Ét år efter: Hvad har vi lært om vores arbejde?
Ny undersøgelse fra februar 2021 viser en faldende trivsel blandt de finansansatte i forhold til tidligere under nedlukningen. Men selvom der er en vis udmattelse at spore efter lang tid med hjemmearbejde, så vinder de klare fordele i fleksibiliteten også fodfæste og peger fremad mod et arbejdsliv på den anden side af pandemien.
Finansforbundets seneste medlemsundersøgelse fra februar 2021 viser, at andelen af medlemmer der trives, er faldet, og andelen af medlemmer, der føler sig stressede, er steget sammenlignet med en undersøgelse fra september 2021.
Det står også klart, at en større andel end tidligere føler sig ensomme, savner nærvær med kolleger og arbejdsplads, samt at arbejdstid og fritid flyder sammen.
Særligt to vigtige parametre gør sig gældende: Fleksibilitet og relationer
Godt 30 pct. af Finansforbundets medlemmer har fleksible arbejdsvilkår, og denne gruppe af medlemmer trives langt bedre end medarbejdere uden fleksible arbejdsvilkår – samtidig er stress er markant mindre udbredt hos de medlemmer.
Samtidigt kan vi se, at de godt 20 pct. af medlemmerne, der savner arbejdsrelationer og som er relationelt udfordrede, trives markant dårligere end de medlemmer, der ikke føler sig ensomme eller savner nærvær. Kun lidt mere end hver tiende finansansatte, som savner sine kollegaer, kan samtidig svare ja til, at de i høj grad trives i sit job for tiden.
Undersøgelsen er gennemført i en tid, hvor Danmark igen var lukket ned i et omfang svarende til den første nedlukningsperiode i foråret 2020, og er den tredje trivselsmåling siden corona-pandemien ramte Danmark.
Det er endnu for tidligt at konkludere på, hvad pandemien vil have af langtidskonsekvenser. Det bedste vi kan gøre, er at forholde os til – og lære af situationen – her og nu.
For hvordan har vores medlemmer det egentlig i deres arbejdsliv, her hvor vi snart runder et-års dagen for den første Coronanedlukning?
Samtidig med, at ’coronatrætheden’ viser sig, har vi også lært nyt under de nye forhold: Ikke tidligere under corona-nedlukningen har en så stor andel af medlemmerne sat pris på fordele som fx fleksibilitet i hverdagen, øget indflydelse og at man kan arbejde, hvorfra man vil.
En væsentlig forklaring på, at billedet ikke tegner sig værre i dag, end det faktisk gør – og måske endda overrasker lidt til den positive side – er altså, at vi har lært af det år, der er gået.
Uden at drage forhastede konklusioner, er der altså noget, der tyder på, at de fordele, som medlemmerne ser i deres aktuelle arbejdssituation med hjemmearbejde, delvis er i stand til at opveje den stigning i udfordringer, som medlemmerne også oplever.
Bag ved de mere generelle konklusioner har coronakrisen slået fast, hvor forskellige vi er som individer, og hvor stor forskel, der er på de faktorer i arbejdet, der får os til at trives.
Ca. 30 pct. af Finansforbundets medlemmer har fleksible arbejdsvilkår. De medlemmer trives langt bedre end medarbejdere uden fleksible arbejdsvilkår – samtidig er stress er markant mindre udbredt.
51 pct. trives således i høj grad, mod kun 18 pct blandt medlemmer uden fleksibilitet i arbejdet. Kun 10 pct af de med fleksible arbejdsvilkår føler sig ofte eller hele tiden stresset, mod 23 pct af de medlemmer uden.
Gruppen af medlemmer med ”fleksibelt arbejde” udgør knap 30 pct. af de medlemmer, der på en skala fra 1-5, svarer 4-5 til følgende tre spørgsmål: 1. Har en fleksibel hverdag, 2. Har indflydelse på arbejde og 3. Kan arbejde hvor fra jeg vil.
Gruppen er kendetegnet ved:
• Køn: 34 pct af kvinderne mod 26 pct af mændene tilhører gruppen
• Alder: 39 pct af de 30-39 årige efterfulgt af 33 pct af de 40-49 årige.
• Jobfunktion: 42 pct af Forretningsudvikling efterfulgt af 36 pct af Revision/regnskab og 34 pct. af Privatkunderådgivning
I alle tre af Finansforbundets trivselsundersøgelser har der været en stor andel af medlemmerne, der har givet udtryk for, at de savner nærvær med kolleger og arbejdsplads, og en mindre, men stadig betragtelig andel af medlemmerne, der føler sig ensomme.
