Barselsnetværksmøde - Sådan opnår du mere diversitet på arbejdspladsen
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finandsforbundet barslende medlemmer at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder vil stå for de faglige indlæg. Læs mere om netværksgruppen her.
Den 19. marts 2024 kan du deltage i arrangementet ”Sådan opnår du mere diversitet på arbejdspladsen".
Ligestillingsområdet er omgivet af mange synsninger og anekdotisk evidens snarere end fakta.
Tænketanken Equalis lancerede tidligere i år Diversitetsbarometeret, der er et måle- og monitoreringsværktøj, der som et autoritativt datasæt afdækker kønsligestilling og -diversitet på hele det danske arbejdsmarked.
Diversitetsbarometeret kan blandt andet hjælpe med svar på:
- Hvor langt vi er fra at opnå reel ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet i Danmark
- Hvor de største ligestillings- og diversitetsudfordringer er på arbejdsmarkedet lige nu
I Danmark har vi nemlig en selvfortælling om, at vi har, eller er tæt på at have, ligestilling mellem kønnene.
Sandheden er dog desværre en anden.
I sit oplæg om Diversitetsbarometeret vil direktør i Tænketanken Equalis Gine Maltha Kampmann give en introduktion til barometeret som værktøj og et indblik i de udfordringer, der præger det danske arbejdsmarked på ligestillingsområdet.
Baseret på de nyest tilgængelige data, tager hun temperaturen på kønsligestilling på arbejdsmarkedet ud fra barometerets fem temaer:
- Uddannelse og karriere
- Arbejdsmiljø
- Arbejdsmarkedstilknytning
- Ansvar og ledelse
- Indkomst og formue
Med oplægget om Diversitetsbarometeret 2024 får du:
- Indblik i nyeste data og forskningsviden om, hvordan det står til med kønsdiversitet på det danske arbejdsmarked
- Viden om, hvor de største udfordringer med kønsdiversitet er på arbejdsmarkedet i Danmark
- Værktøjer til at skabe og sikre en videns- og databaseret samtale om kønsdiversitet
- Gode råd til, hvordan du kan gøre en forskel for øget kønsdiversitet på din egen arbejdsplads
Tilmelding
Log på og tilmeld dig arrangementet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænset pladser, så skynd dig at få en plads.
Bemærk, at al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Gine Maltha Kampmann er administrerende direktør i Danmarks første og eneste tænketank inden for ligestilling og diversitet, EQUALIS.
Gine er en erfaren forandrings- og strategileder med en interesse i at forme dagsordenen for fremtidens organisationer og virksomheder.
At drive forandring inden for ligestilling, diversitet og inklusion ligger hjertet særligt nært. Den forandring skal, ifølge Gine, stå på viden og data. Kun på den måde, kan der træffes flere oplyste beslutninger i politik og på arbejdsmarkedet om, hvordan vi sikrer optimale betingelser for ligestilling og diversitet i Danmark.
Gine har erfaring fra konsulentbranchen, både som konsulent for offentlige og private kunder og som intern strategiansvarlig. Derudover har hun arbejdet i industrien, med strategi og forretningsudviklingsansvar i en salgs- og marketingsdivision hos en stor markedsleder.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet