Menu luk

Et meningsfuldt arbejdsliv i en digital virkelighed

Finansforbundets andet indsatsområde handler om at skabe bedst mulighed rammer for medlemmernes arbejdsliv - i alle faser af det. Det kræver fokus på trivsel, på teknologi, på ledelse og på en god indgang til arbejdslivet.

Her på siden har vi samlet du se et udpluk af aktiviteter fra landsmødeperioden.

1. Fortsat kamp for bedre trivsel

Et bæredygtigt arbejdsliv

Finansforbundet arbejder for et bæredygtigt arbejdsliv med trivsel og balance, stærke arbejdsfællesskaber og god ledelse med mindre kontrol.

Hvordan skaber vi trivsel, når arbejdslivet er under konstant forandring? Og hvilke erfaringer og initiativer skal vi bygge videre på for at sikre både fællesskab og fleksibilitet? Det har vi sat fokus på gennem vores tilbagevendende undersøgelse af trivsel og stress i finanssektoren.

Kampen mod stress kræver åbenhed og samtale

Nej, man går ikke ned med stress. Ligesom man ikke går ned med en brækket arm. Stress er et samfundsproblem. Det er også et komplekst problem, hvor mange faktorer er på spil. Derfor skal vi også have alle gode eksempler, værktøjer, ideer og løsninger frem, så vi kan forsætte kampen. Det handler om mere psykologisk tryghed, det handler om mindre arbejdspres, det handler indretningen af arbejdslivet og om indflydelse på arbejdet. For nogle måske mest det ene, for andre noget andet. Vi skal tage samtalen om problemerne for at finde løsningerne. I Finansforbundet arbejder vi indgående med hele spekteret, for det er ikke noget alternativ til at handle på problemet. Arbejdsgiverne har et ansvar – og vi samarbejder hellere end gerne om løsningerne. For stress kan ramme alle. Stress er et strukturelt problem, som kræver løsninger i fællesskab.

Læs artikel om stress
Jakob Thorgaard

Finansansatte indtager kedelig topplacering

Tidspres, højt arbejdstempo, lav indflydelse og en bunke af opgaver, man aldrig kommer til bunds i. Det er en virkelighed mange finansansatte kan nikke genkendende til.

Når det kommer til, hvor presset man er på jobbet, indtager de ansatte i den finansielle sektor nemlig en kedelig andenplads ud af 37 forskellige branchegrupper.

Stort arbejdspres og krav om indflydelse er den faktor i arbejdet, som har størst betydning for følelsen af stress. 

Finansforbundet har derfor samlet nogle af de bedste eksisterende værktøjer til at få bedre styr på arbejdspresset og relanceret dem i en form,  der er let at anvende lokalt på arbejdspladserne og som nu også anvendes på TR-grunduddannelsen. 

Værktøjerne er udvalgt og bearbejdet af tillidsvalgte ud fra kriteriet om, at de skal være nemme at forstå og bruge i dagligdagen.

Værktøjerne findes på dansk og engelsk.

Hent værktøjerne her

Download

Genstart af trivselsudvalget

I 2024 tog Finansforbundet initiativ til at genstarte Trivselsudvalget i samarbejde med Finans Danmark / Arbejdsgiver (FIDA-A)

Trivselsudvalget blev oprindeligt etableret med det daværende FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) for at fremme trivsel på arbejdspladserne i den finansielle sektor. Udvalget arbejder både forebyggende og reaktivt for at sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel for medlemmerne. 

Næstformand Jakob Thorgaard, formand for Finansforbundet i Danske Kirsten Ebbe Brich og formand for Finansforbundet i Nykredit Inge Sand sidder på Finansforbundets pladser i udvalget. 

Kort om trivselsudvalget:
  • Det er ikke et forhandlingsrum, men et dialogfora. God trivsel er en fælles interesse for begge parter. 

  • Der skal arbejdes med aktuelle temaer, der påvirker trivslen.

  • Der skal fokuseres på, hvad der sker i virksomhederne – ikke på fx lovgivning og regulering

  • Der forsøges at udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse af forhold, der hhv. fremmer og formindsker trivsel. 

2. En god start på arbejdslivet

En god start på arbejdslivet er vigtig

For den enkelte, men også for os alle sammen.

Vi ved,  at de første måneder i nyt job er afgørende for, hvordan man falder til på arbejdspladsen og med nye kolleger.

Som nyuddannet er den gode start endnu mere afgørende, fordi overgangen mellem studie og arbejde kan opleves særligt udfordrende.

Derfor har Finansforbundet sat sig for at være med til at sikre unge en god overgang fra studieliv til arbejdsliv.

Det har vi blandt andet gjort via:

3. Ansvarlig AI og dataetik

Udrådstegn

ANSVARLIG AI

Medlemmernes arbejdsliv digitaliseres i stadigt stigende grad - ikke mindst i kraft af udviklingen i kunstig intelligens.

AI ændrer måden, vi arbejder på. Men hvem kontrollerer teknologien, hvordan bruges den, og hvad betyder det for medarbejderne? Det er helt centrale spørgsmål, som Finansforbundet er optaget af, når vi taler om ’ansvarlig AI’. 

Men hvem kontrollerer teknologien, hvordan bruges den, og hvad betyder det for medarbejderne? Det er helt centrale spørgsmål, som Finansforbundet er optaget af, når vi taler om ’ansvarlig AI’.

Guide til tillidsvalgte : Styrk indflydelsen på brugen af medarbejderdata og AI på arbejdspladsen

Finansforbundet har udarbejdet en guide til tillidsvalgte om brugen af medarbejderdata og om AI i ledelse.

Baggrunden er, at udbredelsen af AI gør det nødvendigt, at vi som faglig organisation og arbejdsmarkedspart tager aktiv del i at sikre, at udviklingen på arbejdspladserne sker på en ordentlig og ansvarlig måde.

Vi ønsker at se positivt på udviklingen – for sammen med AI kan vi mennesker så meget mere. Men vi må samtidig insistere på, at teknologien udvikles med mennesket i centrum, og at vi proaktivt og i fællesskab drøfter de etiske og tekniske dilemmaer, AI også bringer med sig.

For at den dialog rent faktisk bliver taget i fællesskab, kræver det, at vi som fagforbund inviterer til den – og at vi er klædt godt på.

Derfor har vi samlet viden og erfaringer til dig som tillidsvalgt.

 Guide: Styrk indflydelsen på brugen af medarbejderdata og AI-ledelse på arbejdspladsen

Finansforbundet uddeler en pris for god dataetik

Udviklingen i brugen af AI har stadig større indflydelse på vores samfund. Derfor har vi – sammen med DI Digital – stiftet Dataetikprisen.

Formålet er at fremhæve og hædre de gode eksempler på, hvordan virksomheder kan gå forrest inden for ansvarlig digitalisering.

Prisen gives til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats på det dataetiske område – og de seneste to år er den blevet overrakt af digitaliseringsministeren.

"At gå forrest digitalt, kræver også, at man går forrest, når det handler om etik, ordentlighed og tillid.”
- Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.

Billeder fra årene, der gik

Du kom til bunds - Velkommen tilbage til forsiden ↓

Beretning 2025