Menu luk

Tak, fordi du sagde ja

Dorrit Brandt, Formand Finansforbundet, byder dig velkommen som ny tillidsrepræsentant.

Dorrit Brandt
Dorrit Brandt, Formand for Finansforbundet

Mange tak for at du har sagt ja til rollen som tillidsrepræsentant.

Dit engagement gør en stor forskel både for dine kolleger og din arbejdsplads, men også for os alle i Finansforbundet.

Det er en særlig rolle at repræsentere og være valgt af sine kollegaer.

Da jeg selv blev valgt, husker jeg især glæden og taknemmeligheden over den tillid, mine kollegaer viste mig.

Men ret hurtigt meldte spørgsmålene sig også: Hvad var forventningerne egentlig? Hvordan skulle jeg udfylde rollen? Og hvem kunne jeg sparre med?

Du er ikke alene

Som nyvalgt tillidsrepræsentant er det vigtigt at vide, at du ikke står alene.

Finansforbundet tilbyder en stærk grunduddannelse for alle tillidsrepræsentanter og et solidt fællesskab, som altid står klar til at hjælpe dig videre.

Den første tid som tillidsrepræsentant handler først og fremmest om at lande i rollen.

Dine kolleger skal vide, at du er deres tillidsrepræsentant, og du skal i gang med samarbejdet med din leder. Og noget af det vigtigste for dig er at lytte, være nysgerrig og begynde at opbygge dit netværk. Derfra vil du stille og roligt vokse med opgaven.

Her på siden finder du gode råd til, hvordan du kommer godt i gang. Det er råd, jeg selv ville have sat stor pris på, da jeg startede.

Tillykke med dit nye hverv. Og igen mange tak for dit engagement og din indsats for dine kolleger.