Menu luk

Virtuelt samarbejde: styrk selvledelsen og fællesskabet

Tidspunkt
29. sep 2021, 16.30 - 18.00
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
20. september 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, It-ansatte, Studerende
Åben
2 9

På webinaret får du indsigt i det virtuelle samarbejdes muligheder og faldgruber, og du får en guide til at skabe social sammenhæng og arbejdsmæssig effektivitet via forskellige IT-platforme.

Du vil få svar på disse spørgsmål:

  • Hvilke processer kommer i spil, når fysisk tilstedeværelse afløses af virtuel tilgængelighed – og hvordan sikrer I fremdrift og engagement på tværs af arbejdssteder?
  • Hvordan kan du styrke din selvledelse, så du opnår det bedste samspil med din leders distanceledelse?
  • Hvordan sikrer I tætte relationer og et højt tillidsniveau på distancen?
  • Hvordan afstemmer I forventninger til hinanden om det hybride samarbejde?
  • Hvordan undgår I ”ude af øje ude af sind-faldgruber”, så I kan fastholde jeres sociale sammenhold?

Vi dykker ned i nogle af de psykologiske mekanismer, der bringes i spil, når fysisk samvær helt eller delvist afløses af virtuelle samarbejdsformer. På den baggrund får du nogle opmærksomhedspunkter, du som virtuel kollega skal have med i din kommunikation, for at dine kollegaer afstanden til trods oplever dig som nærværende.

Derudover bliver du introduceret til et par enkle værktøjer, der sikrer nærvær og fællesskab i den fleksible arbejdsform. Det drejer sig om værktøjerne ’Kompas til navigering i distanceledelse’ samt ’Guide til pilotering af virtuelle arbejdsfællesskaber’.

Webinaret afvikles med korte indlæg og tid til spørgsmål via chatten. Derudover vil der midtvejs være debat og erfaringsudveksling i breakout-rooms.

Forberedelse

Inden workshoppen modtager du inspirationsmateriale, der kan optimere dit udbytte af webinaret. Du kan med fordel gennemse materialet inden webinaret.

Platform

Vi bruger platformen Teams til afviklingen af webinaret og der vil være breakout-rooms

Finansforbundet sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt, at vi skal kontakte dig på.

Tilgå linket 10-15 min. før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

På webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål i Q&A.

Oplægsholder

Lars Pedersen fra Pitstop Management er oplægsholder på webinaret. Lars har arbejdet med distanceledelse og virtuelt samarbejde siden 2014 og tilbyder rådgivning, foredrag og undervisning inden for området. Han er desuden forfatter til bogen ”Er der en leder til stede?”, og i 2020 udgav han bogen ”Samarbejde - hver for sig”.

Anden info

Under webinaret vil dit navn, email og evt. billede og video være synlig for de øvrige deltagere i arrangementet. Dit navn, email, stilling og virksomhed kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

 


Lars Pedersen

 

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund