Netværksgruppe om cybersikkerhed
Cyberkriminaliteten bliver stadigt mere kompleks, og cyberkriminelle bliver mere målrettede i deres angreb. Som medlem af Finansforbundets netværksgruppe Cybersikkerhed bliver du en del af en fortrolig, faglig gruppe, hvor sparring, inspiration og nye værktøjer er i fokus.
Som medlem af Finansforbundets netværksgruppe ”Cybersikkerhed” mødes du med andre fagfæller og får, via erfaringsudveksling, faglige drøftelser og oplæg, sat fokus på, hvordan din virksomhed fremmer robustheden i jeres it-systemer og skaber det bedste forsvar mod angreb fra ondsindede aktører.
Bliv en del af netværket
Netværksgruppen mødes 4 gange om året, og du indmelder dig her
5. marts: Intro og Gamification
Vi bruger dagen på at introducere netværket og alle deltagere. Som et led i dette, så vil vi bruge tid på gamification og herunder bl.a. spille et cyberspil hvor der er garanti for nogle spændende udfordringer.
Indholdspunkter til d. 5. marts
- Kort introduktion til netværkets formål og deltagernes baggrunde.
- Gamificeret cyberspil med relevante cases fra den finansielle sektor – fx phishing og insidertrusler.
- Dialog om læringspunkter fra spillet: Hvordan kan vi relatere dilemmaer og udfordringer fra spillet til cybersikkerheden i finansielle institutioner?
- Hvordan kan vi bruge spil og simulationer til at styrke awereness og adfærd hos både medarbejdere og kunder i finanssektoren?
3. juni: Trusselsbilledet og dig som individ
Temaet for dagen vil være en gennemgang af trusselsbilledet, herunder ikke mindst en dialog omkring movitation og evne. Vi sætter efterfølgende denne trussel i personligt perspektiv og får en dialog omkring hvordan man som enkeltperson eller familie kan forholde sig og ikke mindst beskytte sig.
Indholdspunkter til d. 3. juni
- Gennemgang af det aktuelle cybertrusselsbillede med fokus på finansielle aktører: økonomisk motiverede angreb, ransomware, insidertrusler og tredjepartsrisici.
- Diskussion af “motivation og evne” hos trusselsaktørerne – fra organiserede kriminelle til statslige aktører.
- Personligt perspektiv: Hvordan beskytter man sig som finansansat – både professionelt og privat – mod social engineering, identitetstyveri og datalæk?
- Grænsen mellem arbejdsidentitet og privatliv er flydende – hvordan håndterer vi det i en sektor, hvor tillid og datasikkerhed er altafgørende?
15. september: Cybersikkerhed i et samfund baseret på tillid - Social Engineering
Vi skal denne dag dykke ned i et centralt emne, som er kernen i rigtig meget skadelig aktivitet - social engineering. Vi starter med at dykke i emnet og de forskellige varianter. Dernæst får vi en dialog omkring, hvordan vi som tillidsbaseret samfund står i forhold til dette, ikke mindst set ud fra den finansielle sektor.
Indholdspunkter til d. 15. september
- Dybdegående introduktion til social engineering: phishing, vishing, deepfakes og manipulation af finansielle processer.
- Diskussion: Hvordan udnyttes tillid – både internt (medarbejdere) og eksternt (kunder og samarbejdspartnere)?
- Casework: Gennemgang af virkelige hændelser fra finansverdenen (evt. anonymiserede), hvor social engineering har spillet en central rolle.
Hvordan beskytter vi et system, der bygger på tillid, mod dem der netop udnytter denne tillid som våben?
26. november: Fagre nye verden - Quantum og AI
Nu skal vi ud på lidt dybere vand og tale fagre nye verden af muligheder og trusler. Vi forsøger at gøre det håndgribeligt med eksempler og bruger tiden på at få fundamentet på plads via lidt ekstern hjælp.
Indholdspunkter til d. 26. november
- Introduktion til Quantum og AI: Hvad betyder de nye teknologier for kryptering, dataanalyse og risikostyring?
- Eksempler fra den finansielle sektor: AI i svindelopdagelse vs. AI i svindel – hvor går grænsen?
- Ekstern oplægsholder med indsigt i fremtidens cybertrusler mod finansielle infrastrukturer.
- Dialog om, hvordan sektoren bør forberede sig på post-quantum æraen.
Hvordan sikrer vi tillid, robusthed og compliance i en teknologisk virkelighed, der ændrer sig hurtigere end vores sikkerhedsrammer?
Faglig facilitator
Henrik Lei faciliterer alle netværksmøderne.
Henrik har været langt omkring. En solid nysgerrighed blev til en karriere indenfor cybersikkerhed i ind og udland. Nu efter 25 år indenfor branchen, så har Henrik både arbejdet som penetration tester i USA, risk management auditør, CTO, konsulent og ikke mindst en lang årrække som CISO i nogle af de helt store danske virksomheder såsom Bankdata.
Cybersikkerhed for finansfolk
Den finansielle sektor er en essentiel del af Danmarks kritiske infrastruktur. Truslen fra cyberkriminalitet mod sektoren vurderes stadig til meget høj, og cyberangreb og andre cyberhændelser er den risiko, der kan påvirke den finansielle stabilitet i Danmark mest.
Samtidig stiger reguleringen på cybersikkerheden, og bliver mere komplekst at leve op til.
Til netværksmøderne vil du og resten af netværket arbejde med konkrete problemstillinger, praktiske løsninger og erfaringer med fx overordnede udviklingstendenser og nye myndighedskrav.
Netværksgruppen er for dig, der arbejder med cybersikkerheden i en finansiel virksomhed. Det kan være som sikkerhedsmedarbejder, dataansvarlig, projektleder eller rådgiver.
Det er derfor ikke vigtigt, hvilken titel der står i din signatur. Det vigtigste er, at du er interesseret i at blive dygtigere og klogere og har mod og lyst til at løfte både dine egne og de andre netværksmedlemmers kompetencer.
Finansforbundets netværksgrupper arbejder ud fra tesen om, at du jo mere du byder ind og er aktiv til netværksmøderne, jo mere får du med hjem af inspiration, erfaringer og ny viden.
Hvor mange er I - og hvorfor
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.