Chefanalytiker fyret efter 17 år i Nykredit: ”Det bedste, der er sket i mit liv”

En fyring med mening?

Ricky Rasmussen underviser i dag i international økonomi, finansiering og virksomhedsøkonomi på Køge Handelsskole. Og ved siden af er han i gang med en uddannelse til psykoterapeut, ligesom han venter på at kunne tage sit pædagogikum, så han officielt kan kalde sig gymnasielærer. 

Dermed er han et eksempel på en af de finansansatte, der efter en periode med ledighed vender sig mod en helt anden branche. En ny analyse fra Finansforbundet viser nemlig, at når ansatte i sektoren bliver opsagt, er det kun få, der vender tilbage. Et år efter ledighed er kun 20 procent tilbage i sektoren, og efter ti år er det blot 13 procent.

Når Ricky Rasmussen i dag ser tilbage på sin fyring, kan han ikke lade være med at tænke på, om der var en mening med, at han den novemberdag i 2023 skulle forlade sit velbetalte job i Nykredit. En god fratrædelsesordning gav ham tid til at tænke sig om samtidig med, at fyringen faldt sammen med, at hans far blev alvorligt syg.

”Mange ægteskaber holder ikke engang i 17 år, så selvfølgelig blev jeg ked af det over at miste mit job gennem så mange år. Men hvis man tror på, at der findes en højere magt et sted, så var timingen ikke helt dum, for det gav mig mulighed for at sidde med min far hver eneste dag, indtil han døde. Havde jeg ikke mistet mit job, så var jeg nok bare fortsat med at arbejde 60 timer om ugen,” siger han.

Fra chefanalytiker til gymnasielærer

Tiden efter fyringen brugte Ricky Rasmussen til at overveje, hvad han ville.

”Jeg kunne nok godt gå ud og få et tilsvarende job i en anden bank. Men nu fik jeg muligheden for at finde ud af, hvad jeg gerne vil, når jeg går på arbejde,” siger han.

Mens Ricky Rasmussen var i Nykredit, var han blandt andet ansvarlig for de studenteransatte i afdelingen. 

”Det synes jeg var fedt. Og så synes jeg, at det var spændende, når jeg var ude og holde foredrag og kommunikere om, hvad vi lavede i banken,” fortæller han. 

Og pludselig lå svaret lige foran ham. Han ville være gymnasielærer. Den første ansøgning, han sendte afsted, gav pote. Og efter at have haft et par prøvetimer på Køge Handelsskole blev han ansat.

Ricky Rasmussen har arbejdet med Excel-ark og siddet foran tre skærme hele livet, så at stå over for en klasse med 25 unge elever er noget ganske andet. 

Alligevel er han overbevist om, at han er landet på den helt rette hylde.

”Lige nu har jeg det pissehamrende godt med at være lærer. Jeg elsker mit job, og min kone har også fået en gladere udgave af mig derhjemme. Det er så inspirerende og giver mig en stor glæde. Jeg er begyndt at sige, at jeg ikke kun har tre børn nu, jeg har 128,” siger han med henvisning til de 125 unge, han underviser, og hans tre egne børn.

Sideløbende med sin undervisning forsøger han også at hjælpe de unge, der døjer med eksamensangst.

”Da jeg læste nationaløkonomi, havde jeg den idé, at jeg skulle redde verden. I dag tænker jeg, at hvis bare jeg kan hjælpe en af de unge, der har det svært, med at komme igennem studiet, så har jeg gjort det godt,” forklarer Ricky Rasmussen.

Han fremviser to sms’er fra elever, der har skrevet til ham. Den ene skriver, at hun ikke var kommet igennem en eksamen uden hans hjælp og den anden, at han gør en stor forskel. 

”Den følelse som det giver dig indvendigt. Altså jeg kunne have lavet nok så mange rigtige analyser eller fået nok så meget i bonus i mit tidligere job, men at opleve den glæde og forskel, som jeg gør for de elever, det betyder alverden,” siger Ricky Rasmussen, der i dag også mærker en helt anden frihed i sit arbejdsliv.

En helt anden løn

En af de ting, der også har ændret sig markant fra tidligere, er den løn, der tikker ind på Ricky Rasmussens konto hver måned. 

”Jeg var en af de dyre drenge,” forklarer han om sin tid i Nykredit. Og når han regner alt med, tjener han i dag cirka en tredjedel af, hvad han fik i sin tid som chefanalytiker.

Men han forklarer, at han og familien altid har prioriteret deres økonomi efter, at han eller konen ville kunne gå arbejdsløs i en periode. 

”Jeg har styr på økonomien og har nok også en pensionsopsparing, der er større end de flestes, så jeg er heldigt stillet.”

Hvis han på sigt skulle tilbage til et job i den finansielle sektor, ville det heller ikke være lønnen, der trak ham tilbage. 

”Der er andre ting vigtigere for mig. Og hvis jeg skulle tilbage i finanssektoren, så ville det være for at prøve at gøre en aktiv forskel,” siger han.

For Ricky Rasmussen er ikke afvisende over for igen en dag at tage et finansjob. 

”Men jeg kommer ikke til at vende tilbage til en stilling som aktieanalytiker. Det er jeg ret sikker på. Hvis det skal være noget, så ville det nærmere være som selvstændig investeringsrådgiver, og ellers har jeg altid haft en varm drøm om at blive porteføljemanager,” siger han.

Når han hører, at han langt fra er den eneste, der ikke kommer tilbage til den finansielle sektor efter en periode med ledighed, bliver han overrasket.

”Det er et fedt sted at arbejde. Finansansatte har virkeligt gode forhold i forhold til fordele, privilegier og løn. Og det er sjovt - det meste af tiden,” siger han.

Og skal han give de finansielle virksomheder et råd til, hvis de vil fastholde eller tiltrække medarbejdere, så er det, at de skal være langt bedre til at påpege og understrege, hvor vigtig man er som finansansat og hvor stor en forskel, man kan gøre. 

”Det handler om at få succeshistorierne frem i lyset. Giver en rådgiver et lån til en kunde, der er ved at bosætte sig på drømmestedet? Er banken der for kunden, der bliver skilt eller mister sine forældre? Er banken der for den virksomhed, som har svært ved at finde kapital til verdens bedste idé – det nye Novo, Vestas, Nvidia eller mindre, der også kan gøre det,” siger Ricky Rasmussen.

Og mens svaret på spørgsmålet om at vende tilbage til finans var lidt mere tilbageholdende og med forskellige forbehold, så er Ricky Rasmussen anderledes klar i spyttet på spørgsmålet om, hvorvidt han kan se sig selv være gymnasielærer resten af sit arbejdsliv.

”Ja sagtens,” lyder det resolut.