Hemmeligheder og løgne: Lær at aflæse det folk ikke siger - Fysisk fremmøde
Vi lyver oftere end vi tror. Lær at aflæse, hvad mennesker virkelig tænker, og få særlig viden fra din modpart med teknikker direkte fra spionverdenen.
Hvordan ved du, om det, du hører, også er sandheden? I dette foredrag tager Jasper Hartmann afsæt i indsigter fra Hemmeligheder og løgne og giver dig en sjælden introduktion til, hvordan følelser og løgne afslører sig – ikke gennem klassisk kropssprog, men gennem ansigtet, sproget og de psykologiske mekanismer bag.
DETTE ER FYSISK FREMMØDE
Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk i medlemshuset på Applebys Plads 5 i København, så kan du i stedet se aftenmødet på livestream.
Tilmelding til livestream foregår her.
Dette foredrag giver dig en unik indsigt i, hvordan du kan læse mellem linjerne og afsløre andres reelle intentioner – uden at stille et eneste spørgsmål.
Med afsæt i teknikker fra efterretningsverdenen og solid akademisk viden lærer du at afkode adfærdsmæssige anormaliteter og vurdere, om en person er troværdig. Foredraget er både praktisk, konkret og direkte anvendeligt i arbejdslivet.
Du får
- Evnen til hurtigt at afkode andres intentioner
- Forståelse for, hvordan du afslører adfærdsmæssige afvigelser
- Viden om hvorfor klassisk kropssprog og løgndetektion er en myte
- Indsigt i cross-channel-analysis som analyseværktøj
- Konkrete teknikker til at indsamle information uden at stille spørgsmål
Du bliver introduceret til teknikker, der dagligt anvendes i spion- og efterretningsarbejde. Her lærer du, hvorfor små signaler som skjulte tommelfingre, asymmetrisk skuldertræk eller indad-rullede læber kan afsløre vigtige informationer. Foredraget viser også, hvordan udsagn kan bruges strategisk, og hvorfor analyse på tværs af kanaler giver et langt mere præcist billede af menneskelig adfærd end traditionelle metoder.
Program
Kl. 16.00-17.00 Ankomst og let forplejning
Kl. 17.00-18.30 Velkomst og foredrag
Kl. 18.30-18.45 Q&A
Kl. 18.45 Tak for i aften!
Om underviser
Jasper Hartmann er uddannet i Human Intelligence (HUMINT), en af de vigtigste discipliner inden for efterretningsarbejde. Han underviser i analyse- og observationsteknikker, der bruges i spionverdenen, og omsætter dem til brugbare færdigheder i arbejdsliv og hverdag.
Anden info
Du kan risikere at være synlig for de øvrige deltagere på livestreamingen af arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan blive videregivet til underviseren og kursusudbyder, alene til brug for afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.
Registrering ved ankomst
Ved udvalgte arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.
Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer.
Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering. I app’en finder du også information om alle de arrangementer, som du er tilmeldt.
Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.

Jasper Hartmann
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play