René Dahl Andersen - Om valg, dilemmaer og at rejse sig igen
Har du nogensinde stået overfor et valg, der ændrede dit liv - professionelt eller personligt?
Tidligere politimand René Dahl Andersen har oplevet et arbejdsliv under ekstremt pres og mærket, hvordan de valg, vi træffer - store som små - former, hvem vi er og bliver. Med afsæt i sin personlige historie deler han erfaringer fra både politiets verden og den kriminelle underverden, hvor moralske dilemmaer og gråzoner ofte udfordrer lov, etik og integritet.
René taler åbent om sårbarhed, fejl og forandringer - og om at finde styrken til at rejse sig, når livet slår revner. Han inspirerer til refleksion over ansvar og psykologisk tryghed, og hvordan vi som kolleger og fællesskab kan støtte hinanden i at træffe gode valg og skabe et arbejdsliv med plads til fejl, læring og udvikling.
René er i dag en aktiv foredragsholder og kendt forfatter til bøgerne "Hærdet", "Helhjertet" og senest "Vi er vores valg".
Program:
17:00 - 17.30: Tjek in, networking og kaffe/kage
17.30 - 18.00: Dialog med Finansforbundet Jyske Bank Kreds
18.00 - 20.00: Oplæg ved René Dahl Andersen inkl. pause med sandwich og sodavand
20.00: Fortsat god aften - vi ses!
Du kan roligt glæde dig til en inspirerende og underholdende aften - sammen med kollegaer fra banken og med mulighed for at netværke lidt og få en god dialog med Finansforbundet Jyske Bank Kreds.
"Vi bliver ikke formet af vores succeser, men af de valg, vi træffer, når alt ramler"
- René Dahl Andersen.
Kontakt Kredsadministrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play