i Købstædernes Forsikring i øjeblikket forsøger at finde svar på.

Overvejelserne kommer i kølvandet på forårets gode erfaringer med at holde 20 minutters daglig formiddagspause. Det foregik i et forløb på seks uger, da afdelingen deltog i Future Work Labs eksperiment med bevidste pauser.

”De fleste medarbejdere syntes, det var rart med pauserne. Det gav dem mere energi resten af dagen. Nu vil vi gerne finde en pauseform, der passer til medarbejdernes forskellige behov og tager højde for, at vores kundeservice skal være i top”, fortæller skadechef Helle Dahl, som er leder for afdelingens 15 ansatte.

Helle Dahl er leder for de ansatte i Bilskade-afdelingen i Købstædernes Forsikring. Foto: Jasper Carlberg.

Hun vil derfor tage emnet op med medarbejderne, når hun har 1:1 med dem.

Det kan være rart at tage en pause, hvor man får læsset lidt af, hvis man lige har haft en møgsag.
- Helle Dahl, skadechef i Købstædernes Forsikring

Det har altid været ok at holde en pause i bilskadeafdelingen.

”Men det giver noget andet, når man taler om det, og det står i kalenderen”, konstaterer Helle Dahl.

Ifølge hende er behovet for programsatte pauser særligt stort, når man arbejder hjemme:

”Der har man ikke de små naturlige afbræk, som opstår på kontoret, når vi f.eks. henter en kop kaffe og falder i snak med en kollega”.

Vil I lave jeres eget forsøg med pauser? Læs hvordan og se resultaterne.

Fleksibelt tidspunkt og varighed

I eksperiment-perioden var mobil, computer og arbejdsrelaterede emner bandlyst i pauserne.

Men sådan behøver det ikke at være, mener Helle Dahl:

”Det kan være rart at tage en pause, hvor man får læsset lidt af, hvis man lige har haft en møgsag”.

Hun er også fortaler for fleksibilitet, når det gælder pausens varighed:

”For mig personligt var 10 minutters mentalt slip nok – jeg følte, det var stressende at skulle holde pause i 20 minutter”, fortæller hun.

Endelig er det en udfordring at finde en pausemodel, der harmonerer med strømmen af telefonopkald fra kunderne. De skal besvares hurtigst muligt og kan ikke bare sættes på pause.

”Eksperimentet har givet os inspiration og erfaringer at bygge videre på. Nu skal vi finde en form, som kan fungere for os alle”, siger Helle Dahl.

Mere bevidst om at holde pauser

Sølvig Krontoft, som er skadespecialist i afdelingen, er blevet mere bevidst om at holde pauser.

”Formiddagspauserne i de seks forsøgsuger gav mig mere energi til resten af dagen.
Men det krævede tilvænning at skulle holde pause på et bestemt tidspunkt”, opsummerer hun.

”Eksperimentet har gjort det mere legitimt at sige ’nu holder jeg pause’. Det var sværere før”, siger Sølvig Krontoft. Foto: Jasper Carlberg.

I dag holder Sølvig Krontoft pauser i varierende omfang og på skiftende tidspunkter.

Hun bruger gerne tiden til at være alene og koble af – f.eks. på en tur ud i den friske luft eller ved at sidde for sig selv og bare kigge ud i luften.

”Eksperimentet har gjort det mere legitimt at sige ’nu holder jeg pause’. Det var sværere før”, husker hun.

Sølvig Krontoft foretrækker klart en fleksibel løsning, hvor pauser ikke skal ligge på et bestemt tidspunkt.

Og så er det nok svært at komme uden om, at der vil være forskellige hensyn, der kan spænde ben for en tiltrængt pause på hektiske arbejdsdage.

”Men bare det at vi har fået fokus på pauser – f.eks. når jeg har 1:1 med min leder – gør en kæmpe forskel”, mener hun.

Mental sundhed og trivsel

Hvordan skaber vi mental sundhed og god trivsel, når arbejdslivet er under konstant forandring? Og hvilke læringer og initiativer skal vi gøre brug af for at sikre både fællesskab og fleksibilitet? Få viden og inspiration her.

Læs mere

Seneste nyt