Menu luk

Investorer presser banker efter stigning i fossil finansiering

En rapport, der viser at verdens 60 største banker samlet set har øget finansieringen af fossile brændstoffer siden Paris-aftalen i 2015, har fået en stor gruppe institutionelle investorer til at lægge pres på pengeinstitutterne for at komme med konkrete strategier for at blive CO2-neutrale.

18. maj 2021
4 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Som spået på forhånd af finansanalytikere blev 2020 året, hvor bæredygtig finans blev en topprioritet for den internationale banksektor.

I hvert fald på det retoriske plan, hvor 'nul-udledning' eller 'CO2-neutral' for alvor blev et af de store modeord. 

"Den mest slående udvikling indenfor bankpolitikken i 2020 var fremkomsten af forskellige typer langsigtede forpligtelser fra banker til at reducere deres samlede CO2-fodaftryk, i de fleste tilfælde til 'netto nul-udledning' i 2050," skriver en koalition af syv NGO'er i en rapport om banksektorens indirekte engagement i fossile brændstoffer.

Men samme rapport viser også, at bankernes engagement i finansiering af projekter til udvinding og forbrug af fossile brændstoffer gennem udlån og udstedelse af bankgarantier faktisk er steget siden Paris-aftalen blev vedtaget i slutningen af 2015.

Siden da har verdens 60 største private banker samlet set finansieret projekter med fossile brændstoffer med 23 billioner kroner - og niveauet er steget, ikke faldet, siden 2016, viser NGO'ernes rapport "Banking on Climate Chaos".

"Finansieringen af fossile brændstoffer faldt ni procent sidste år, parallelt med det globale fald i efterspørgsel og produktion af fossile brændstoffer på grund af Covid-19-pandemien. Og alligevel forblev 2020-niveauet højere end i 2016, året umiddelbart efter vedtagelsen af Paris-aftalen", pointeres det.

Investorer lægger pres på banker

Rapporten har fået en gruppe af 35 institutionelle investorer på banen, der i fællesskab kræver, at bankerne sætter klare mål for, hvordan og hvornår de vil nå vage mål om at blive klimaneutrale i midten af århundredet.

Gruppen af investorer, der er medlemmer af organisationen Institutional Investors Group on Climate Change, omfatter nogle af Europas største pensionsfonde og formueforvaltere, og forvalter tilsammen aktiver for over 67 billioner kroner.

"Gennem deres udlån, investeringsbanker og rådgivende aktiviteter spiller banker en central rolle for, hvordan kapital fordeles. Problemet vi står over for i dag er, at for mange banker ikke overvejer klimaskader, når de træffer finansieringsbeslutninger, og der pløjes for mange penge ned i CO2-intensive aktiviteter, som vi så desperat har behov for at bevæge os væk fra", lyder det fra Sarassin & Partners, en af de 35 institutionelle investorer, der også tæller Nordea Asset Management og danske P+ Pensionskassen for Akademikere. 

Kræver klare delmål og afrapportering

Rent konkret kræver gruppen, at bankerne ikke bare alle tilslutter sig målsætningen om at være CO2-neutrale i 2050. Hvilket 17 af de 60 analyserede storbanker har gjort. De skal også opstille "klare tidslinjer og milepæle" for reducering af udlån til virksomheder engageret i udvinding af fossile brændstoffer og eksempelvis skovrydning. Hvilket stort set ingen af dem har gjort.

"Vi beder bankerne om at udvikle mål på kort- og mellemlangt sigt for drivhusgasemissioner fordelt på sektor/geografi", lyder det fra investorerne, der også kræver "eksplicitte mål" for, hvornår man skal trække stikket til virksomheder, der ikke lever op til klimastandarden indenfor deres sektor.

Et andet krav er årlige afrapporteringer til aktionærerne af, hvordan det går med at overholde delmålene. Dertil kommer et krav om at bankchefer delvis skal aflønnes efter om de overholder de forskellige tidslinjer og milepæle.

Skal ikke kunne trække vindmøller fra

Øverst på listen over klimasyndere finder man ifølge "Banking on Climate Chaos" de fire amerikanske banker JP Morgan Chase, Citi, Wells Fargo og Bank of America - med JP Morgan Chase som den absolutte leder. Verdens største bank målt på markedsværdi skal have finansieret fossile projekter for knap to billioner kroner de seneste fem år.

Som flere af de største udskældte globale banker på listen, har JP Morgan ikke ønsket at

 kommentere på NGO'ernes rapport, men henviser til, at man længe har haft et mål om at optrappe "transaktioner der støtter klimahandling og FN's udviklingsmål" til 1,2 billioner kroner i 2025.

Men den går ikke, mener Institutional Investors Group on Climate Change, der afviser at bankerne på den måde skal kunne "modregne" finansiering af for eksempelvis solcelle- eller vindmølle-virksomheder for at kunne fortsætte finansiering af eksempelvis olieudvinding.  

Læs også 'Bæredygtig finans bliver topprioritet i 2020'