Menu luk

Digital læring kan give bagslag

Hvis vi fremover er mindre fysisk sammen, og hvis den digitale undervisning fjerner det sociale, giver det udfordringer for pædagogik og læring, mener læringskonsulent Anita Monty.

1. sep. 2020
4 min

Det forsømte forår 2020 blev et kvantespring, i forhold til at mere undervisning fremover kan foregå online i stedet for som traditionel klasseundervisning. Fra den ene dag til den anden blev vi kastet ud i at bruge video, onlinemødesteder og læringssoftware.

Teknologien er klar, så vi kan have en kompetent debat om, hvordan og hvornår det giver mening at bruge digital læring til uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere i virksomhederne.

Spørgsmålet er, hvordan vi bevarer værdier om fællesskab og vekselvirkning mellem teori og praksis, fordi al god undervisning er dialogisk, et samspil mellem levende og tilstedeværende mennesker.

”Hvis vi ikke har nogen, vi kan tale med om vores nye viden, kan det påvirke vores læring og vores motivation”, siger cand.mag. i pædagogik Anita Monty, der har arbejdet med onlineundervisning fra den spæde begyndelse i 2005 og nu er ansat på Copenhagen Business School som læringskonsulent.

Blandt andet universiteterne har gode erfaringer med onlineundervisning, og hvad der skal til, for at vi lærer noget på digitale læringsplatforme. Men det betyder noget, hvis der i læringsmiljøet mangler de gode spørgsmål, der giver energi og nerve til undervisningen, siger Anita Monty:

”Der er horisonter og dybder i et stof, vi simpelt hen ikke kan se alene ud fra vores eget perspektiv. Det betyder noget at høre en underviser forklare og høre de spørgsmål, de andre deltagere stiller, som vi ikke selv har tænkt på. Det er en del af læringen, at vi diskuterer med andre, fordi vi skaber mening ved at høre de andre og ved selv at formulere os om vores forståelse”.

Den uundværlige dialog

Onlineundervisningen kan fungere godt, hvis vi designer undervisning, der motiverer de studerende. Men der er også pædagogiske udfordringer ved at undervise online, siger Anita Monty:

”Jeg har en tidligere erfaring med udvikling af onlinekurser på Københavns Universitet. Dengang anvendte vi en pædagogisk metode med skriftlige fora for dialog, hvor de studerende blev inviteret til at diskutere faglige spørgsmål undervejs. Det blev en øjenåbner for mig til at forstå, at det er muligt at designe onlineundervisning, så de studerende har sociale fællesskaber i læringen, som de kender fra en almindelig undervisningssituation. I dag er metoden meget mere udbredt og velkendt at bruge i onlineundervisning – også her på Copenhagen Business School”.

Når vi går til almindelig undervisning, har vi en lærer, som præsenterer et stof, og det ligger i pædagogikken, at man sammensætter præsentationen af stoffet på en måde, så andre forstår det.

”Når du så forklarer og underviser, trækker du på forskellige eksempler fra din egen erfaring. Hvis der er deltagere, der ikke forstår din forklaring og går i dialog med underviseren om det, så vil underviseren trække et nyt eksempel frem til at forklare ud fra. I pædagogikken taler vi om, at underviseren væver stoffet sammen”, forklarer Anita Monty og tilføjer, at læring er afhængig af en eller anden form for dialog undervejs.

I dag kombinerer vi med et webinar eller et onlinemøde, virtuelt, hvor studerende kan stille spørgsmål: ”Vi er hurtige til at udveksle viden, når vi taler sammen”.

Kropslig kontakt

Bente Elkjær, der er professor i læring på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har forsket i, hvordan virksomheder har brugt e-læring.

”Onlineundervisning fungerer godt, hvis det handler om mere faktuel viden, hvis du skal kunne noget udenad, mens det fungerer dårligt til mere komplicerede processer”, siger Bente Elkjær:

”Hvis vi derimod taler om at tilegne sig viden, hvor der indgår ’professional justment’, altså dømmekraft, er det ikke kun forankret i hovedet, men er også kropsligt. For professionel dømmekraft udøves altid på et grundlag af viden, erfaring og samarbejde. Det er kropslig kontakt”, siger Bente Elkjær og uddyber:

”Hvis vi ikke taler om at kunne noget udenad, er det en videnform, hvor der også er brug for nogle sansninger som øjenkontakt, mimik og fornemmelser. Det kræver andre læringssituationer”.

Kørekort

E-læring er mange forskellige ting, siger Bente Elkjær,

”Vi ser det brugt, for at en virksomhed kan sige, at alle deres medarbejdere har været igennem den her form for certificering, hvis der kommer nogle nye regulativer eller lovgivning. Her er motivationen, at det skal alle medarbejdere”, siger Bente Elkjær og tilføjer:

”Læringsudbyttet er, at du lærer de nye regler at kende. Det er formentlig måder at lære på, som er svære at komme uden om i en sektor som banksektoren.”

En anden mulighed er simulation. Simulationsbaseret læring introducerer os for scenarier, som vi kan forholde os til og løse. Det kunne være nogle rollespil i forhold til kundekontakt.

”Endelig er der indlæring, som vi bruger det i øjeblikket på universiteterne, som kører på onlineplatforme, og hvor forskellen jo er, at man har adgang til en lærer. Og de studerende kan også kommunikere indbyrdes”.

Der er altså forskel på de metoder, man bruger, siger Bente Elkjær:

”Hvis det er til at huske noget, er det et videnbegreb ligesom at tage et kørekort online. Hvis man udelukkende laver den form for undervisning, uden en lærer eller medstuderende, hvor man kan udveksle holdninger og have diskussioner, kan det være nogle tvivlsomme kompetencer, der kommer ud af det”.

Studerende dumper e-undervisning

Et flertal af de studerende i Djøf synes, at undervisning over computeren har været dårligere end ved fysisk fremmøde på universitetet.

71 procent af de adspurgte 1.041 mener, at fjernundervisningen er dårligere eller meget dårligere end den vanlige undervisning.

Kilde: Djøfbladet, 29.6.2020

Seneste nyt