Python og AI
Python og AI
Få en introduktion til AI, og lær at bearbejde og visualisere data med Pandas, Numpy, Matplotlib og Seaborn. Byg egne AI-modeller, og opdag fordelene ved pre-trænede modeller som dem bag ChatGPT. Dette kursus giver dig både indsigt i AI-landskabet og værktøjerne til at implementere avancerede løsninger i din Python-kode.
Få en solid introduktion til AI og de metoder og værktøjer, der ligger bag
På kurset starter vi med at skabe en fælles forståelse for AI-begrebet samt delområderne supervised, unsupervised og reinforcement learning. Derefter arbejder vi hands-on med bearbejdning og visualisering af data ved hjælp af Python-pakkerne Numpy, Pandas, Matplotlib og Seaborn.
Du får også mulighed for at bygge og evaluere dine egne AI-modeller vha. Python-pakken Scikit-learn, ideelt til specialiserede problemstillinger, hvor standardløsninger ikke rækker. Endelig får du en introduktion til brugen af pre-trænede modeller, som f.eks. dem bag ChatGPT, samt hvordan du via API’er nemt kan integrere avancerede AI-modeller i dine egne projekter.
Deltagerprofil
For dig, der allerede har erfaring med Python og ønsker at tage dine færdigheder til næste niveau ved at arbejde med machine learning og AI.
Udbytte
- Generel forståelse af begrebet AI
- Overblik over områderne supervised, unsupervised og reinforcement learning
- Hands-on erfaring med klargøring og visualisering af data
- Brug af egne data til træning og evaluering af egne AI-modeller
- Lær at bruge pretrænede AI-modeller vha. API’er
- Få indsigt i Python-pakker til bearbejdning af data og udvikling af AI-modeller
Kursusform
På kurset vil vi skifte imellem teori formidlet i et letforståeligt sprog og hands-on-opgaver, som giver praktisk erfaring med de introducerede emner. Opgaverne tager udgangspunkt i virkelighedsnære datasæt, således deltageren får indsigt i, hvordan processen omkring udvikling, træning, test og implementering af AI-modeller kan foregå i praksis.
Program
2 dage fra kl. 9.00 til kl. 16.00 begge dage.
Om underviseren
Lise Lystlund har over 10 års erfaring med data, machine learning og AI fra projekter i både offentlige og private organisationer. Igennem sin karriere har Lise erfaret vigtigheden af tværfagligt samarbejde samt forståelse for AI-teknologiens muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe værdifulde digitale løsninger.
Lise har derfor en stor passion for at udbrede viden om machine learning og AI til både IT-professionelle og andre fagpersoner.
Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 30 dage inden afholdelse. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.
Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.
Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.
Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet