Menu luk

E-pengene kommer

Kinas digitale e-yuan kan blive en global valuta, hvis ikke den får modspil, vurderer professor. Den europæiske centralbank overvejer at følge trop. Men ifølge Finans Danmark vil en dansk e-krone i bedste fald være spild af penge, i værste fald en trussel mod bankerne.

24. aug 2021
9 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Op til den såkaldte dragebådsfestival i juni viste myndighederne i den kinesiske hovedstad, Beijing, sig igen fra deres gavmilde side med et gratis lotteri.

Tao Siyu var en af de 200.000 heldige vindere af en rød konvolut, der dog ikke indeholdt pæne strøgne kontanter – sådan som traditionen ellers byder – men 200 nyslåede digitale yuan (193 kroner) i form af en QR-kode fra landets centralbank.

Der var kun én betingelse: Pengene skulle spenderes, inden ugen var omme, og det var, lige præcis hvad Tao Siyu gjorde: "Så snart jeg fik at vide, at jeg havde vundet denne gang, inviterede jeg mine venner ud for at dele glæden", fortalte hun det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Da tjeneren kom med regningen, gjorde hun ligesom de fleste andre kinesiske storbyboere og åbnede en app for at betale. Men appen var ikke udviklet af techgiganterne Ant eller Tencent – hvis betalingstjenester Alipay og WeChat Pay har delt betalingsmarkedet i Kina mellem sig – men af den kinesiske centralbank, hvor hun havde uploadet sine ”lucky money” fra den røde konvolut.

Digitale penge kan spores

I løbet af få sekunder var deres finansielle mellemværende ude af verden.

Dermed havde hun deltaget i et kæmpemæssigt finansielt eksperiment, der ifølge eksperter vil kunne sprede sig til hele verden og potentielt få betydning for, ikke bare hvordan vores betalinger bliver afviklet, men hvordan vores finansielle systemer og samfund fungerer.

Men er kinesere, der til daglig bruger Alipay og WeChat Pay, ikke allerede gået over til digitale penge, ligesom vi i Danmark bruger Dankort, MobilePay og Betalingsservice, kunne man spørge?

Nej, faktisk ikke, siger Jan Damsgaard, professor i digitalisering på Copenhagen Business School (CBS).

"Der er en vigtig skelnen mellem elektroniske og digitale penge. Elektroniske penge har vi haft siden 70’erne. Men man er faktisk ikke i stand til at identificere den enkelte dollar eller krone, på trods af at sedlerne har et serienummer. Når man har bygget de elektroniske systemer op, så er penge igen bare blevet en anonym masse. Hvis man skifter over til digitale penge, så får hver eneste krone eller hver eneste euro sin egen identitet med individuelt nummer, som man kan spore", forklarer Jan Damsgaard og tilføjer:
"Det åbner nogle helt nye muligheder for at kunne overvåge og bearbejde pengemængden".

Penge med udløbsdato

Den kinesiske centralbank kan således ikke bare følge med i, hvor og hvornår fru Siyu har brugt hver eneste af sine 200 yuan. Den vil også efterfølgende kunne se, hvor tjeneren bruger dem, og hvor de, han giver dem til, bruger dem. Og så videre.

En revolutionerende teknik, der passer som hånd i handske for Kinas Kommunistiske Parti.
"Den overordnede motivation for den kinesiske regering er at kontrollere kapitalfordelingen, fordi det at miste kontrol over det finansielle system er den største risiko for kommunistpartiets krav på magten", siger Stewart Paterson fra konsulentfirmaet Capital Dialectics, der rådgiver finansielle institutioner om økonomi, finans og geopolitik.

Men med digitale centralbankspenge vil myndighederne også bedre kunne styre deres finans- og pengepolitik i tilfælde af kriser.
"Digitale centralbankspenge kunne udvikles til programmerbare penge. Hvis der var et jordskælv et sted, kunne du bare kreditere hver telefon i dette område og sige, at pengene kun kunne bruges inden for en måned".

Og det er især den del, der tiltaler centralbanker i andre, mindre autoritære dele af verden og gør, at to tredjedele af verdens centralbanker udfører praktiske eksperimenter for at afgøre, om de også skal lancere e-penge, mener Stewart Paterson.

Centralbanker løbet tør for ammunition

Et eksempel på, hvor svært det kan være for centralbanker at opnå den ønskede effekt og undgå uønskede sideeffekter, oplevede man i USA med de såkaldte stimulichecks, som blev sendt ud til alle voksne amerikanere under pandemien. Ud over de logistiske udfordringer med at sende millioner af checks – og få dem udbetalt i lukkede banker – blev mange af pengene ikke brugt, som myndighederne havde håbet.

Ifølge tænketanken National Bureau of Economic Research brugte amerikanske husstande i gennemsnit kun 40 procent – resten blev sparet op eller brugt til at afdrage på gæld og stimulerede derfor ikke økonomien.

Desuden investerede nogle i aktier, der bidrog til den aktieboble, som lave renter havde været med til at udløse. Andre købte ting på internettet, der tit var produceret i Asien, og drev prisen på containerfragt i vejret, hvilket skabte problemer for industrien under genåbningen.

Og på den anden side af Atlanten har den europæiske centralbank (ECB) i årevis haft svært ved at skubbe økonomien i gang efter et årti med statsgældskrise og lavvækst. For selvom man har tyet til negative renter, har det ofte været svært få bankerne til at låne pengene videre.

Penge direkte i folks lommer

"Da pengepolitikken er ophørt med at virke så effektivt som før, ser politikere på nye måder at øge pengemængden på ved at putte penge direkte i folks lommer. Digitale centralbankspenge kan gøre dette nemmere at opnå", siger Stewart Paterson.

Der er endda tale om et præcisionsvåben. Eksempelvis ville man kunne have sendt folk digitale penge i stil med den konvolut, fru Siyu vandt, der ikke bare havde en indbygget udløbsdato, men for eksempel også et krav om, at de skulle bruges på takeaway eller hos andre lokale erhvervsdrivende i hårdt ramte servicefag.

Mens bestyrelsen i Federal Reserve stadig er forholdsvis skeptisk over for ideen om en e-dollar, ventes ECB i løbet af sommeren at tage de første spæde skridt mod en digital euro. Danmarks Nationalbank hører til blandt de mest skeptiske – og det glæder Finans Danmark, der i bedste fald ser en e-krone som spild af penge.

"Der er afholdt udviklingsomkostninger i Danmark til et system, hvor folk kan overføre penge på ét minut fra den ene til den anden, så er det, uanset hvordan du vender og drejer det, jo spild af ressourcer at bygge noget op ved siden af, som kan det samme", lyder det fra lobbyorganisationens administrerende direktør, Ulrik Nødgaard.

Kan kræve dommerkendelse

Men det kan der være gode grunde til, mener Jan Damsgaard fra CBS.

"Momssvindel og skatteunddragelse, det er historie i sådan et system", siger Jan Damsgaard og henviser til, at man godt kunne designe det sådan, at man undgår det totale kinesiske overvågningssystem.

"Analogien er, at mobilselskaberne ved rigtig meget om, hvor vi er hele tiden, men det er vi jo trygge ved, for der skal alligevel en dommerkendelse til, før man kan gå ind og se de her ting", siger han.

"Man kunne forestille sig et e-pengesystem, der modsvarer kontanter og er et parallelsystem til de penge, som bankerne udsteder. Man ville downloade en app fra Nationalbanken, og så ville man i den app have, hvad der svarer til kontanter, og – håber jeg – kunne betale 'pseudonymt'. Hvor man ikke uden dommerkendelse kan kigge bagved og få den egentlige persons identitet. Så man stadig kan tage på Christiania og købe en fed eller købe en pornofilm eller gøre forskellige andre ting, så der er mulighed for ikke at blive overvåget i alt det, man gør".

