Menu luk

Europæiske neobanker er igen i offensiven

Europæiske neobanker blev ramt hårdt af sidste års nedlukninger og måtte fyre medarbejdere. Nu er Revolut, N26 og Starling tilbage i offensiven - flere med overskud på bundlinjen.

20. apr 2021
3 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Få uger inden europæiske regeringer sidste år påbegyndte nedlukninger, rejste neobanken Revolut 3,5 milliarder kroner fra risikovillige investorer, der dermed værdisatte neobanken som den største i Europa.

Stifter Nikolay Storonsky blev set som den store guru i fintech-branchen, kunderne væltede ind, og hovedkvarteret i London måtte bogstavelig talt udvides for at få plads til nye medarbejdere.

Kort efter fik piben en anden lyd.

Antallet af nye kunder raslede ned, og i marts 2020 skrev Revolut til kunder for at forsikre dem om, at banken ikke var ved at gå bankerot på grund af nedlukningerne. Pludselig måtte ikke bare Revolut, men også dets konkurrenter prøve nogen helt nyt, nemlig at afskedige medarbejdere og begynde at tjene penge.

Problemet var blandt andet, at mange at de filialløse neobanker kunder i høj grad var folk, der prøvede dem af - altså fortsatte med at med at lade lønnen gå ind i på kontoen i deres traditionelle bank, men brugte deres Mastercard fra Revolut eller dens tyske konkurrent N26 ved rejser i udlandet, fordi det gav adgang til rejseforsikringer og gebyrfri kontanthævninger i udlandet.

En efterspørgsel der blev hårdt ramt af rejserestriktioner; indtægterne - der ifølge eksperter i forvejen overhovedet ikke matchede udgifterne - raslede ned.

Fokus på bundlinje

Samtidig trak de risikovillige investorer følehornene til sig.

"Nedlukningen ramte neobanker ligesom mange andre segmenter. Risikoappetitten gik ned. Det ramte hele techsegmentet. Så svang det tilbage, men ikke så meget til neobank-segmentet", husker Johan Lorenzen, der i 2011 stiftede neobanken Holvi, som han siden solgte til spanske bank BBVA. I dag sidder han blandt andet som bestyrelsesmedlem i den nystiftede Kompasbank.

Problemet for både Revolut og deres største konkurrenter var nemlig også, at de brændte penge af, fordi deres strategi groft sagt gik ud på at erobre så store markedsandele som muligt i håb om at blive profitable på langt sigt.

"Det er jo en fin strategi at fortsætte så længe, der er nogen der vil betale for den. Men hvis du på et tidspunkt du ikke kan fundraise mere, så bliver du nødt til at fokusere på mere klassiske forretningsværdier, det vil sige profit på bundlinjen", siger Johan Lorenzen.

Tjener penge

Med nedskæringer og fokus på udvikling af flere produkter til kunderne, lykkedes det Revolut at vende skuden, og neobanken - der har som ambition at blive verdens første globale bank - hævder at have tjent penge hver måned siden november. Samme melding kommer fra det britiske konkurrent Starling, der siger man har været profitabel siden oktober.

Andre har det væsentlig sværere, eksempelvis Monzo - Storbritanniens næststørste neobank målt på antallet af kunder - der har meldt ud, at man først forventer at nå break even på månedsbasis om et års tid.

Ikke desto mindre har både Monzo og Starling så sent som i år været i stand til at rejse ny kapital.

Og skal man tro Sky News ligger Revolut i forhandlinger med den amerikanske fintech-fokuserede investeringsbank FT Partners om en ny investeringsrunde, som kilder fortæller til den britiske tv-station ventes at værdisætte neobanken til et sted mellem 60 og 100 milliarder danske kroner. Eller knap to til tre gange så meget som selskabet blev værdisat i umiddelbart inden pandemien brød ud i Europa sidste år.

Læs også "Milliarder vælter ned over neobank"