Menu luk

Scor jobbet

Tidspunkt
24. maj 2024 - 21. jun. 2024
Format
Kursusforløb, Online
Afholdelsessted
Online
Tilmeldingsfrist
8. maj 2024
Pris
Gratis
Kun for
Ledige og kommende ledige
Målgruppe
Ledige
Åben
2 4

Kurset er for dig, der er ledig eller opsagt.

Online kursusforløb á 4 moduler:

Få gennemslagskraft i dit cv, din ansøgning og ved jobsamtalen

Dette intensive forløb tager dig hele vejen fra ansøgning til jobsamtalen og placerer dig i slutrunden til jobbet. På den måned kurset varer udarbejder du et stærkt cv, en overbevisende ansøgning og en LinkedIn profil. Du får træning i at gå til jobsamtale både af underviser og af ekstern HR-partner.

Forløbet er bygget op som ”Flipped Classroom”. Det betyder, at du får værktøjer og teknikker via videoer, mens tiden sammen bruges på individuel feedback til hver enkelt deltager. Forløbet kræver, at du arbejder videre med tingene mellem hvert modul. Der er en stærk teamånd på holdet, hvor alle motiverer hinanden til at gå hjem og give den endnu en skalle.

Kick off:

Du får linket til alle teknikvideoer samt første forberedelsesopgave.

Modul 1: CV + LinkedIn

Du får feedback på dit cv, så du kan gå hjem og gøre det endnu skarpere. Du lærer at udarbejde en attraktiv profil på LinkedIn.

Modul 2: Feedback på CV + Sådan skriver du en ansøgning

Du får feedback på dit nye CV samt værktøjerne til at skrive en overbevisende ansøgning.

Modul 3: Feedback på ansøgninger + jobsamtaletræning

Du får detaljeret feedback på din ansøgning. Vi træner et overbevisende kropssprog til jobsamtalen.

Modul 4: Jobsamtale ved ekstern HR-partner

Vi har inviteret en ekstern HR-partner, som tager alle til en 10 minutters samtale. Du får personlig feedback på jobsamtale, CV og ansøgning.

Indhold:

  • Skabelon til opbygning af stærkt cv
  • Skabelon til opbygning af ansøgning
  • Hjælpetekster til hvordan du formulerer din ansøgning
  • Hjælpetekster til hvordan du formulerer dit cv
  • Masser af eksempler på gode ansøgninger, cv’er, gode LinkedIn tekster og succesfortællinger
  • Retorik der giver gennemslagskraft i dine tekster og ved jobsamtalen
  • Kropssprogsteknikker, der giver gennemslagskraft ved jobsamtale
  • Du kommer til 10 minutters jobsamtale hos ekstern HR-person og får brugbar feedback
  • Masser af individuel feedback

Meld dig gerne til kurset uanset din situation: Du kan komme afklaret, men det er også helt ok, hvis du er uafklaret om, hvad du vil. Kom hvis du kun lige er begyndt din karriere, og kom hvis du overvejer at skifte bane. Forløbet hjælper dig på vej

Tidspunkt:

31-05-2024 kl. 09.30-12.30 Modul 1 - webinar

07-06-2024 kl. 09.30-12.30 Modul 2 - webinar

21-06-2024 kl. 09.30-12.30 Modul 3 - webinar

27-06-2024 kl. 12.30-16.00 Modul 4 - webinar

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og evt. konferencested alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Dit navn, email, billede og video kan være synligt for andre deltagere, når du logger på eventet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

Underviser:

Lene Kobbernagel, kommunikationstræner med speciale i kropssprog. Lene er drevet af at give andre gennemslagskraft. Hun er ekspert i at bruge fortællinger, retorik og kropssprog til at formidle overbevisende. Lene har siden 2013 gennemført kurset for Finansforbundet, som altid får top evalueringer. Lene er selvstændig og har de sidste 11 år trænet 10.000 personer fra mere end 140 virksomheder. Lene har skrevet bøgerne “Influential Power”, 2021, ”Op på ølkassen”, Gyldendal 2018 og ”Skuespilleren på arbejde” (2009). https:// www.lenekobbernagel.dk

Når du registrerer din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du informere om, at kurset er et lukket kursus, der er to lektioner pr. dag, og kurset er udbudt af dit fagforbund ”Finansforbundet”, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Gå ind på FTF-A’s tast selv service med NemID og registrer din uddannelse.

Kontakt Kursusadministrator

Monica Christiansen

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund