Professor opfordrer til test af gebyrfri e-kroner

Danmarks Nationalbank hører efterhånden til mindretallet af central- og nationalbanker, der fortsat afviser aktivt at studere muligheden for at lancere e-penge - altså digitale penge, hvor eksempelvis en fysisk krone vil have nøjagtig samme værdi og juridisk status som en e-krone på en app.

Ifølge Bank for International Settlements - også kendt som centralbankernes centralbank - er mere end 80 procent af verdens centralbanker aktivt ved at udvikle en strategi for digitale centralbankpenge. Og næsten to tredjedele kører praktiske eksperimenter.

Og Danmarks Nationalbank bør følge trop, mener Jan Damsgaard, professor i digitalisering på Copenhagen Business School.

"Man skal i gang med det her nu. Danmark skal afprøve gebyrfri e-penge nu", lyder det fra professor Damsgaard. "Jeg synes det er ærgerligt at vi ikke har en nationalbank der er en lille smule mere nysgerrig og nyskabende".

Bør være gratis at bruge

Han understreger, at der er dilemmaer forbundet med at indføre e-penge, herunder især at de giver mulighed for at spore hver eneste e-krone i takt med at den skifter hænder: Godt for bekæmpelse af hvidvask. Skidt for privatlivets fred.

Han mener derfor, at der er brug for en "moralsk-etisk debat" om, hvorvidt det eksempelvis skal kræve en dommerkendelse for myndighederne at få oplysninger om specifikke transaktioner - eller om der skal være en bagatelgrænse så mindre transaktioner automatisk flyver under radaren.

"Og det skal være en debat, man ikke bare overlader til folk der forstår sig på teknik", understreger Jan Damsgaard, der dog føler sig overbevist om, at konklusionen vil være at der "formentlig er flere fordele end ulemper" ved en e-krone.

E-penge vil nemlig kunne spare samfundet for mange transaktionsomkostninger, vurderer professoren, der slår til lyd for at nationalbanken gør det fuldstændig gratis at for alle at sende og modtage e-kroner, altså både private som forretninger.

"Det vil være en naturlig konsekvens, for i dag betaler man jo ikke noget for at betale med kontanter i butikkerne. Men alligevel har butikkerne kæmpestore udgifter til at opbevare, tælle op og transportere osv. Derfor synes jeg det ville være rimeligt, at nationalbanken opretholdt de relativt få men dog faste omkostninger med at have sådan et pengesystem i Danmark", siger Damsgaard til Nyhedsbrevet Finans.

En bombe under bankerne

Forslaget møder hård modstand fra bankernes fælles lobbyorganisation, Finans Danmark. Dog ikke på grund af det prekære spørgsmål om overvågning - altså at det potentielt kan være slut med at købe en pornofilm, sex-legetøj eller lignende, uden at banker eller myndigheder følger med.

"Det er fint med bankerne hvis man kan få lettere ved at spore betalinger. Det er nok mere Hr. og Fru Danmark eller Hr og Fru Eurozone man skal tage den diskussion med", som Finans Danmarks administrerende direktør Ulrik Nødgaard formulerer det.

Derimod mener Nødgaard, at danske banker har udviklet lang række effektive pengeoverførselssystemer lige fra Mobile Pay til straks-clearing, der gør e-penge overflødige herhjemme.

"Der er afholdt udviklingsomkostninger i Danmark til et system, hvor folk kan overføre penge på ét minut fra den ene til den anden, så er det uanset hvordan du vender og drejer det jo spild af ressourcer at bygge noget op ved siden af, som kan det samme", siger Ulrik Nødgaard til Nyhedsbrevet Finans.

Damsgaard anerkender, at e-penge risikerer at være en bombe under banker og betalingsudbydere - for selvom det er gratis for forbrugeren at svinge betalingskortet, skal forretningen lægge et gebyr for at modtage betalingen. Som de dermed indirekte lægger over på forbrugerne i form af en højere pris for varen.

"Det med at betale for at betale, det forsvinder. Der er ikke nogen legitim grund til, at det skal koste mere at betale, end det koster at sende e-mail. Det er jo en opdatering af nogle it-systemer. Det er dårlige nyheder for finanssektoren, fordi man udhuler deres indtjeningsgrundlag. Men det vil være uundgåeligt", mener han.

Besparelse på transaktionsomkostninger

Samfundet vil altså ifølge Damsgaard overordnet set kunne spare penge i form af billigere og lettere transaktioner.
"Det er da et legitimt argument", medgiver Nødgaard. "Men det er mere et håb end noget, der er dokumenteret. Brugen af andet end kontanter kan man dokumentere har gjort de samfundsmæssige udgifter ved betalinger meget, meget mindre. Det er da fuldstændig rigtigt, at hvis man kan sandsynliggøre, at det kan gøres endnu billigere ved at gå ned ad den her vej, så er det da et argument for at gå i den retning. Jeg er bare ikke bekendt med, at der ligger analyser der viser det".

Men de nuværende betalingsløsninger er jo ikke gratis for butikkerne, der i dag skal betale gebyr for at tage imod betaling selv via MobilePay?

"Den er ikke gratis for bankerne. Bankerne betaler jo driften og tjener ikke penge på det. Det er en tilsætningsforretning for nuværende. Men det ændrer bare ikke på, at der er lavet en samfundsmæssig investering i at opbygge infrastrukturen - uanset om det er bankerne, kunderne eller nogle tredje, der betaler det - så den udgift er afholdt, og derfor må det spille ind på kalkulen af, om det giver mening at opbygge et nyt system", mener Nødgaard.

På vej mod e-euro

Ude i verden ruller Kina i øjeblikket reelt e-penge ud for fuldt tryk i massive test-faser, der involverer millioner af borgere, selvom den officielle lancering af en e-yuan først forventes at finde sted i forbindelse med Beijings værtskab for Vinter-OL til februar 2022.

Og det kinesiske projekt har været med til at sætte yderligere skub i andre centralbankers eksperimenter med e-penge. Den Europæiske Centralbank (ECB) har således "besluttet at starte et projekt for at forberede sig på muligvis udstedelse af en digital euro", meddelte centralbankchef Christine Lagarde i midten af juli.

I løbet af såkaldt undersøgelsesfase på 24 måneder vil ECB således "fokusere på et funktionelt design baseret på brugernes behov", skrev centralbanken i en pressemeddelelse. Projektet involverer test med fokusgrupper, og blandt andet Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen vil også blive konsulteret.

"En beslutning om hvorvidt man skal udstede en digital euro vil først komme på et senere tidspunkt. Og under alle omstændigheder vil en digital euro være et supplement til kontanter og ikke erstatte dem", understreger ECB i pressemeddelelsen.

Christine Lagarde sagde i november sidste år, at hun har "på fornemmelsen", at det ender med at ECB vil udstede e-euro. Hun angav dengang en tidshorisont for lanceringen på "to-tre-fire år".

Vil give bankerne udgifter

Danmarks Nationalbank har ikke ønsket at udtale sig til Nyhedsbrevet Finans om spørgsmålet og henviser til nationalbankdirektør Per Callesens indlæg ved Tænketanken Europas webinar om digital euro i april.
"Vi har i Nationalbanken brugt en del ressourcer på spørgsmålet, skrevet en rapport og følger grundigt med i, hvad andre centralbanker gør", sagde Per Callesen ved den lejlighed.

Nationalbankdirektøren pointerede ved den lejlighed, hvordan ECB påtænker, at administrationen af en eventuel e-euro kommer til at fungere.

"Man skal forestille sig, at når man går ind i sin almindelige netbank og ser på de konti, man har, så vil der komme en ekstra, der ligner de andre til forveksling, hvor loftet er 3.000 euro, men hvor man har et direkte krav mod ECB i stedet for at være dækket af indskydergaranti og den private banks soliditet", sagde Callesen.

Det vil dermed blive pålagt de private banker at kende kunderne og overholde hvidvaskregler i forbindelse med transaktioner i e-kroner. Og dermed vil en gebyrfri e-krone i realiteten komme til at pålægge bankerne udgifter, påpeger Nødgaard.

"ECB har jo selv sagt, at de ikke skal være operatør på det her. Det er jo ikke sådan, at du kan ringe ind til din sagsbehandler i ECB. Det bliver jo et betalingssystem, hvor man kommer til at bede nogle private aktører om at agere, og de skal selvfølgelig have noget betaling for at gøre det", siger Finans Danmarks administrerende direktør.

Læs mere om e-penge i Magasinet Finans, der udkommer fredag 27. august

Læs også artiklen "Centralbankernes centralbank anbefaler e-penge"