ECB går aktivt ind i klimakampen
Økonomer forventer, at Den Europæiske Centralbank vil skære ned på opkøbet af obligationer udstedt af virksomheder, der producerer eller anvender fossile brændstoffer. Men også banker risikerer i fremtiden at blive straffet, hvis de låner til de såkaldt ”brune” virksomheder, vurderer dansk cheføkonom.
Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver den første større centralbank i verden til at indføre en aktiv klimapolitik ved at skære i opkøbet af obligationer fra virksomheder, der producerer fossile brændstoffer eller udleder meget CO2.
Det forventer i hvert fald to tredjedele af i alt 33 internationale økonomer, som Financial Times har talt med, efter at Christine Lagarde, formand for ECB, har sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at centralbanker tilstræber såkaldt ”markedsneutralitet” ved støtteopkøb af virksomhedsobligationer.
Ikke kun ECB, men også den amerikanske og japanske centralbank – og siden efteråret Sveriges Riksbank – har som følge af coronakrisen taget mere og mere vidtgående tiltag for at banke renten i bund. I håb om at både stater og især virksomheder kan låne penge billigt og dermed vil investere og ikke spare sig ud af krisen.
Men som eksempelvis Sveriges Riksbanks pressechef, Tomas Lundberg, fortalte Nyhedsbrevet Finans i efteråret, har den svenske nationalbank "ikke til hensigt at favorisere en virksomhed frem for en anden", og obligationsopkøbene er derfor "fordelt på de udstedende virksomheder i de forskellige sektorer, og der stræbes efter markedsneutralitet".
Men det er ikke nødvendigvis nogen særlig god idé, fordi såkaldt ”brune” virksomheder dominerer markedet, lød det fra den europæiske centralbankchef i oktober. "I lyset af hvad jeg kalder markedssvigt, må vi stille os selv spørgsmålet, om markedsneutralitet skal være det egentlige princip, der driver vores pengepolitiske porteføljestyring", sagde Christine Lagarde.
”Symbolsk og psykologisk enormt”
I Frankfurt arbejder ECB således i øjeblikket på en større såkaldt ”strategisk evaluering” af sine beføjelser og værktøjer, hvor klimaudfordringerne får et stort kapitel. Evalueringen skal være klar i anden halvdel af 2021, og også hos NGO'en Finance Watch forventer man, at den vil føre til, at centralbanken skærer i investeringer i obligationer udstedt af navnlig olie-, gas- og flyselskaber.
"Min fornemmelse er, at hun er fast besluttet på at gøre det. Jeg har været i møder med hende med andre NGO'er, og hun virkede meget beslutsom og oprigtig", siger researchdirektør Thierry Philipponnat fra Finance Watch.
"Hvis det sker, vil det være symbolsk, psykologisk og politisk enormt. Det vil være en anerkendelse på højeste niveau af, at en finansmyndighed kan handle".
Og hos Nordea mener cheføkonom Helge J. Pedersen, at andre national- og centralbanker på sigt kunne følge med: "Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig", siger han.
Klimastresstest i bankerne
Nordeas cheføkonom påpeger, at det ikke kun handler om klimaaktivisme fra ECB's side, men også om at man er bekymret for alvorlig finansiel ustabilitet som følge af klimaforandringerne.
"Der er mange lån, der er blevet givet til virksomheder eller boliger i kystnære områder, hvor man risikerer oversvømmelser og så videre som følge af klimaforandringerne, så der er noget pant, der ligger og bliver stadig mere risikabelt. Der påvirker klimaforandringerne også den finansielle stabilitet, for hvis det går galt, så er der store omkostninger for forsikringsselskaberne, og der vil også være store tab for bankerne", siger Helge J. Pedersen.
"Jeg tror også, at man i stigende udstrækning vil stille krav til bankerne om, at bankerne gennemfører klimastresstest af deres udlånsporteføljer. Så der er både det, at man kan fremme den grønne udvikling, ved at man køber grønne obligationer, og det, at man kan fremme den grønne udvikling ved at stille krav til bankerne om at stressteste deres porteføljer og dermed måske få dem til i stigende grad kun at give lån, der er klimaneutrale".
Øgede kapitalkrav ved ”brune” udlån
En anden måde, ECB kan påvirke i grøn retning på, er ved at ændre kapitalkravene til bankerne, når de låner penge til virksomheder, der producerer fossile brændstoffer eller udleder meget CO2. Altså stille krav om, at bankerne sætter mere kapital til side, hvis de låner ud til ”brune” virksomheder.
Eksempelvis olieselskaber risikerer nemlig at løbe ind i problemet med såkaldt ”strandede aktiver”, nemlig at værdien af deres aktiver – i dette tilfælde altså olien i undergrunden – en dag bliver voldsomt mindre værd.
"Sandheden er, at ingen ville købe aktier i et olieselskab, hvis de vidste, at de skulle beholde dem i de næste 30 år. Men bankerne siger, at problemet med 'strandede aktiver' ikke vil ske for BP eller Shell inden for de næste et eller to år, og dette skaber det, vi har kaldt 'den negative klima-finans-spiral', hvor banker finansierer virksomheder med fossile brændstoffer og derved muliggør klimaændringer, og klimaændringer truer finansiel stabilitet", advarer Thierry Philipponnat.
Også hos NGO'en ShareAction opfordrer direktør for finansiel sektorstrategi Wolfgang Kuhn Christine Lagarde til at "bevare finansiel stabilitet ved at tvinge banker til at sætte mere kapital til side, når de har engagementer i forurenende aktiver".
"Den vej kan jeg sagtens se, man vil bevæge sig ind på", vurderer Helge J. Pedersen fra Nordea. "For man har nogle meget ambitiøse klimamålsætninger, og at kanalisere en stadig større grad af udlånsporteføljen i den finansielle sektor over mod den grønne sektor er et af de midler, som man har, og der kan man ændre på kapitalkravene".