Fælles indsats for livslang læring til alle
I endnu højere grad end tidligere skal teknologi og mennesker arbejde sammen, og jobfunktioner forandrer sig hastigt. En McKinsey-rapport konkluderer, at eksisterende teknologi kan automatisere op mod 40 procent af det samlede antal arbejdstimer i Danmark svarende til én million arbejdspladser.
-
Finansforbundet foreslår
-
National strategi for livslang læring
National strategi for livslang læring
Ingen organisationer eller myndigheder har i dag det fulde ejerskab over livslang læring, som i stedet er spredt på alt for mange aktører. Vi skal samle aktørerne om bordet og skabe en fælles, langsigtet strategi for livslang læring, som løber over flere regeringsperioder
-
Opret mini-treparter for et mere fleksibelt VEU-system
Opret mini-treparter for et mere fleksibelt VEU-system
Styringen af det offentlige VEU-system trænger til en overhaling. Derfor bør regeringen oprette et nationalt råd med ansvar for en koordineret indsats med efter- og videreuddannelse. Rådets medlemmer skal tælle ministre, arbejdsmarkedets parter og eksperter. Under rådet nedsættes et antal sektorspecifikke underudvalg, der fungerer som et trepartssamarbejde på ’mikroniveau’. Disse skal i samarbejde med rådet sikre et koordineret og vidensbaseret arbejde med opkvalificering og omstilling i forhold til ændrede kompetencebehov.
-
Skab bedre muligheder for kombinationsuddannelser
-
Kandidatuddannelser på deltid
-
Hent inspiration hos Kompetencerådet
Hent inspiration hos Kompetencerådet
I samarbejde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening har Finansforbundet taget initiativ til at nedsætte Kompetencerådet. Kommissionen kommer løbende med konkrete indspark og forslag til den politiske debat. Temaerne er blandt andet livslang læring, fremtidens kompetencebehov og udbud af arbejdskraft.
Som fagforbund for ansatte i den finansielle sektor repræsenterer vi mennesker, der er særligt udfordrede i forhold til teknologi og ændrede opgaver. Det stiller store krav til videreuddannelse.
Behov for en koordineret indsats for opkvalificering
Danmark mangler en samlet og koordineret indsats for livslang læring på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Det er alt for fragmenteret i dag. Vi skal arbejde langt mere systematisk og strategisk, når det handler om fremtidens kompetencebehov og udbud af arbejdskraft.
Finansieringen af livslang læring er en af de største politiske udfordringer, når vi taler om indretningen af et fremtidssikret VEU-system. Det handler grundlæggende om deling af ansvaret mellem samfund, arbejdspladser og individet selv. Derfor bør Danmark gøre, som man har gjort i Finland. Her har 30 aktører på tværs af ministerier, arbejdsmarkedets parter, pensionsforeninger og uddannelsesinstitutioner formuleret en fælles vision og målsætning for livslang læring. Herefter er der blevet nedsat en arbejdsgruppe i det finske parlament, som i slutningen af 2020 skal præsentere en plan for fremtidssikringen af det finske efter- og videreuddannelsessystem.
Mini-treparter bør være en del af løsningen
Singapore er også en oplagt inspirationskilde på flere punkter. Her har de valgt at bruge opkvalificering som et centralt redskab til at sikre international konkurrenceevne, og på bare tre år har landet efteruddannet 20.000 medarbejdere i den finansielle sektor. Det er blandt andet sket ved hjælp af en national indsats (kaldet SkillsFuture) for fremtidens kompetencer samlet på én platform med information om kritiske kompetencer inden for omstillingsramte brancher og adgang til modulbaseret efter- og videreuddannelse.
Vi bør derfor lære af Singapores evne til at afdække kompetencebehov. Bag mange af Singapores omfattende efteruddannelsesinitiativer findes et form for mini-trepartssamarbejde, hvor regeringen, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder er gået sammen om det fælles ansvar for livslang læring.
Fokus på muligheder for sammensætning af uddannelser
Gennem hele arbejdslivet skal vi lære og studere, og derfor er fleksibilitet i uddannelserne afgørende. Blandt andet bør det være meget lettere at kombinere forskellige bachelor- og kandidatuddannelser. På nutidens arbejdspladser arbejder vi også langt mere på tværs af fagligheder end tidligere, og vi er med til at skabe vores egne jobs.
Den slags kompetencer bør vi tilegne os allerede som studerende, så vi er rustet til morgendagens
arbejdsmarked. Netværk omkring iværksætteri og udviklingsteams på tværs af uddannelser er en
mulighed. Det samme er karriereveje for undervisere, der arbejder med iværksætteri.
I Finansforbundet ser vi det som et fælles ansvar, at alle – uanset jobtitel, branche og uddannelsesniveau – uddanner sig hele livet.
Kontakt
50 85 23 92Kontaktperson er Josefine Boel Rasmussen, politisk koordinator.
Du kan også skrive til Josefine på jbr@finansforbundet.dk