”Indimellem orker jeg ikke at tale om ligeløn, men jeg gør det alligevel, fordi det er vigtigt”

Aktuelt tjener mænd i Danmark i gennemsnit 12 pct. mere end kvinder. 

”Fra år til år bevæger størrelsen på løngabet sig lidt frem og tilbage, uden det for alvor rykker i den rigtige retning.  De seneste år er det faktisk gået tilbage,” konstaterer Birthe Larsen, lektor på Økonomisk Institut på CBS.

Hun er en af oplægsholderne, når Finansforbundet tager forskud på Kvindernes Internationale Kampdag. Fredag 6. marts byder vi på morgenmad og stiller skarpt på ulige løn med videns-indspark og samtalesalon. 

Lav løn til kvinder er et levn fra fortiden

Kvinder og mænds ulige løn skyldes bl.a. nogle indgroede historiske mønstre, hvor typiske arbejdsområder for kvinder systematisk aflønnes lavere, forklarer Birthe Larsen: 

Det er et levn fra en tid, hvor kvinders arbejdsindsats ikke blev anset som lige så værdifuld som mænds, fordi kvinder også skulle passe familie og husholdning. 

Jobs med omsorgs- og plejearbejde blev også takseret lavere, fordi kvinder udførte den slags opgaver gratis hjemme i familien. 

”Så det blev ikke betragtet som ’rigtigt’ arbejde, der var penge værd,” pointerer Birthe Larsen.

Den holdning er fortid, men lønforskellene slår stadig igennem, fordi arbejdsmarkedets typiske lønstigninger i procent samtidig hæver lønnen for alle andre faggrupper.

Kvinder tager flere ikke-forfremmende opgaver

Birthe Larsen peger også på forhandlingsmagt som en forklaring på manglende ligeløn. 

Forskning viser, at pres fra kvinder i lønforhandlinger har mindre effekt end pres fra mænd. 

Det betyder at argumenter om, at lønforskelle blot skyldes, at kvinder ikke presser nok på, og det blot handler om, at kvinder skal være krævende i forhandlinger, ikke holder vand.  

Kaffebrygning og mødeplanlægning spiller også en rolle for løn og karriere, påpeger Birthe Larsen. 

Når der skal udføres den slags ikke-forfremmende opgaver på arbejdspladsen, er vi mere tilbøjelige til at spørge en kvinde. Og kvinder er langt mere tilbøjelige til at sige ja, når de bliver spurgt, opsummerer hun med reference til professor Lise Vesterlunds forskning og bog med titlen ’NEJ-klubben’.

”Det er vigtige opgaver for fællesskabet, men de anerkendes ikke og er løn- og karrierehæmmende for kvinder,” siger Birthe Larsen.   

Løngennemsigtighed er billigt og virker 

Selvom gabet mellem kvinder og mænds løn tilsyneladende står kronisk åbent, er der ifølge Birthe Larsen flere tiltag, der virker.

7. juni i år træder EU’s direktiv om løngennemsigtighed i kraft. 

Det skal styrke princippet om lige løn for samme arbejde og medfører bl.a. mere åbenhed om løn ved ansættelser, og medarbejdere får ret til indsigt i egen løn og gennemsnitslønnen for tilsvarende arbejde. 

”Løngennemsigtighed har en effekt i forhold til ligeløn, og det er ikke særligt dyrt at indføre,” fastslår Birthe Larsen, som har været engageret i forskningsprojekter på området.

Hun hæfter sig dog ved, at direktivet kun gælder for store virksomheder og dermed ikke omfatter de mange mindre virksomheder, som vi har i Danmark.

”Men det kan måske have en afsmittende effekt, at der kommer løngennemsigtighed på dele af arbejdsmarkedet,” bemærker hun. 
Eller den danske regering kunne overimplementere loven og også lade den gælde for mindre virksomheder.

Øremærket barsel til mænd reducerer lønforskel

Et helt nyt studie baseret på data fra omkring 170.000 danske forældre viser, at øremærket barsel til fædre har reduceret lønforskellen mellem mænd og kvinder. 

Reformen betyder, at fædre tager mere barsel, mens mødre vender tidligere tilbage til arbejdet. Det giver mødre en stærkere lønudvikling og mindsker indkomsttabet efter fødslen. 

Effekten rækker ud over selve barslen, viser studiet. 

”Det tyder på, at en mere ligelig fordeling af barslen også er med til at mindske løngabet mellem kønnene på længere sigt,” fremhæver Birthe Larsen. Noget, vi også kender til fra forskning i andre lande, hvor man har haft længere øremærket barsel til mænd i flere år. 

Hun sender et svirp efter det faktum, at der skulle et EU-direktiv til, før der for alvor skete noget med mænds barselsrettigheder. 

”Det kunne vi selv have gjort, men der er ofte en forventning om, at det er meget svært at ændre på noget, som vi er vant til. Om nogle år vil vi sikkert undre os over, at det engang var anderledes,” siger hun.  

Træk lod om opgaverne

Når det gælder de ikke-forfremmende arbejdsopgaver, som ofte havner hos kvinder, er Birthe Larsen på linje med Lise Vesterlund i Nej-klubben:

”De opgaver må man skiftes til eller trække lod om,” foreslår hun.

Ved samme lejlighed kan man tage snakken om, hvad der egentlig er arbejde af værdi. Måske er det tid til at bryde de indgroede mønstre.