Menu luk

Barselsnetværksmøde - Psykologisk tryghed – nøglen til et højt bundniveau

Tidspunkt
28. maj 2026, 10.00 - 13.00
Format
Netværksmøde
Afholdelsessted
Online
Tilmeldingsfrist
14. maj 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben

Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.  

Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby. 

Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her

Den 28. maj kan du deltage i netværksmødet "Psykologisk tryghed – nøglen til et højt bundniveau"
I fremtidens organisation er medmenneskelighed magtens valuta. Evnen til at indgå i relationer og samarbejde er en superkraft, som selv kunstig intelligens ikke kan erstatte. Psykologisk tryghed er ikke bare et blødt ideal – det er benhård business, der løfter performanceparametre som kvalitet, sikkerhed og effektivitet.

Sarah Møller Lundberg viser, hvordan psykologisk tryghed kan implementeres i praksis – og hvorfor det er alles ansvar. Med afsæt i bogen Mellem os får du konkrete værktøjer og anslag til et sprog, der styrker sammenhængskraft, samhørighed og samarbejde i teams og organisationer.

Foredraget giver dig indsigt i de kompetencer og kapaciteter på individ-, team- og organisationsniveau, der driver en tryggere kultur.

Du får også introduktion til de fire domæner, der styrker psykologisk tryghed i teams: Brug forskellighed, Driv dialog, Hjælp hinanden og Håndter fejl.

Sarah definerer psykologisk tryghed som den sociale kontrakt: Hvis jeg viser min sårbarhed, passer I på min værdighed. Med høj energi og faglighed guider hun dig gennem både præsentation og øvelser, der gør dig i stand til at skabe en mere tryg og sundere kultur, der hvor du samarbejder.

Deltag i foredraget og få:

  • En introduktion til, hvad psykologisk tryghed er – og hvorfor det er vigtigt
  • Konkrete metoder til at skabe psykologisk tryghed i teams
  • Øvelser og refleksioner, der styrker din evne til at lede og samarbejde med tryghed som fundament

Tilmelding til online deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Dette er tilmelding til online deltagelse
Ønsker du at deltage fysisk, kan du tilmelde dig her.

Praktisk information 
Al praktisk information om netværksmødet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies. 

Dit navn, stilling, email og virksomhed vil blive videregivet til Inspired Beyond Babies alene til brug for deres afvikling af arrangementet.Under netværksmødet vil dit navn, email og evt. billede og video være synlig for de øvrige deltagere i arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

Om foredragsholderen
Sarah Lundberg er konsulent og ejer af Vagus Communications. Hun har 20 års erfaring med kommunikation, leder- og medarbejderudvikling, blandt andet fra Vestas, NCC og KK Wind Solutions. Hun arbejder deltid med global lederudvikling i Vestas og er forfatter til bøgerne Lad os alle lede og Mellem os. Sarah har bred erfaring med psykologisk tryghedstræning i både små og store organisationer – offentlige såvel som private og internationale.

Med en energisk stil og høj faglighed inspirerer Sarah til at skabe stærkere og mere menneskelige organisationer, hvor psykologisk tryghed er fundamentet for trivsel, forandring og fremdrift.

Kontakt

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden