Compliance: Sådan foretager du en complianceundersøgelse af kvalitetsforbedrende services på investeringsområdet
Investorbeskyttelse er en central del af compliancearbejdet og på dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge og udføre dine complianceopgaver, når du skal arbejde med kvalitetsforbedrende services.
Målgruppe
Modulet henvender sig til 2nd line compliance, og er ikke relevant for kontrolmedarbejdere i 1st line.
Udbytte:
- Du får et solidt grundlag til at kunne spille en aktiv og værdiskabende rolle i dine complianceopgaver indenfor kvalitetsforbedrende services på investeringsområdet.
- Du bliver opdateret på reglerne, tilsynsreaktioner og forventninger til udførelsen af opgaven.
- Du får værdiskabende complianceviden på fagområdet, herunder inspiration til at identificere relevante complianceundersøgelser og redskaber til at foretage undersøgelserne.
Compliancefokus er relevant for dig, hvis du arbejder i en 2. line compliancefunktion, og du igennem dit arbejde foretager compliance på MiFID, herunder kvalitetsforbedrende services. Vi forudsætter, at du har kendskab til lovgivningen på investeringsområdet.
Compliancefokus er praksisnært og tilpasset din hverdag. Vi kommer ind på følgende emner:
- Hvordan underviserne har tilrettelagt det fælles projekt om kvalitetsforbedrende services
- Hvordan underviserne har gennemført opgaverne i projektet
- Samarbejdet mellem 1st og 2nd line i processen
- Finanstilsynets forventninger til compliances opgave på området
- Fremtidig monitorering af kvalitetsforbedrende services. Hvor stort er området, og hvad bør compliance fremover kigge på?
Med andre ord får du rig mulighed for at blive inspireret til, hvordan du selv kan arbejde med området.
Program
Undervisningen foregår online og varer 1,5-2 timer, afhængigt af indhold og spørgsmål. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål over chat og med mikrofon. Du skal forvente at være aktiv i dele af kurset og skal derfor være indstillet på at have kamera tændt. Evt. gruppearbejdet foregår i break-out rooms.
Der er ca. 1 times forberedelse til undervisningen.
Om underviser
Dine undervisere er Heidi Lindeholm og Peter Engelbrekt Petersen, som er henholdsvis complianceansvarlig og investeringschef i Møns Bank.
Heidi har været complianceansvarlig i Møns Bank siden 2021, og har forinden da blandt andet 12 års erfaring fra Finanstilsynet. Peter har siden 2023 været investeringschef i Møns Bank, men har over 20 års erfaring med investeringsområdet fra forskellige pengeinstitutter.
Afbud
Da der er begrænsede pladser på dette modul, og efterspørgslen er høj, beder vi dig melde afbud, hvis du efter tilmelding alligevel ikke kan deltage. På den måde kan vi give en anden håbefuld muligheden for at deltage. Du melder afbud ved at få ind på Mit Forbund eller ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk.
Du kan gratis melde afbud optil 14 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.
Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt ca. 14 dage først start. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.
Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.
Anden info
Dit navn, stilling, e-mail og virksomhed kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Din tilmeldinger sendes videre til Finanssektorens Uddannelsescenter (FU), som er udbyder på kurset.
Du vil derfor få alle oplysninger om kurset direkte fra FU gennem deres læringsplatform, Moodle.
Dette kursus er blevet til i samarbejde mellem Finanssektorens Uddannelsescenter og Finansforbundet. Finanssektorens Uddannelsescenter står for undervisningen.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet