Fællesskabspris
Kender du en kollega eller leder, som gør arbejdsdagen bedre for andre?
Hver dag er der kolleger og ledere, som hjælper, deler viden, skaber samarbejde og bidrager til, at vi lykkes sammen. Dem ønsker vi at anerkende.
Derfor uddeler Finansforbundet i Nykredit Fællesskabspris 2026. Prisen hylder kolleger og ledere, som med deres handlinger styrker fællesskabet og gør en positiv forskel for andre.
Hvem kan indstilles?
Kriterierne herunder er eksempler.
Det afgørende er din begrundelse for, hvordan kandidaten bidrager til fællesskabet i praksis.
| Kategorien Kollega | Kategorien Leder |
| Styrker fællesskabet og det gode samarbejde | Styrker fællesskabet og samarbejdet |
| Hjælper og støtter kollegaer i hverdagen | Skaber rammer for, at medarbejdere kan lykkes |
| Deler viden og gør andre bedre | Er lyttende, nærværende og retfærdig |
| Skaber relationer på tværs af teams eller områder | Understøtter medarbejdernes udvikling |
| Tager initiativ og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet | Samler medarbejderne og skaber følgeskab |
Hvad skal indstillingen indeholde?
• Kandidatens navn og kategori: Kollega eller Leder
• Hvordan personen styrker fællesskabet
• Personens handlinger eller initiativer
• Den forskel, indsatsen gør for kollegerne eller fællesskabet
• Gerne konkrete eksempler fra hverdagen
Alle kan indstille
Alle ansatte kan indstille enten alene eller som gruppe samt på tværs af afdelinger.
Fællesskabspris
Finansforbundet i Nykredit uddeler seks priser i kategorien Kollega og to priser i kategorien Leder. Hver prismodtager modtager Fællesskabsprisen og 10.000 kr., som kan anvendes til uddannelse eller udbetales kontant efter gældende skatteregler.
Kender du en kollega eller leder, der gør en forskel?
Indstil vedkommende til Fællesskabspris 2026 her.
Frist for indstilling: 20. oktober 2026