De er begge udtryk for et relationelt underskud, som særligt træder frem hos ca. 20 pct. af medlemmerne. De medlemmer, der udpræget savner arbejdsrelationer, trives markant dårligere end de medlemmer, der ikke føler sig ensomme eller savner nærvær.
Kun 13 pct. af de ’relationelt udfordrede’ giver udtryk for, at de trives i høj grad, mod 64 pct. af de ’ikke-relationelt udfordrede’. Ses der på følelsen af stress er de tilsvarende tal 27 pct. og 11 pct.
Hertil kommer, at medlemmerne, der savner arbejdsrelationerne, har en langt mere negativ oplevelse af deres arbejdsforhold end de medlemmer, der ikke gør.
Medlemmerne der tilhører gruppen ”relationelt udfordrede” er de ca 20 pct. af de finansansatte, der på en skala fra 1-5, svarer 4-5 til følgende to spørgsmål: 1. Jeg føler mig ensom og 2. Jeg savner nærvær med kolleger og arbejdsplads.
Gruppen er kendetegnet ved:
• Køn: 23 pct af mændene mod 20 pct af kvinderne
• Alder: 30 pct af de 20-29 årige efterfulgt af 23 pct af de 30-39 årige.
• Jobfunktion: 36 pct af Assurandørerne efterfulgt af 27 pct af hhv. Kreditarbejde/vurdering og Projektledelse.
Ergonomien kan udfordre i arbejdet fra nye omgivelser, der måske ikke altid er indrettet hensigtsmæssigt. Her synes der at være en klar sammenhæng mellem årsag og virkning.
De medarbejdere, der døjer med ergonomiske udfordringer, anvender således i klart mindre omfang ergonomisk inventar og udstyr. Især hvad angår et hæve-sænke og en ergonomisk stol er forskellen stor i forhold de finansansatte, som ikke føler sig ergonomisk udfordret.
Samme billede tegner sig i forhold til, i hvilken grad man holder de nødvendige pauser og får bevæget sig i løbet af arbejdsdagen.
Udfordringen er altså til at få øje på, men det gode er, at det er løsningerne også.
Bag ved de mere generelle konklusioner har coronakrisen slået fast, hvor forskellige vi er som individer, og hvor stor forskel, der er mellem de faktorer i arbejdet, der får os til at trives.
Nogle stortrives med at arbejde hjemme. Andre er ved at gå til over det i form af ensomhed og savn af kolleger. Nogle nyder den fleksibilitet i arbejdet, som coronakrisen har gjort mulig. Andre ser frem til at få de lidt fastere rammer igen.
For nogle flyder arbejdet sammen med privatlivet, mens andre gør brug af nogle grænsemarkører, som hjælper dem med klart at skelne arbejdstid fra privat tid.
Fremtidens arbejdspladser skal kunne rumme og håndtere mangfoldigheden og de forskellige behov, vi hver især har til arbejdslivets indretning.
Tidligere undersøgelser under corona
For at følge udviklingen i medlemmernes trivsel og arbejdsvilkår har Finansforbundet indtil videre gennemført tre medlemsundersøgelser i løbet af det år, der er gået. De to andre undersøgelser findes her:
Find første medlemsundersøgelse under corona (april 2020)
Find anden medlemsundersøgelse under corona (september 2020)
Den første blev gennemført slut april/start maj – altså på det tidspunkt hvor den første nedlukningsperiode havde kørt i mere end en måned.
Den anden medlemsundersøgelse blev gennemført primo september – på et tidspunkt hvor de fleste var tilbage på arbejdet 2-3 dage om ugen suppleret med hjemmearbejde de sidste par dage.
finansansatte har arbejdet hjemme på fuld tid under hele Coronakrisen
om ugen er den gennemsnitlige arbejdstid blevet forlænget med i løbet af Coronakrisen
af de finansatte har i en eller anden udstrækning arbejdet hjemme under Coronkrisen
Om undersøgelsen
For at følge udviklingen i medlemmernes trivsel og arbejdsvilkår har Finansforbundet indtil videre gennemført tre medlemsundersøgelser i løbet af det år, der siden er gået. Den tredje og seneste undersøgelse er gennemført i første uge af februar 2021. En tid der på mange måder var lig med første nedlukning i marts 2020.
3600 repræsentativt udvalgte medlemmer har deltaget i den tredje undersøgelse.
Undersøgelsen havde en svarprocent på 35.
Kontakt
61 55 62 36Karsten Bøjesen
Seniorkonsulent
kba@finansforbundet.dk