Menu luk

Nøglen til mental udvikling og trivsel

Tidspunkt
27. aug. 2024, 9.00 - 15.00
Format
Kursusforløb, Online
Afholdelsessted
Online
Tilmeldingsfrist
10. august 2024
Pris
Gratis
Kun for
Ledige og kommende ledige
Målgruppe
Ledige
Åben
2 7

Kurset er for dig, der er ledig eller opsagt.

Dette kursus i mental udvikling og trivsel er designet til at introducere deltagerne til de grundlæggende forståelser og udviklingsmuligheder for det menneskelige sind. Med afsæt i NLP og Hypnoterapi lærer deltagerne bl.a., hvordan vores underbevidsthed styrer vores tanker og adfærd, så de kan bruge denne viden til at opdage uhensigtsmæssig vanetænkning og ”programmering”.

Kurset vil samtidig give deltagerne værdifulde færdigheder i at forstå vores vigtigste organ, og hvordan denne oplever og regulerer følelser – og hvad denne evne betyder for vores trivsel både som enkeltpersoner og i organisationer.

På kurset modtager deltagerne dels teoretisk viden underbygget af forskningen kombineret med praktiske øvelser, som lærer deltagerne at forstå sig selv og andre bedre. På den måde får deltagerne nøglen til deres egen og andres mentale trivsel.

Kursusindhold:

Modul 1: Introduktion til NLP- og Hypnose

  • Hvad er NLP og hvad kan det?
  • Hvad er hypnose/hypnoterapi og hvad kan det?
  • Den historiske baggrund for begge dele

Modul 2: Hvad er et menneske set i et simpelt neurologisk perspektiv

  • Grundlæggende forståelse for hjernens sammensætning
  • Vanetænkningens magt
  • Øget bevidsthed


Modul 3: Hvad siger forskningen om

  • Vores overbevisninger
  • Vores forventninger
  • Mulighederne for udvikling

Modul 4: Mental træning

  • Visualiseringsteknikker
  • Breathwork
  • Al hypnose er selvhypnose (!)

Målgruppe: Dette kursus henvender sig til alle, der har interesse i det menneskelige sind og dets potentialer. Kurset kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrig- og åbenhed.

Læringsmål: Efter at have fulgt dette kursus forventes deltagerne at kunne:

  • Grundlæggende forståelse for det menneskelige sind – på godt og ondt.
  • Skabe øget opmærksomhed på alt det ubevidste!
  • Identificere muligheder for mental trivsel og udvikling hos sig selv og andre.

Varighed: En dag.

Kursusbevis: Deltagerne vil modtage et certifikat ved fuldførelse af kurset, som bekræfter deres deltagelse og opnåede færdigheder inden for ovenstående.

Underviser:

Roshanak Nygård

Roshanak er uddannet Cand.mag i Semitisk Filologi og Erhvervsøkonomi, Arabic, Mid-east-studies and Economic fra Århus Universitet.

Roshanak har mange års erfaring som leder fra det offentlige og private, bl.a. hos Københavns Kommune, Falck og ISS.

Hun har desuden videreuddannet sig som Master i NLP og Hypnose og bruger i dag en stor del af sin store erfaring og kompetencer på at undervise og holde foredrag.

Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for andre deltagere, når du logger på eventet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

Når du som ledig registrerer din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du skrive, at kurset er arrangeret af dit fagforbund ”Finansforbundet”, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Der er 1 lektion på dagen, og kurset er et lukket kursus. Du kan finde en blanket til undervisning ved at gå ind på FTF-A’s tast selv service med NemID.

Kontakt Kursusadministrator

Monica Christiansen

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund