Hvad koster det at gå ned i løn? Måske mindre end du tror
Hvis du overvejer et nyt karrierespor, så er lønnedgangen måske mindre, end du tror. Finansforbundet cheføkonom har regnet på, hvad det koster for tre konkrete finansprofiler. Topskatten spiller en stor rolle.
Går efter ’lignende job’
Som sammenligningsgrundlag har han valgt job som gymnasielærer – herunder på handels- og tekniske gymnasier – eller som controller i en kommune. Det er job, der kompetencemæssigt ligger relativt tæt på mange finansansattes profiler.
For personer med omkring 8–10 års erhvervserfaring ligger den samlede løn inklusiv pension i disse job typisk på et niveau omkring 52.000 kroner om måneden.
Beregningerne viser, at forskellen efter skat og pension i gennemsnit vil være en lønnedgang på omkring 4.000 kroner om måneden for privatkunderådgivere.
For analytikere og it-medarbejdere er forskellen større – omkring 10.000 kroner om måneden – men stadig mindre, end nogen måske frygter.
”Det ændrer ikke ved, at der er en forskel, men det sætter beløbene lidt i perspektiv. For nogle kan det gøre det nemmere at forholde sig mere konkret til, hvad et jobskifte faktisk betyder for privatøkonomien,” siger Klaus Mosekjær Madsen.
Han peger på, at hans regnestykke viser forskellen efter pension og skat. Og sidstnævnte er en vigtig faktor at forholde sig til, forklarer han. Det kan nemlig have stor betydning, hvis du i et job med lavere løn kommer under topskattegrænsen.
”Man skal huske, at det det i sidste ende har betydning for, hvad du får udbetalt. Betaler du mindre i skat, er det jo med til at minimere den reelle forskel på, hvad der kommer ind på kontoen hver måned,” siger han.
Se regneeksempler
Klaus Mosekjær har på baggrund af data fra Finansforbundets lønstatistik og fra Gymnasieskolernes Lærerforening set på, hvad et jobskifte kan betyde for tre typiske faggrupper i sektoren.
Privatkunderådgiver:
- Får 60.000 kr. – dvs. 52.000 efter pension (ca. 15 pct.) – dvs. ca. 33.500 kr. udbetalt efter skat (alt andet lige betragtning – dvs. f.eks. uden kirkeskat og uden fradrag for f.eks. renter m.m.)
Analytiker og IT-ansat (softwareudvikler):
- Får ca. 75.000 – dvs. ca. 65.000 efter pension (ca. 15 pct.) – dvs. 39.500 (alt andet lige betragtning – dvs. f.eks. uden kirkeskat og uden fradrag for f.eks. renter m.m.)
Lærer med 7+ anciennitet (ca. samme niveau for en bachelor der er controller i en kommune):
- Får ca. 52.000 kr. – dvs. ca. 45.000 efter pension) (ca. 15 pct.) – ca. 29.500 kr. udbetalt efter skat (alt andet lige betragtning – dvs. f.eks. uden kirkeskat og uden fradrag for f.eks. renter m.m.)
Økonomi er kun én del af regnestykket
For mange er et eventuelt jobskifte et samlet valg, hvor både fagligt indhold, arbejdsvilkår og privatliv spiller ind. Men de nye beregninger viser, at den økonomiske barriere ved at skifte spor i praksis kan være mindre, end mange går og forestiller sig.
"Hvis man overvejer at prøve noget andet, kan det være en lettelse at få sat konkrete tal på. Det gør det nemmere at tage stilling til, hvad man gerne vil på lidt længere sigt," forklarer Klaus Mosekjær Madsen.
Kompetencer til andre brancher
Når finansansatte forlader sektoren, er det langt fra ensbetydende med et markant skift i jobindhold. Mange bevæger sig mod brancher inden for viden- og erhvervsservice, for eksempel rådgivningsvirksomheder, hvor kompetencerne fra finanssektoren ligger tæt op ad de nye jobfunktioner.
Andre vælger mere tydelige karriereskift, eksempelvis til økonomifunktioner i kommuner eller til undervisningsjob. Det gælder både for medarbejdere, der selv vælger at skifte, og for dem, der i forbindelse med omstruktureringer mister deres job.
En ny analyse fra Finansforbundet, Arbejdsliv og Afbrydelse, viser, at blandt ansatte, der bliver ledige, er det kun omkring 20 procent, der har fået job i sektoren igen ét år efter ledighed. Efter tre år er andelen steget til cirka 23 procent. Til gengæld har næsten halvdelen fået job uden for sektoren allerede efter ét år.
"Det viser, at mange finansansatte har kompetencer, der efterspørges bredt på arbejdsmarkedet – også uden for den finansielle sektor," lyder det fra Klaus Mosekjær Madsen.
En sektor med høj jobmobilitet
Mange ansatte i den finansielle sektor bliver i deres job i mange år, men samtidig er sektoren kendetegnet ved en relativt høj jobmobilitet, hvor en betydelig del af medarbejderne enten skifter job internt i sektoren eller vælger at fortsætte karrieren uden for banker og realkredit.
Den samlede medarbejderomsætning i den finansielle sektor ligger omkring 12–15 procent om året, viser tal fra Finans Danmark.
Dertil kommer, at Finansforbundets seneste kompetenceundersøgelse viser, at mere end halvdelen af nyansatte har forladt sektoren igen efter fem år. Det peger på, at jobskifte – både inden for og uden for sektoren – er en naturlig del af mange finansansattes arbejdsliv.
Skiftene kan have mange årsager. For nogle handler det om almindelige karrierevalg og ønsket om nye faglige udfordringer. For andre spiller sektorens løbende omstillinger, fusioner og effektiviseringer en rolle, hvor ændrede jobindhold eller afskedigelser kan blive anledning til at se sig om efter nye muligheder.