Hvilken lækker bil får du råd til?

Tesla, Mercedes og BMW er de tre bilmærker, som ansatte i finanssektoren i særklasse er glade for, for i forhold til resten af danskerne er det netop disse tre mærker, finansfolk i særlig grad kaster deres kærlighed på.

Det viser en undersøgelse, som Finansforbundet har lavet om medlemmernes indkøbsvaner, herunder deres foretrukne bilmærke.

Men hvad koster det egentlig at kunne sætte sig bag rettet på en lækker og (næsten) ny bil, og hvor meget skal man tjene for at kunne gøre det, uden at det koster nattesøvn af bekymring og havregryn som morgen-, middags- og aftensmad?

Svaret er, at spændet er stort. Faktisk mellem 3.300 kr. og 7.800 kr. om måneden.

Ifølge cheføkonom i Finansforbundet Klaus Mosekjær Madsen har et par med almindelige job i finanssektoren – for eksempel to privatkunderrådgivere – tilsammen en månedsløn på omkring 100.000 kr. plus pension. Det giver omkring 60.000 i udbetaling efter skat. og en samlet årsindkomst efter skat på cirka 650.000 kroner.

"Det giver som udgangspunkt et ret pænt rådighedsbeløb, hvor en bil – hvis man prioriterer det – godt kan fylde relativt meget uden at presse økonomien voldsomt," siger han. Men:

"Ser man på en børnefamilie med præcis samme indkomst, ser det derimod anderledes ud. Nettolønnen er den samme, men udgifterne er høje. Bolig, børn, aktiviteter og hverdag trækker hårdt på budgettet – og derfor er der ofte betydeligt mindre plads til bilen, selvom lønnen på papiret er pæn," påpeger Klaus Mosekjær Madsen.

En udbredt tommelfingerregel er, at de samlede biludgifter, som er selve lånet samt forsikring, energi, service, afgifter og værditab –ikke bør udgøre mere end 10–15 procent af husstandens nettoløn. For et typisk par i finanssektoren svarer det til et max mellem 6.000–9.000 kroner om måneden. 

Hvad har du egentlig brug for?

Ifølge en oversigt fra Videncentret Bolius skal par have omkring 12.000 kr. i månedligt rådighedsbeløb efter faste udgifter som boliglån, ejendomsskatter, forsikringer og billån. 

Så meget skal du tjene for at købe den billigste lejlighed på Østerbro

Det gør det forholdsvis nemt at ”regne baglæns” for at se, hvor meget man kan købe bil for. Og her skal man huske, at en bil ikke er en investering, der bliver mere værd med tiden, men et forbrugsgode, der både mister værdi i forhold til købsprisen og koster penge hver måned som en del af de førnævnte udgifter. 

De penge kunne være brugt på opsparing, boligafdrag eller investering, som på hver sin måde havde forbedret husstandens økonomi. 

"Det første spørgsmål bør derfor ikke være, hvilken bil man drømmer om, men om man overhovedet har et reelt behov og hvor dyr bilen så skal være, hvis svaret er ja. For nogle kan det give god mening at overveje, om man kan klare sig uden bil eller med delebil. For andre handler det om, hvor stor bilen skal være eller om husstanden skal have én eller to biler," forklarer Klaus Mosekjær Madsen. 

Bilen fortæller noget om ejeren

Lige som man lidt humoristisk sagt kan kende hundeejere på deres hunde, så er der også et sammenfald mellem biler og bilejere. Har man små børn og behov for fornuftig og praktisk bil, kører man en slags. Er man længere henne i karrieren, hvor børnene ikke er en del af ligningen, kører man formentlig i en anden.  

"Den bil, vi vælger, er ofte et meget præcist spejl af, hvor vi er i livet. Derfor kan det være klogt netop i begyndelsen af karrieren, hvor man måske også har små børn, at parkere drømmen om den helt nye premiumbil med fuldt udstyr og i stedet kigge mod en mere økonomisk og driftsikker løsning med nogle år på bagen, hvor den største del af værditabet allerede er taget, eller en ny, men mere simpel og budgetvenlig model med lavere faste omkostninger. Begge dele kan give en langt mere robust økonomi her og nu, uden at man binder en uforholdsmæssig stor del af rådighedsbeløbet i bilen," lyder det fra cheføkonomen. 

Den store drøm lever

Der er dog noget at se frem til, hvis man både har små børn og en drøm om en stor, lækker bil: Indkomstniveauet i finanssektoren er generelt stærkt, og for de fleste vil økonomien på et senere tidspunkt give langt bedre luft til at indfri bilambitionerne.

"Det er her, biler som Tesla, Mercedes og BMW - som mange i finanssektoren har et særligt godt øje til –ikke længere er noget, man drømmer om, men faktisk noget, der i mange tilfælde kan blive et realistisk og økonomisk forsvarligt valg," siger Klaus Mosekjær Madsen.