Barsel sætter spor i arbejdslivet: Uenighed om ny analyse
Efter barsel vender kvinder i finans oftere tilbage til ændrede job og funktioner på lavere niveau. Er det udtryk for et strukturelt problem, eller handler det om medarbejdernes egne ønsker til arbejdslivet? Det er Finansforbundet og Finans Danmark uenige i.
Medarbejderens eget ønske
Sådan læser Finans Danmark ikke tallene. Ifølge Morten Schønning Madsen, direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver, er det svært på baggrund af analysen at vurdere, hvad et jobskifte faktisk dækker over, og hvorfor der er sket et skifte.
Han mener, at der kun er tale om en relativ lille forskel og peger på, at langt de fleste vender tilbage til samme job.
”Man har krav på at vende tilbage til samme eller tilsvarende stilling efter endt barsel. Vi modtager hverken henvendelser eller egentlige sager om pålagte væsentlige stillingsændringer. Det er vel derfor nærliggende at antage, at den mest sandsynlige forklaring er, at det er medarbejderens eget ønske, der foranlediger et eventuelt stillingsskifte,” svarer han i en mail.
At nogle skifter job, kan have mange årsager, forklarer han videre.
”Det kan for eksempel også være udtryk for, at en arbejdsgiver imødekommer et ønske fra en medarbejder om nye opgaver eller et andet jobindhold.”
Tilbagevenden efter barsel kan medføre mentale udfordringer
Mere end hver tredje nybagte mor og knap hver fjerde nybagte far oplever mentale udfordringer, når de vender retur til arbejde.
Det viste en rapport fra Tænketanken EQUALIS, der blev offentliggjort i 2024.
Særligt kvinder – 30 procent, mod 8 procent blandt mændene - oplever også udfordringer i deres karriereudvikling. De kan føle sig oversete, blive koblet af opgaver, være i tvivl om deres arbejdsopgaver og arbejdsplads efter barsel.
På baggrund af rapporten kom EQUALIS med en række anbefalinger til håndtering af barsel, blandt andet et barselshjul, der hjælper lederen med at skabe rammerne for gode, strukturerede og trygge barselsforløb.
Læs mere om det her: Udbrændt på jobbet efter barsel
Kan ikke bortforklares
Steen Lund Olsen står fast på, at analysen tydeligt viser et mønster, der ikke alene kan bortforklares som individuelle ønsker om nye opgaver. Selv hvis det bunder i egne ønsker om jobskifte, burde det stadig give anledning til at styrke dialogen om rammerne for en god tilbagevenden.
"At man har ret til at vende tilbage til samme stilling, betyder ikke, at det også sker i praksis,” slår Steen Lund Olsen fast, inden han følger op:
"Når kvinder oftere vender tilbage til ændrede opgaver efter barsel, er det noget, vi er nødt til at forholde os til – uanset om årsagen er strukturel, kulturel eller et spørgsmål om rammerne for tilbagevenden. Selv hvis nogen vælger at skifte job, er det stadig relevant at være nysgerrig på, hvorfor det valg opstår?"
Steen Lund Olsen henviser samtidig til, at lønanalyser understøtter mønsteret med, at kvinder på uforklarlig vis fortsat er dårligere stillet end deres mandlige kolleger.
Selv når man tager højde for uddannelse, funktion og personaleansvar, var der i 2024 en forskel på mænd og kvinders løn i den finansielle sektor på 7,1 procent i mændenes favør.
Der er derfor al mulig grund til fortsat at arbejde på at sikre lige muligheder for kvinder og mænd.
"Når kvinder vender tilbage fra barsel, er det afgørende, at der bliver holdt fast i deres muligheder for udvikling og ansvar. Det kræver mere opmærksomhed i hverdagen og måske en ny kultur omkring, hvordan vi fordeler opgaver og karriereveje over tid,” siger han.
Finans Danmark: Arbejdsgiverne lever op til deres ansvar
Morten Schønning Madsen peger på, at selvom der er en forskel mellem kvinder og mænd, gør Finansforbundets analyse det ikke klart, om finanssektoren adskiller sig fra andre sektorer. Heller ikke om det er et generelt mønster, at medarbejdere skifter job efter endt barselsorlov.
Derfor er det vanskeligt at drage konkrete konklusioner på baggrund af tallene alene, pointerer han.
Han slår samtidig fast, at virksomhederne i finanssektoren har et ansvar for at sikre, at mænd og kvinder har de samme karrieremuligheder, når de kommer tilbage efter barsel.
”Så vidt jeg kan se, lever sektorens arbejdsgivere også op til det,” pointerer han.
”Uanset om det er en mand eller en kvinde, der har været på barsel, har de krav på at vende tilbage til samme eller tilsvarende stilling efter barsel. Ligestillingsreglerne gør, at mænd og kvinder skal lige behandles i forhold til løn og arbejdsvilkår – og herunder også karrieremuligheder.”
Behov for en systematisk indsats
Steen Lund Olsen anerkender, at udviklingen går i den rigtige retning. Men det er ikke ensbetydende med, at vi er i mål med ligestilling på arbejdspladserne.
Der er stadig behov for en mere systematisk indsats for lige vilkår i sektoren, pointerer han.
”At man vælger ikke at sammenligne med andre brancher, gør ikke udfordringen mindre vigtig. Tallene viser, at barsel i finanssektoren for nogle kvinder får konsekvenser for jobindhold og karriereforløb. Det bør i sig selv være anledning nok til, at vi som sektor ser på, hvordan vi skaber bedre rammer for at vende tilbage uden at tabe fart – så barsel bliver en pause og ikke et vendepunkt.”
Om analysen
Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, udtrukket og bearbejdet af HBS Economics for Finansforbundet i oktober/november 2025.
Ansatte i pengeinstitutter og realkredit, der i 2013 eller 2020 har oplevet barsel, længerevarende sygdom eller ledighed, følges over tid og sammenlignes med øvrige ansatte i sektoren.
Forløbene analyseres op til 10 år efter (1 og 3 år for 2020-kohorten) og viser, om medarbejdere vender tilbage til sektoren, skifter branche eller forlader arbejdsmarkedet.