Stress i dønningerne på Covid-19

23 pct. – eller knap hver fjerde af Finansforbundets medlemmer – gav i oktober 2022 udtryk for, at de følte sig stressede ”ofte” eller ”hele tiden”. De føler altså stress i et omfang, der i faglige termer kaldes for ”at være i risikozonen for at udvikle helbredstruende stress”.

De 23 pct. udgør en stigning på 7 procentpoint alene i forhold til 2021 og er en fortsættelse af en stigende tendens fra 2020.

Andelen af medlemmer, der giver udtryk for at være i den røde stresszone er på bare to år – fra 2020 til efteråret 2022 – vokset til ca. det dobbelte og er altså tilbage på niveau fra før Covid-19.

Det er tankevækkende, at lige så hurtigt arbejdsformerne under Covid-19 førte til faldende stress og forbedret trivsel, lige så hurtigt er vi tilbage på et stressniveau fra tiden umiddelbart før – dvs. 2018 og 2019 –, hvor niveauet for stress målt i vores trivselsmålinger lå historisk højt.

Stress varierer afhængig af køn, alder og job

Der er en større andel af kvinder i finanssektoren, der ofte/hele tiden føler sig stressede (25 pct.), sammenlignet med deres mandlige kolleger (20 pct.). Sammenlignes der med trivselsundersøgelsen fra 2019, er forskellen i den oplevede stress mellem mænd og kvinder vokset fra 3 procentpoint i 2019 til 5 procentpoint i 2022.

Når vi ser på alder, udskiller den ældste aldersgruppe på 55+ år sig fra de øvrige aldersgrupper ved at have et noget lavere stressniveau.

Oplevelsen af stress varierer også fra job til job. Assurandørerne og privatkunderådgiverne er de grupper af medlemmer, der har det højeste stressniveau – og dette ganske markant. Næst efter privatkunderådgiverne kommer erhvervskunderådgiverne, mens gruppen med det laveste stressniveau er IT-ansatte.

Hvor kan der sættes ind?

Vores analyser viser, at ’Arbejdsopgaver’ er den indikator, der har den mest negative sammenhæng med stress, men den er så samtidig også den indikator, hvor det potentielt vil have den mest forebyggende effekt at sætte ind. ’Arbejdsopgaver’ handler om arbejdsmængde og tidspres, dvs. at man har problemer med at nå sine arbejdsopgaver, at der kommer uforudsete arbejdsopgaver, og at man ikke får holdt de nødvendige pauser.

Efter arbejdsopgaver kommer 'Work-life-balance', som handler om, hvor meget arbejdet, i tanke og handling, fylder udenfor kontoret – altså evnen til også at kunne holde fri.