Barselsnetværksmøde - Psykologisk tryghed – nøglen til et højt bundniveau
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby.
Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her.
Den 28. maj kan du deltage i netværksmødet "Psykologisk tryghed – nøglen til et højt bundniveau"
I fremtidens organisation er medmenneskelighed magtens valuta. Evnen til at indgå i relationer og samarbejde er en superkraft, som selv kunstig intelligens ikke kan erstatte. Psykologisk tryghed er ikke bare et blødt ideal – det er benhård business, der løfter performanceparametre som kvalitet, sikkerhed og effektivitet.
Sarah Møller Lundberg viser, hvordan psykologisk tryghed kan implementeres i praksis – og hvorfor det er alles ansvar. Med afsæt i bogen Mellem os får du konkrete værktøjer og anslag til et sprog, der styrker sammenhængskraft, samhørighed og samarbejde i teams og organisationer.
Foredraget giver dig indsigt i de kompetencer og kapaciteter på individ-, team- og organisationsniveau, der driver en tryggere kultur.
Du får også introduktion til de fire domæner, der styrker psykologisk tryghed i teams: Brug forskellighed, Driv dialog, Hjælp hinanden og Håndter fejl.
Sarah definerer psykologisk tryghed som den sociale kontrakt: Hvis jeg viser min sårbarhed, passer I på min værdighed. Med høj energi og faglighed guider hun dig gennem både præsentation og øvelser, der gør dig i stand til at skabe en mere tryg og sundere kultur, der hvor du samarbejder.
Deltag i foredraget og få:
- En introduktion til, hvad psykologisk tryghed er – og hvorfor det er vigtigt
- Konkrete metoder til at skabe psykologisk tryghed i teams
- Øvelser og refleksioner, der styrker din evne til at lede og samarbejde med tryghed som fundament
Tilmelding til fysisk deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænsede pladser, så skynd dig at få en plads.
Dette er tilmelding til fysisk deltagelse. Ønsker du at deltage online, kan du tilmelde dig her.
Praktisk information
Al praktisk information om netværksmødet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil blive videregivet til Inspired Beyond Babies alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dkmed angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Sarah Lundberg er konsulent og ejer af Vagus Communications. Hun har 20 års erfaring med kommunikation, leder- og medarbejderudvikling, blandt andet fra Vestas, NCC og KK Wind Solutions. Hun arbejder deltid med global lederudvikling i Vestas og er forfatter til bøgerne Lad os alle lede og Mellem os. Sarah har bred erfaring med psykologisk tryghedstræning i både små og store organisationer – offentlige såvel som private og internationale.
Med en energisk stil og høj faglighed inspirerer Sarah til at skabe stærkere og mere menneskelige organisationer, hvor psykologisk tryghed er fundamentet for trivsel, forandring og fremdrift.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play