Milliarder vælter ned over neobank

​Investorer med den amerikanske techfond TCV Investments i spidsen har ladet milliarderne regne ned over den britiskbaserede neobank Revolut, der går benhårdt efter at blive verdens første globale bank.

De risikovillige investorer har betalt 3,5 milliarder kroner for omkring en tiendedel af Revoluts forretning, der groft sagt består af et hovedkvarter i London, 2.000 medarbejdere, over 10 millioner kunder - men derimod ikke én eneste filial.

Pengene skal bruges til at ekspandere forretningen fra 34 til 58 lande det kommende års tid - herunder ikke mindst USA, hvor kunderne allerede står i kø online.

Men selvom det med stifter og administrerende direktør Nikolay Storonskys ord demonstrerer investorernes tiltro til hans "mission om at bygge en global finansiel platform - én enkelt app, hvor vores kunder kan administrere alle deres daglige finanser", vil nyheden ifølge en dansk fintech-ekspert også få bredere konsekvenser.

"Det viser, at der stadigvæk er stor appetit på det marked. For hvis de kan rejse sådan en værdiansættelse, så er der andre der kan forsøge at gøre det samme. De har sat barren højere for hele markedet, så umiddelbart vil det kortsigtet drive mere finansiering ind i hele neobank-segmentet", siger Johan Lorenzen, der var med til at stifte neobanken Holvi, som han senere solgte til den spanske bank BBVA.

Traditionelle banker skal bekymre sig

Revolut bliver med kapitalindsprøjtningen værdisat til 38 milliarder kroner - en værdiansættelse der ifølge Nyhedsbrevet Finans' research kun overgås af brasilianske Nubank, der dog ikke p.t. har globale ambitioner.

Revolut får dermed en saltvandsindsprøjtning til at rivalisere med tyskbaserede N26, der i januar annoncerede at have rundet fem millioner kunder i 26 lande, herunder USA - inden man forrige uge annoncerede at trække sig fra Storbritannien med henvisning til Brexit.

Officielt betragter Storonsky dog ikke N26, hvis strategi og kundesegment ellers på mange måder ligner Revoluts, som sin 'rigtige' konkurrent. Det er de traditionelle banker, hvis kunder i hans øjne er trætte af høje og uigennemsigtige gebyrer og ikke har behov for en filial.

Og Johan Lorenzen tror, at de traditionelle banker har grund til bekymring, når man ser, hvordan Revolut - men også en stribe andre europæiske neobanker som Monzo i Storbritannien eller Lunar i Danmark - skovler kunder ind.

"Det har de på langt sigt. De har også en opgave i at blive omstillet. Hvis Revolut lykkes med at konvertere deres kunder fra at blive sekundære kunder til primære kunder, så bliver de direkte konkurrenter til de traditionelle banker. Det er så det, de skal forsøge at lykkes med nu", siger den danske fintech-specialist.

Bruges som sekundære konti

I øjeblikket tyder alt nemlig på, at neobankernes kunder i høj grad er folk, der prøver dem af - altså fortsætter med at lade lønnen gå ind på kontoen i deres traditionelle bank, men bruger deres Revolut- eller N26-Mastercard når de eksempelvis skal rejse.

Det kræver ganske vist en premium-konto med månedlig abonnementsbetaling, men giver så adgang til rejseforsikringer og gebyrfri brug af kortet i udlandet, også ved kontanthævninger - og uden valuta-markup.

"Jeg er eksempelvis selv Revolut-kunde - jeg bruger det i perioder, når jeg rejser, men så ligger det stille, indtil jeg skal ud og rejse igen", som Johan Lorenzen forklarer.

Men Revolut vil ikke oplyse, hvor mange der betaler for disse premium-konti - en basiskonto i neobankerne er typisk gratis - og slet ikke hvor mange, der bruger neobanken som primær-konto.

Og hvis man ikke tjener penge på valuta-gebyrer, når kunderne bruger betalingskortet i udlandet - sådan som de traditionelle banker gør - hvordan kan man så skabe en rentabel forretning på sigt? 

"I tillæg til valutaveksling tilbyder Revolut mange ydelser, inklusive internationale pengeoverførsler, aktiehandel, kryptovaluta, premium-konti og forretningskonti. Vi er ikke afhængige af én indtægtskilde", fortæller en talsperson for Revolut til Nyhedsbrevet Finans.

Lover overskud i år

Ikke desto mindre proklamerede Storonsky for en måned siden i forbindelse med Paris Fintech Forum, hvor han blev modtaget som en rockstjerne, at "vi vil blive profitable i år". En bedrift som stort set ingen neobanker har formået endnu, til dels fordi de fokuserer på at ekspandere med lynets hast.

"Jeg tror det er urealistisk at de kan holde samme ekspansionshastighed og blive profitable på samme tid. Så skal du have et andet produkt, for eksempel lån, som kan ændre på, hvor mange penge de tjener på hver kunde, og hvor længe kunderne bliver", vurderer Lorenzen.

"Lige nu betaler de rimeligt mange penge for at få folk ind, og de bliver ikke super længe. Måske nogle år i gennemsnit".

Det er så også én af de ting, som Revolut angiveligt planlægger at kaste sig over i år.

"Vi tilbyder ikke lån i øjeblikket, men vi planlægger at begynde med at rulle lånetilbud ud i 2020 på specifikke markeder", fortæller Revoluts talsperson.

Hvilke typer lån, man vil tilbyde, melder historien dog indtil videre ikke noget om.

Vælter ind med konkurrenter

I mellemtiden vælter det ind med nye neobank-konkurrenter, for også den etablerede banksektor synes at tro på fænomenet, især i Storbritannien.

I weekenden rapporterede Financial Times og tv-stationen Sky News, at den amerikanske investeringsbank JP Morgan barsler med planer om at etablere en neobank i Storbritannien. Det kommer efter Royal Bank of Scotland i november lancerede Bó, og to år efter Goldman Sachs kastede sig over digitale britiske forbrugere med Marcus.

Nyhedsbrevet Finans kunne tidligere på måneden berette, at Revolut har rundet 50.000 kunder i Danmark. Ugen efter oplyste den dansk-baserede konkurrent Lunar til FinansWatch, at man har over 140.000 kunder på alle de nordiske markeder, hvoraf hovedparten findes i Danmark.

Læs også artiklerne om neobanker, herunder Revolut, der satser på bankløsninger til børn og unge:

"Dansk fintechfirma satser på børn og unge"

"Neobank ruller bankløsning ud til børn og unge"