Finansforbundets pensionspolitik
Finansforbundet arbejder for et pensionssystem, der sikrer økonomisk tryghed, fleksible overgange og fair tilbagetrækningsmuligheder. Systemet skal afspejle forskellige arbejdsliv og understøtte langsigtede, oplyste valg om pension.
Finansforbundet arbejder for:
Finansforbundet mener ikke, at folkepensionsalderen bør reguleres på en måde, hvor pensionsalderen automatisk følger udviklingen i den gennemsnitlige levetid. Når pensionsalderen reguleres sådan, omsættes en stor del af levetidsforlængel-sen til flere år på arbejdsmarkedet, mens tiden som pensionist gradvist fylder min-dre i voksenlivet. Udviklingen udfordrer balancen mellem arbejdsliv og pension og oplevelsen af rimelighed på tværs af generationer.
Finansforbundet bakker derfor op om en langsommere stigning i folkepensionsalde-ren. Et eksempel kan være en model, hvor levetidsforlængelsen fordeles mellem ar-bejdsliv og pension, som i Pensionskommissionens forslag om en 80/20-fordeling, hvor hovedparten går til arbejdslivet og en mindre del går til mere tid som pensio-nist. Formålet er en mere afbalanceret udvikling, hvor et længere liv også giver plads til et længere seniorliv.
Finansforbundet vil arbejde for at styrke, sikre og forbedre muligheden for, at over-gangen fra arbejde til pension kan ske gradvist. Overgangen til pension skal kunne planlægges, så arbejdsliv, helbred og privatliv kan hænge sammen i den sene del af arbejdslivet.
Finansforbundet arbejder for rammer, der understøtter deltid, gradvis tilbagetræk-ning og fleksible overgange, herunder mulighed for at kombinere arbejde med ud-betaling af pension i en periode. Finansforbundet lægger vægt på, at fleksibilitet skal være praktisk anvendelig og understøtte en enkel overgang fra arbejde til pen-sion.
Finansforbundet mener, at pensionssystemets primære formål er at sikre en god og bæredygtig økonomi i pensionisttilværelsen. Pensionsopsparing skal give langsigtet tryghed og stabilitet, og diskussioner om fleksibilitet skal tage udgangspunkt i, at pensionsformuen skal række til et langt pensionistliv.
Finansforbundet er især meget skeptisk over for forslag, der åbner for udbetalinger fra pensionsformuen tidligt i livet for at finansiere forbrug eller større private investe-ringer, som for eksempel boligkøb. Tidlige udbetalinger kan få meget store og va-rige konsekvenser for fremtidig pension og kan ændre et ellers stærkt udgangs-punkt til en markant svagere økonomi i alderdommen.
Finansforbundet er også skeptisk over for forslag, der giver mulighed for at fra-vælge eller reducere indbetalinger i længere perioder, fordi konsekvenserne for op-sparing og fremtidig tryghed kan blive betydelige. Pensionsopsparing bør derfor be-handles som en langsigtet investering i fremtidig økonomisk sikkerhed
Finansforbundet ønsker gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte, men mener samtidig, at nedslidning ikke må blive en accepteret konsekvens af at passe sit ar-bejde. Forebyggelse og arbejdsmiljø er afgørende elementer for et velfungerende pensionssystem. Jo bedre arbejdsmiljø, jo større mulighed for flere gode år på ar-bejdsmarkedet.
Finansforbundet arbejder for en styrket indsats for forebyggelse og støtte, så både fysisk og psykisk nedslidning modvirkes tidligere og mere systematisk. Finansfor-bundet arbejder for at styrke Arbejdstilsynet markant i ressourcer og beføjelser, så forebyggelse, tilsyn og indsats får større gennemslagskraft.
Finansforbundet mener, at pensionssystemet skal kunne gribe mennesker, der ikke kan holde til et langt arbejdsliv. Tilbagetrækningsmuligheder skal være fair, værdige og realistiske for mennesker med reelt behov, uanset om nedslidning er fysisk eller psykisk.
Finansforbundet arbejder for bedre adgang til ordninger, der bygger på en konkret vurdering af behov og arbejdsevne. Finansforbundet arbejder samtidig for en tyde-lig anerkendelse af psykisk nedslidning som en væsentlig årsag til tidlig tilbagetræk-ning på linje med fysisk nedslidning.
Finansforbundet er ikke fortaler for ordninger, hvor særlige grupper får rettigheder uafhængigt af helbred og behov. Finansforbundet foretrækker løsninger, hvor støtte målrettes mennesker med behov, og hvor hjælpen er til stede, så længe behovet er til stede.
Finansforbundet vil arbejde for at styrke dialogen om senkarriere på arbejdsplad-serne. Mange oplever, at samtalen om senkarriere kan være svær at tage, og mange får samtalen for sent. Tidlige og tillidsfulde samtaler mellem leder og medar-bejder kan bidrage til bedre planlægning, større trivsel og bedre fastholdelse.
Finansforbundet arbejder for, at senkarriere bliver et mere naturligt tema i arbejds-pladskulturen, så flere kan få rammer, der passer til helbred, motivation og livssitua-tion. Attraktive vilkår i senkarrieren handler ofte om mere end økonomi. Mentalt hel-bred, fleksibilitet, virksomhedens tilgang og anerkendelse betyder meget for mange erfarne medarbejdere.
Finansforbundet ønsker et arbejdsmarked, hvor flere kan blive længere i arbejde af lyst og mulighed, ikke af økonomisk nødvendighed. Det kræver bedre muligheder for kompetenceudvikling og sporskifte gennem arbejdslivet. Kompetenceudvikling kan gøre det muligt at skifte funktioner eller retning, før belastning og helbred gør skiftet vanskeligt. Sporskifte kan forebygge nedslidning og give flere mulighed for at bidrage i længere tid på arbejdsmarkedet.
Finansforbundet arbejder for rammer, der gør kompetenceudvikling mere tilgænge-lig, og som gør det mere realistisk at skifte spor, når behovet opstår. Det kan styrke mulighederne for et længere og mere bæredygtigt arbejdsliv og samtidig under-støtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Finansforbundet mener, at pensionsområdet kræver bedre adgang til rådgivning og en stærkere oplysningsindsats. Pension er komplekst og individuelt, fordi økonomi i alderdommen påvirkes af offentlige ydelser, pensionsopsparing, skat, bolig, formue og familiesituation. Samtidig er pensionsvalg langsigtede, og fejlvalg tidligt i livet kan få store konsekvenser mange år senere.
Finansforbundet arbejder for, at alle har nem adgang til kvalificeret og uvildig råd-givning, som tager udgangspunkt i individuelle vilkår og giver et reelt beslutnings-grundlag.
Rådgivningen skal omfatte både pensionsopsparing og pensionsordningernes risi-kodækninger, så medlemmerne har klarhed over deres samlede økonomiske og forsikringsmæssige tryghed gennem arbejdslivet.
Finansforbundet arbejder også for mere oplysning om pensionssystemets op-bygning, værdien af pensionssystemet og konsekvenser ved øget fleksibilitet, så især yngre får bedre forståelse af, hvad tidlige udbetalinger eller reducerede indbetalinger betyder for fremtidig pension.
Finansforbundet mener, at pensionspolitik er afgørende l for arbejdsliv, velfærd og sammenhængskraft. Pensionssystemet skal både kunne håndtere længere levetid, et mere presset arbejdsmiljø og øget risiko for fysisk og psykisk nedslidning. Samtidig skal pensionssystemet understøtte gode og fleksible overgange fra arbejde til pension, så tilbagetrækning i højere grad kan blive et planlagt og positivt valg.
Det danske pensionssystem står stærkt, fordi det hviler på tre søjler, der samlet skaber stabilitet og tryghed: folkepensionen som fælles fundament, arbejdsmarkedspensionerne som den centrale kilde til økonomisk tryghed for langt de fleste, samt privat opsparing og formue som et supplement, der kan understøtte individuelle valg. Samspillet mellem søjlerne bidrager til et robust pensionssystem, der både kan give en bred bund under alle og en høj grad af selvfinansieret pension for store dele af befolkningen.
Finansforbundet mener, at pensionssystemets kerneopgave er at sikre en god og bæredygtig økonomi i pensionisttilværelsen. Pensions systemet skal samtidig rumme, at arbejdsliv er forskellige, og at der sjældent findes én pensionsalder, som passer til alle. Derfor skal pensions systemet give bedre muligheder for, at mennesker kan blive længere på arbejdsmarkedet, når lyst og mulighed er til stede, og samtidig sikre fair og værdige tilbagetrækningsmuligheder for mennesker, der bliver fysisk eller psykisk nedslidte.
Finansforbundet mener også, at pensionsområdet kræver markant bedre adgang til rådgivning og mere oplysning om pensionssystemets opbygning, logik og konsekvenser. Pensionsvalg påvirkes af samspillet mellem offentlige ydelser, pensions-opsparing, skat, bolig, formue og individuelle livsvilkår. Gode valg kræver viden om konsekvenser, især når forslag om øget fleksibilitet bringes i spil, herunder også vi-den om pensionsordningernes risikodækninger og værdien af disse i arbejdslivet.