Loft på antal af e-penge

"For finanssektoren er det afgørende, at eventuelle e-penge ikke bliver en erstatning for vores nuværende pengesystem, men kommer til at fungere som et begrænset supplement", siger Ulrik Nødgaard.

For ikke at skabe risiko for et såkaldt bankrun, hvor bankkunder under finansiel ustabilitet af frygt for et bankkrak flytter indestående på indlånskonti over i deres elektroniske tegnebog, hvor de digitale penge er garanteret af centralbanken, har ECB ladet forstå, at man vil

sætte en grænse på formentlig 3.000 euro (22.300 kroner) i tegnebogen. I stærk modsætning til det kinesiske system, hvor borgerne vil kunne skyde op til 500.000 digitale yuan (482.000 kroner) i deres elektroniske tegnebog.

Og det beroliger europæiske banker lidt.

Omvendt, bemærker Ulrik Nødgaard, betyder det så også, at digitale euros effekt mod økonomisk kriminalitet vil være begrænset. "Det, ECB lægger op til, er, at der bliver lagt låg på, hvor mange digitale euro man kan have. Så hvis det bliver på de her 3.000 euro, som ECB har været ude at sige, så er det nok ikke der, den helt store hvidvask kommer til at foregå", som han formulerer det.

Frygt for monetær suverænitet

I modsætning til Nationalbanken har den svenske Riksbank-chef Stefan Ingves anbefalet politikerne at indføre en e-krona. Det skyldes frygt for at miste kontrollen over pengepolitikken, i takt med at kontanterne forsvinder – men også eksempelvis Facebooks forsøg på at indføre en privat global kryptovaluta.

"Hvis vi befandt os i en situation, hvor den svenske krone ikke længere betragtes som det vigtigste valutaalternativ til betaling i Sverige, kunne vi i sidste ende miste muligheden for at føre vores egen pengepolitik og give bankerne likviditet i en krise", skrev Stefan Ingves i en økonomisk kommentar i efteråret 2020.

Men den tror man ikke på i Finans Danmark.

"Det er oplagt nogle steder i verden, hvor der ikke er et velfungerende bank- og betalingssystem. Og sandsynligheden for, at sådan et scenarie kan udvikle sig der, er selvfølgelig større. Men når man kigger på et dansk og svensk perspektiv, har vi så ikke et velfungerende betalingssystem for hr. og fru Danmark? Det tror jeg, alle vil være enige om, at vi har med MobilePay og så videre", siger Ulrik Nødgaard.

Så du tror ikke, at andre valutaer kan blive dominerende – private eller offentlige?

"Nej, jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være en reel trussel, som vi har brug for at reagere på nu. Det er jo også, hvad Danmarks Nationalbank mener".

Kan gå ekstremt stærkt

På CBS advarer den svenske professor Jonas Hedman, der også forsker i digitalisering, om, at både private kryptovalutaer og udenlandske e-penge kan komme i omløb i store dele af verden ad bagdøren:
"Den digitale yuan kunne blive ekstremt populær på global skala. Tænk på, hvor hurtigt det gik for MobilePay i Danmark. Det tog seks måneder fra nul, til at 50 procent af den danske befolkning brugte den", siger han.

"Dette kan også ske med den digitale yuan. Hvis de skaber noget, der er yderst nyttigt især i Afrika og Asien, hvor de har mange forskellige valutaer, så er en af de potentielle konsekvenser, at dollaren vil blive erstattet, hvis e-yuanen bliver et stort hit", siger Jonas Hedman, med henvisning til at indbyggerne i mange udviklingslande bruger grønne dollarsedler som skyggevaluta for at undgå voldsom lokal inflation.

"Og hvis det fungerer i Afrika, er det let at få det til at fungere i Europa. Hvis det er let at bruge, vil vi adoptere det, og købmænd vil adoptere det. Parallellen er MobilePay, der udkonkurrerede kontanter til at dele regninger eller betale lommepenge til børn. Ting kan gå ekstremt hurtigt, når de digitaliseres".

Læs også artiklen ”Professor opfordrer til test af gebyrfri e-kroner”