Trivselsindsatser for virksomheder
Finansforbundets trivselsenhed er sat i verden for at fremme trivsel på arbejdspladsen for både ledere og medarbejdere. Det sker gennem indsatser, der tager direkte afsæt i behovet på den enkelte arbejdsplads.
Formålet med trivselsenheden er at fremme trivsel og at forebygge mistrivsel og stress på arbejdspladserne i den finansielle sektor. Trivselsenheden understøtter arbejdet med trivsel ude på arbejdspladserne i tæt dialog med tillidsvalgte og ledere.
Trivselsenheden kan tilbyde
- Trivselsindsatser, hvor vi fx tager ud til jer på arbejdspladsen og faciliterer dialog i ledergruppen eller holder oplæg om trivsel eller mistrivsel for tillidsvalgte og ledere
- Sparringssamtaler, hvor en trivselskonsulent fortroligt rådgiver virksomhedens ledere, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter om trivsel og trivselsindsatser, som kan sættes i gang i virksomhederne
- Partnerskabsaftaler mellem Finansforbundet og virksomheden, hvor vi understøtter strategiske indsatser, som fremmer trivsel og forebygger mistrivsel og stress på arbejdspladsen
De konkrete indsatser aftales og afvikles i tæt dialog med den enkelte arbejdsplads og
starter altid med en henvendelse fra jer. Vi tager udgangspunkt i det, der optager jer, og vi hjælper jer i gang og understøtter processen, til vi er i mål.
Trivselsenheden kan fx hjælpe, når
- arbejdspladsen vil arbejde med trivsel og dermed forebygge stress og mistrivsel
- en afdeling har udfordringer med trivslen
- der er udfordrede samarbejdsrelationer
- I står overfor større forandringer og vil sikre fokus på trivsel i processen
Om Trivselsenheden
- Trivselsenheden er etableret i forlængelse af overenskomstaftalen mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening
- Trivselsenheden arbejder for at fremme trivslen på arbejdspladsen for både ledere og medarbejdere og for at skabe de bedste betingelser for et godt arbejdsliv i den finansielle sektor
- Trivselsenheden er organisatorisk forankret i Center for Læring og Udvikling i Finansforbundet, men agerer upartisk og i samarbejde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Kontakt Trivselsenheden
40 45 42 62I er også velkomne til at kontakte Trivselsenhedens trivselskonsulent Birgit Kjeldsen via mail på bkj@finansforbundet.dk.