Menu luk

Bank of England vil være CO2-neutral

Den britiske centralbanks operationer vil være CO2-neutrale før 2050, lover landets centralbankchef Andrew Bailey. Han varsler en aktiv klimapolitik gennem investeringer i markedet for virksomhedsobligationer.

8. jun 2021
4 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Bank of England vil være CO2-neutral senest i 2050, lover landets centralbankchef Andrew Bailey.

"Jeg kan i dag bekræfte, at banken forpligter sig til at reducere emissioner fra vores fysiske operationer, så de vil være i overensstemmelse med nul-udledning senest i 2050", sagde Andrew Bailey i en tale hos Bank for International Settlements, også kendt som centralbankernes centralbank. Og, tilføjede han, "jeg vil være skuffet hvis det tager så lang tid".

Med fysiske operationer henviser Bailey til den CO2-udledning, der er forbundet med navnlig at trykke penge og drive centralbankens bygninger.

Ansvar for klimapåvirkning

Men spørgsmålet om, hvorvidt verdens centralbanker også har et ansvar for den langt større indflydelse deres pengepolitik kan få på klimaet, er blevet et varmt debatemne i dominerende centralbanker verden over.

I forbindelse med pandemien har både den britiske, den europæiske, den amerikanske og den japanske centralbank nemlig opkøbt obligationer udstedt af virksomheder så de kunne låne billigt i håb om dermed at tilskynde dem til at investere og ikke spare sig ud af krisen.

Indtil videre er støtteopkøb blevet foretaget efter princippet om "markedsneutralitet" - hvor man altså har investeret bredt i obligationer uden at skelne til, om virksomhederne bag var grønne, brune eller kulsorte.

Vil føre aktiv klimapolitik

Men det vil Bank of England stille og roligt lave om på, efter finansminister Rishi Sunak i marts ændrede centralbankens mandat, så den skal bidrage til regeringens plan om at skabe en CO2-neutral økonomi frem mod 2050.

Bank of England ejer i dag 6,5 procent af markedet for virksomhedsobligationer udstedt i britiske pund - og dem vil man fremover bruge til at føre aktiv klimapolitik.

Der skal således sættes mål for CO2-udledningen af centralbankens samlede portefølje af virksomhedsobligationer, ligesom man vil foretrække obligationer fra virksomheder der er gode til at hurtigt at nedbringe deres emissioner. 

Der vil dog ikke blive tale om et hurtigt frasalg af eksempelvis olie- eller kulmineselskaber, men man vil inden efteråret vedtage langsigtede investeringskriterier.

"Frasalg er et kraftfuldt værktøj og skal forblive direkte i værktøjskassen. Men det skal bruges som en troværdig trussel for at styrke incitamenter, ikke som en vilkårlig 'hurtigløsning'", sagde centralbankens markedsdirektør Andrew Hauser for nylig på en konference organiseret af nyhedsbureauet Bloomberg.

England kommer først

Med initiativet siger Bank of England, at den bliver den første centralbank i verden, der tager skridt til at skære i opkøbet af obligationer fra virksomheder, der producerer fossile brændstoffer eller udleder meget CO2.

Og det kan faktisk være i overensstemmelse med princippet om markedsneutrale opkøb, fordi investorer typisk undervurderer risikoen for alvorlig finansiel ustabilitet som følge af klimaforandringerne, mener Bailey.

"Der er i stigende grad overbevisende beviser for, at emissioner, og dermed klimarisici, systematisk er underprissat på finansielle markeder", sagde den britiske centralbankchef. "Det betyder, at en fortsættelse af reproduktion af strukturen på sterlingmarkedet for obligationer uden at tage eksplicit hensyn til obligationsudstedernes klimapåvirkning ikke længere er en virkelig 'markedsneutral' tilgang", argumenterede han.

Tysk centralbankchef opgiver modstand

Mange økonomer havde ellers forventet, at det ville blive den Europæiske Centralbank (ECB), hvis chef Christine Lagarde allerede i efteråret stillede spørgsmålstegn ved princippet om "markedsneutralitet", fordi såkaldt "brune" virksomheder dominerer markedet. 

"I lyset af hvad jeg kalder markedssvigt, må vi stille os selv spørgsmålet, om markedsneutralitet skal være det egentlige princip, der driver vores pengepolitiske porteføljestyring", sagde Christine Lagarde i oktober.

Et synspunkt hun gentog på konferencen organiseret af Bank for International Settlements: "Vi centralbankfolk kunne se ned på vores mandat og lade som om det er op til at andre at handle, og at vi simpelthen bare skulle være medfølgere. Det mener jeg ikke".

Lagarde har dog mødt intern modstand i ECB's styrelsesråd fra navnlig den tyske centralbankchef Jens Weidmann, der dog i en tale på samme konference syntes at droppe sin modstand og acceptere, at ECB bør købe færre obligationer udstedt af forurenende virksomheder.

Læs også artiklen 'ECB går aktivt ind i klimakampen'