Menu luk

Hvorfor bør I indstille jeres virksomhed?

At arbejde seriøst med dataetik og ansvarlig AI kræver tid, prioritering og en vilje til at tage ansvar. Med Dataetikprisen får virksomheder mulighed for at få den indsats anerkendt og synliggjort – både internt og eksternt. Her kan I læse om hvorfor I bør I indstille jeres virksomhed.

Få anerkendelse for jeres arbejde med dataetik

Mange af de initiativer, der skaber reel værdi, foregår bag kulisserne. Dataetikprisen giver jer mulighed for at vise, hvordan I omsætter principper til praksis i jeres systemer, processer og kultur.

Det er en mulighed for at blive fremhævet som et godt eksempel på ansvarlig digital udvikling – i en tid, hvor etik, transparens og AI-sikkerhed fylder mere end nogensinde.

Styrk jeres brand og omdømme

Om end I bliver nomineret eller vinder Dataetikprisen, så fungerer det som et kvalitetsstempel. Det signalerer, at I arbejder seriøst og struktureret med et område, der er afgørende for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Få adgang til et stærkt fagligt netværk

Bliver I nomineret, vil I ifm. prisuddelingen, møde andre virksomheder, eksperter og beslutningstagere, som arbejder med ansvarlig AI og dataetik.
Dette vil både give inspiration, sparring og nye relationer på tværs af brancher.
Ved Computerworld Summit får de tre nominerede mulighed for at præsentere deres arbejde med Ansvarlig AI og dataetik, for ledere, specialister og teknologiaktører.

En scene og en stemme i en vigtig dagsorden

De nominerede får mulighed for at dele deres erfaringer, konkrete løsninger og læringer fra deres arbejde. Det giver ikke bare synlighed – det bidrager også til at forme den nationale samtale om, hvordan vi bruger teknologi ansvarligt.

Vis medarbejderne, at jeres værdier bliver taget alvorligt

Dataetik handler ofte om kultur, governance og ansvar. En nominering er en stærk anerkendelse af de teams og mennesker, der hver dag arbejder med at sikre kvalitet og etik i virksomhedens løsninger.

 

"Prisen handler om at få de gode eksempler på dataetik frem i lyset og hylde de virksomheder, der på forskellige måder går de ekstra skridt for at sikre en etisk håndtering af data i deres processer, virksomhedskultur og forretningsmodeller."
- Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet