Menu luk

Kom i mål med store forandringer

Tidspunkt
3. sep. 2025, 13.30 - 16.30
Format
1-dags kursus
Afholdelsessted
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K
Tilmeldingsfrist
1. august 2025
Pris
500,00 kr.
Målgruppe
Compliance-ansatte, It-ansatte
Åben
0 3

Kom med til dette eksklusive arrangement hvor du kan lære at skabe effektive forandringsprocesser med adfærdsekspert Morten Münster og verdens førende megaprojektforsker Bent Flyvbjerg. 

Hvordan sikrer du, at dine forandringer bliver en succes? På denne temadag får du indsigt i, hvordan adfærd og strategisk projektledelse kan optimere dine forandringsprocesser. Med Morten Münsters konkrete metoder og Bent Flyvbjergs forskning i megaprojekter får du en unik kombination af viden og værktøjer til at styrke din praksis. 

Udbytte 

  • Lær at designe forandringer, der rent faktisk virker 
  • Få indblik i, hvorfor nogle projekter fejler – og hvordan du undgår det 
  • Forstå adfærdens rolle i vellykkede forandringsprocesser 
  • Bliv inspireret af konkrete eksempler og best practices 
  • Netværk med andre ledere og projektansvarlige 

Morten Münster og Bent Flyvbjerg kombinerer viden om adfærdsdesign og projektledelse for at give dig konkrete værktøjer til at lykkes med forandringer. Du får indsigt i, hvordan mennesker reagerer på forandringer, hvordan du kan planlægge store projekter mere præcist, og hvad der adskiller de bedste fra resten. Dagen byder på inspirerende oplæg, eksempler fra den virkelige verden og praktiske metoder, du kan bruge med det samme. 

Program
Kl. 13.00 – 13.30 Ankomst med digital registrering af dit medlemskort og udlevering af indgangsbilletter
Kl. 13.30-14.45 Oplæg fra Morten Münster og Bent Flyvbjerg samt første del af Mortens interview af Bent.
Kl. 14.45-15.15 Pause (Egen betaling af eventuel forplejning)
Kl. 15.15-15.50 Oplæg fra Morten Münster og Bent Flyvbjerg samt anden del af Mortens interview af Bent.
Kl. 15.50-16.15 Q&A fra salen
Kl. 16.15-16.30 Mulighed for køb og signering af bøger

Om underviserne 
Morten Münster er adfærdsekspert og forfatter til bl.a. *Jytte fra marketing er desværre gået for i dag*. Han har rådgivet virksomheder og organisationer i at skabe effektive forandringer baseret på adfærdsvidenskab. 

Bent Flyvbjerg er professor og verdens førende forsker inden for megaprojekter. Hans arbejde om, hvorfor store projekter ofte fejler – og hvordan de kan lykkes – er anerkendt globalt. Han er forfatter til bogen *How Big Things Get Done*, der giver indsigt i, hvordan succesfulde projekter gennemføres med præcision og effektivitet. 

Registrering ved ankomst
Ved arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.

Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer. 

Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering.

Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 14 dage afholdelse. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund