Så få svindelsager fører til domme: Banker efterspørger flere ressourcer hos politiet
De seneste 5 år har politiet modtaget 23.000 anmeldelser om kontaktbedrageri. men få fører til en dom. Politiet gør, hvad de kan, lyder det fra Finans Danmarks underdirektør for jura. "Udfordringen er, at der simpelthen ikke bliver tilført nok ressourcer.”
Hvidvaskområdet: Flere domme – men samme grundproblem
Efterforskningen af digital økonomisk kriminalitet koordineres i dag af Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK). Her visiteres sagerne, inden de sendes ud til relevante politikredse, som står for den egentlige efterforskning og eventuel sigtelse.
Alligevel er det langt fra alle sager, der bliver efterforsket.
Kompleksiteten er stor, gerningsmændene opererer ofte internationalt, og datamængderne er massive.
Også på hvidvaskområdet er politiet og bankerne udfordret af mængderne.
I 2024 sendte landets pengeinstitutter 70.418 underretninger om mistænkelige forhold til Hvidvasksekretariatet. Året bød samtidig på knap 2.000 domme om simpel hvidvask og 744 domme om grov hvidvask.
Selvom tallene viser, at systemet formår at omsætte en del underretninger til reelle sager, betyder det ikke, at kriminaliteten er under kontrol.
”Bankerne bruger enorme ressourcer, og vores medarbejdere fanger meget. Heldigvis bliver meget underrettet, og flere sager fører også til domme. Men de kriminelle finder hele tiden nye metoder. Det er en hård konkurrence,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.
Han fremhæver, at 70.000 underretninger ud af flere milliarder transaktioner viser, at overvågningen i sig selv er effektiv – men også at trusselsbilledet er stort.
Politiet: Vi tager digital økonomisk kriminalitet alvorligt
Hos Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) understreger man, at arbejdet mod it-relateret økonomisk kriminalitet er højt prioriteret.
”I politiet tager vi denne form for kriminalitet meget alvorligt, og vi har bestemt ikke givet op over for digital økonomisk kriminalitet. Når det er sagt, kan vi ikke alene efterforske os ud af problemet,” skriver Andreas Mollerup, centerchef i NSK, i et skriftligt svar til Politiken.
Finans Danmarks Task Force: 18 anbefalinger skal styrke indsatsen
For at dæmme op for den voksende svindel præsenterede Finans Danmark i 2024 en række konkrete forslag gennem Svindel Task Forcen. De spænder fra bedre blokering af svindelhjemmesider og fastfrysningsordninger for mistænkelige betalinger til styrket datadeling mellem banker og politi.
Ifølge Finans Danmark er manglende mulighed for datadeling mellem banker en af de største barrierer.
”Hvis vi kunne få lov at dele mere, end vi må i dag, ville det gøre det langt sværere for de kriminelle at hoppe fra én bank til en anden. Derfor ser vi også frem til, hvordan den kommende hvidvaskpakke bliver omsat nationalt,” siger Kjeld Gosvig-Jensen med henvisning til, at hvidvaskpakke åbner for øget informationsdeling mellem bankerne.
Kjeld Gosvig-Jensen anbefaler samtidig en fælles national enhed, som kan koordinere indsatsen på tværs af Skat, politi, Finanstilsynet og andre myndigheder.
”I dag sidder dygtige folk i hver sin silo. Vi har opfordret til at etablere en enhed, der sidder for bordenden og koordinerer indsatsen. Som det er nu, rider alle på hver sin hest.”
Omfanget er massivt – løsningen er ikke flere regler
Der er nok at tage fat på.
Den økonomiske kriminalitet i Danmark vurderes at udgøre over 100 milliarder kroner årligt alene i hvidvask og terrorfinansiering, mens digitale svindlere årligt franarrer danskere omkring 150 millioner kroner.
Men flere regler er ikke løsningen, mener Finans Danmark.
”Vi skal ikke skrue op for reglerne. De regler, vi har, skal være rigtige og intelligente," siger Kjeld Gosvig-Jensen.
"Lad os i stedet kigge på regelforenkling, bedre samarbejde, udveksling af oplysninger og mere intelligente systemer - det er vejen frem.”