Menu luk

Netværksdagen 2024: Fællesskab og fordybelse på ARos

Tidspunkt
7. nov. 2024, 9.00 - 21.00
Format
Konference
Afholdelsessted
Aros
Aros Allé 2
8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
10. oktober 2024
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
0 7

Vi gentager succesen fra sidste år – og du er inviteret til Netværksdag på ARoS i Århus.  

I år vil vi dykke ned i fællesskaber, de gode samtaler og ikke mindst tage travlheden ud af hverdagen.

Netværksdagen 2024 er en unik mulighed for dig at møde kolleger fra hele finanssektoren, hvor du kan udveksle erfaringer og skabe nye forbindelser. 

Skab de meningsfulde forbindelser midt i kunsten  
På Netværksdagen handler det om at tage tempoet ud af hverdagen og være til stede. Vi er i gang med at planlægge en række aktiviteter, der skal hjælpe os med at opbygge et stærkt fællesskab og få gang i de meningsfulde samtaler.  

Dagen vil byde på workshops, drøftelser på tværs og hyggelige pauser, hvor du kan lære de andre deltagere (og måske dig selv) bedre at kende. 

Du er inviteret, hvis du er investeret  
For at skabe den bedste oplevelse for alle, er det vigtigt, at du som deltager er aktiv og engageret. Vi opfordrer dig til at være nysgerrig, stille spørgsmål og dele dine egne tanker og erfaringer. Jo mere du giver af dig selv, jo rigere vil din oplevelse blive. 

Programmet er undervejs  
Vi er stadig i gang med at lægge den sidste hånd på programmet. Du får selvfølgelig dette tilsendt, så snart det er på plads. Men dagen vil indeholde;   

  • 09.00: Ankomst til ARoS 
  • Velkomst og introduktion til dagen  
  • Inspirerende oplæg  
    • Bl.a. v. Signe Bonnén, kommunikationskonsulent og ekspert i, hvordan kommunikation kan være med til at opbygge gode relationer.      
  • Workshops med ny viden, refleksion og nærvær 
  • Fælles opsamling og refleksioner 
  • Afsluttende middag på ARoS 
  • 21.00: ARoS lukker, og vi siger tusind tak for i dag  

I løbet af dagen vil vi sørge for pauser, forplejning og god dialog på tværs.  

Tilmeld dig i dag, hvis du vil sikre dig en plads   
Vi har booket Auditoriet, mødelokaler og restauranten på ARoS. Men desværre er der ikke plads til alle 57.000 medlemmer. Så tilmeld dig allerede nu, så du kan sikre dig en plads. 

Når vi nærmer os november, vil du få en mail med de praktiske detaljer. Så hold øje med indbakken.   

Bliver du forhindret i at deltage?  
Vi planlægger og sammensætter programmet helt op til kickoff, så vi kan sikre bedst mulige udbytte for alle. Derfor er det vigtigt, at du giver besked til netvaerk@finansforbundet.dk, hvis du bliver forhindret i at deltage.  
 

Du kan melde afbud indtil d. 10. oktober 2024. Herefter er din tilmelding bindende og evt. afbud eller no show vil afgive et gebyr på kr. 500,-, som sendes på faktura efter konferencen.   

Og lige de sidste praktiske detaljer 
Der er ankomst d. 7. november kl. 09.00. Vi afslutter kl. 21.00 præcis, da ARoS lukker.  

Har du kosthensyn, send en mail senest d. 10. oktober til netvaerk@finansforbundet.dk    

Netværksdagen 2024 er gratis at deltage i og målrettet dig, som er aktiv på arbejdsmarkedet. Er du studerende eller pensionist, kan du se vores mange andre arrangementer på hjemmesiden.  

Vi ser frem til at byde dig velkommen til en dag fyldt med inspiration, nye indsigter og stærkt fællesskab. 

/Finansforbundets Netværksteam  

 

Kontakt

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund