Hør Martin Thorborg fortælle om sin vej som leder - Livestreaming
Vil du ha’ inspiration til din morgenkaffe og er du leder? Mød den frække dreng i klassen, der har skabt sig en kolossal succes som iværksætter - og som leder.
DETTE ER LIVESTREAM
Hvis du er medlem og i stedet ønsker at møde Martin Thorborg fysisk på DAC - Dansk Arkitektur Center i København, så kan du tilmelde dig morgenmødet med fysisk fremmøde.
Tilmelding til fysisk fremmøde foregår her
Udbytte
Hør Thorborgs historie som leder og forstå:
- Hvorfor ingen i Dinero, generelt set, arbejder mere end 37 timer om ugen
- Hvorfor han aldrig bruger bonus
- Hvorfor og hvordan han måler næsten alt
- Hvordan han holder på nogle af de mest, eftertragtede medarbejdere i Danmark uden at give dem mere i løn end konkurrenterne
- Hvordan han rekrutterer dygtige medarbejdere uden brug af headhuntere
- Hvordan han har indrettet det optimale kontormiljø
- Hvorfor det, dine medarbejdere klager over, sjældent er det, de er frustrerede over
Indhold
Da Martin Thorborg ansatte sin første medarbejder i 1993 og fik sin debut som leder, stod frustrationerne i kø. Hvorfor var de ikke altid motiverede? Han læste tonsvis af bøger om ledelse, men lige lidt hjalp det. Kulmination blev en ødelagt dør sparket ind i afmagt. Det blev et vendepunkt og langsomt begyndte han at implementere de ret enkle mekanismer, der har gjort ham til en langt bedre leder.
Foredraget er ikke en opskrift på god ledelse (for den findes ikke). Men en peptalk i, hvordan du selv kan finde din personlige ledelsesstil, der giver dig succes som leder, med mange gode konkrete historier du kan lære af og masser af god energi og højt humør.
Program
Kl. 8.00-9.30: Oplæg af Martin Thorborg.
Kl. 9.30: Tak for i dag – og god arbejdslyst!
Om underviser
Martin Buch Thorborg er succesfuld dansk serieiværksætter, der blev kendt for at være medstifter af firmaet Jubii i 1995. Han er en del i medierne og holder mange foredrag året rundt. Han er forfatter til adskillige bøger, hvor ”Min vej som leder” udkom i 2022. Martin Thorborg er i dag direktør i regnskabsprogrammet Dinero, der har et solidt økonomisk overskud og glade medarbejdere (eNPS på 89). Thorborg har ligeledes en YouTube-kanal med flere millioner visninger, hvor han uploader videoer om iværksætteri. Til den lange erfaringsliste hører også hans investering i to hoteller på Bornholm, som han ejer med sin kone.
Er du ikke medlem af Finasforbundet?
Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig dette arrangement ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Ved tilmelding giver du samtykke til, at Finansforbundet må kontakte dig telefonisk, pr. mail eller via sociale medier (Meta, Google, YouTube og LinkedIn). Samtykket kan til en hver tid tilbagekaldes ved at sende en mail til afmeldsamtykke@finansforbundet.dk
Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.
Vedr. link til udsendelsen
Vi sender link ud til deltagerne et par dage før arrangementsafholdelsen. Dog oplever vi ofte, at nogle spamfilte og firewalls definerer mails med link som en potentiel trussel. Det resulterer i, at vores medlemmer ikke modtager linket eller at det ender i mapper som uønsket eller spam.
Derfor beder vi dig om at holde øje med din mail i dagene før. Har du ikke modtaget linket sidste hverdag før afholdelsen, beder vi dig kontakte os på nedenstående mail inden kl. 15.00, så vi kan sikre os, at du ikke går glip af arrangementet.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet