Menu luk

Sådan foregår afstemningen

Det er din overenskomst, så det er vigtigt, at du stemmer. Det er også nemt - læs mere om hvordan du stemmer her.

Hvis du er stemmeberettiget, får du direkte besked med afstemningslink til den mail, du har registreret hos os 

Du er stemmeberettiget til OK23, hvis du er medlem og ansat i en virksomhed, som er omfattet af overenskomst indgået mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Når afstemningen åbner modtager alle medlemmer, der har oplyst os en mailadresse og er stemmeberettigede, en mail fra finansforbundet@mail.assembly-voting.com med link til afstemningen. 

Linket er unikt tilknyttet dig som medlem, og derfor skal du blot indtaste din fødselsdato for at tilgå afstemningen. Finansforbundet står som afsender, og emnefeltet er ”Tag stilling til overenskomstresultatet”

Har vi ikke din mail, sender vi dig afstemningslink via e-Boks, hvis du har givet tilladelse til, at vi kontakter dig her. Har du ikke hørt fra os, så sørg meget gerne for at tjekke om dine medlemsoplysninger er opdateret ved at logge ind på Mit forbund

Afstemningen løber frem til d. 31. marts kl. 14.00, hvor optællingen også finder sted.

Du kan også stemme direkte via linket nedenfor

Du har også mulighed for at komme direkte til afstemningen via linket nedenfor når afstemningen er åben:

https://logins.assembly-voting.com/finansforbundet_23

Når du stemmer på denne måde er linket ikke personligt og derfor skal du logge ind med dit MitID/NemID. Du kan naturligvis kun stemme én gang uanset hvilket link, du benytter.

Afstemningen er anonym og sikker

Afstemningen er 100% anonym, og det er nemt og sikkert at afgive din stemme. Uanset hvordan du stemmer, kan du selvfølgelig kun stemme én gang, og det er ikke muligt at ændre din stemme, efter du har afgivet den.

Oplever du problemer?

Kontakt os på 32 96 46 00 eller på stem@finansforbundet.dk