Menu luk

10 råd der gør din jobsamtale til en succes

Det kan både være spændende og nervepirrende at blive indkaldt til jobsamtale. Husk, at invitationen betyder, at de kunne lide det, de læste i dit CV eller ansøgning. Din faglige og personlige profil allerede har gjort et godt indtryk. Nu gælder det om at vise, at du også er det rette match i virkeligheden.

1: Grundig research

Din research til ansøgningen er mindst lige så vigtig nu, hvor du skal til samtale.

Før samtalen undersøger du:

  • Hvem er virksomheden, og hvad står de for?
  • Hvad sælger de af produkter og ydelser?
  • Hvordan tjener de penge, hvad er forretningsmodellen?
  • Personen, du skal mødes med – tjek LinkedIn
  • Branchen. Hvad er vigtigt for virksomheden lige nu?

Eksempel: Hvis virksomheden fokuserer på bæredygtighed, så vis interesse for deres strategier.

2: Vær forberedt på de tre H'er

  • Hvorfor har du søgt stillingen?
  • Hvad er din stærke og svage sider?
  • Hvor ser du dig selv om 5 år?

Eksempel: "Jeg har en analytisk styrke, men vil gerne udvikle min erfaring med kundekontakt."

3: Brug eksempler til at styrke dine svar

Konkrete eksempler gør dine svar mere troværdige.

Eksempel: "Da jeg arrangerede en studiemesse, lærte jeg at koordinere opgaver under pres."

4: Hav styr på påklædningen

Du skal føle dig godt tilpas, men stadig være præsentabel. Hellere lidt for pænt end for afslappet.

5: Giv et godt førstehåndsindtryk

Kom til tiden, vær imødekommende, og vis interesse. Smil, giv et fast håndtryk (eller hils passende), og smalltalk.

6: Vær autentisk

Virksomheden leder efter den ægte version af dig. Hvis du er introvert, så vis, hvordan det er en styrke, fx at du er god til detaljearbejde.

7: Vær positiv

Din attitude smitter! Tal med begejstring om jobbet, og undgå at fokusere på negative erfaringer.

Eksempel: "Jeg lærte meget om teamwork gennem udfordringer og samarbejde i mit tidligere job."

8: Vær nysgerrig

Vis, at du også er interesseret i dem. Stil spørgsmål om jobbet, virksomheden og kulturen.

Eksempel: "Hvordan er udviklingsmulighederne for studentermedhjælpere her?"

9: Vær forberedt på uventede spørgsmål

Nogle interviewere stiller spørgsmål for at teste dine reaktionsevner. Bevar roen, tænk højt, og vis, hvordan du løser problemer.

10: Afslut professionelt

Opsummer, hvorfor du er et godt match, og stil spørgsmål om næste skridt. Tak for samtalen, og vis entusiasme for stillingen.