Bank fyrede ansat, der insisterede på søvn: Nu lægger hun sag an
Ansat insisterede på 9 timers ”søvnvindue”, hvor hun ikke skulle stå til rådighed for arbejdsgiveren – en bank på Wall Street. Det kostede hende jobbet. Nu skal en domstol tage stilling til sagen.
Hun begyndte at arbejde hos Centerview i 2020. Fordi hun lider af angst, indgik hun en aftale med arbejdsgiveren om et “søvnvindue” på ni timer. Til gengæld stod hun til rådighed på alle øvrige tidspunkter alle ugens syv dage. Kort tid efter blev hun dog fyret.
Der var nemlig ikke en holdbar løsning, mente arbejdsgiveren, som pegede på, at Kathryn Shiber ikke kunne udføre sit job fyldestgørende, hvis hun insisterede på et søvnvindue mellem midnat og klokken 9 hver nat.
Der har længe været talt og skrevet i medierne om et massivt arbejdspres på Wall Street. Blandt andet kunne avisen Wall Street Journal i 2024 afsløre, hvordan yngre finansfolk nærmest boede på deres arbejdsplads og arbejdede 120 timer om ugen – uden frokostpauser eller weekender.
Kathryn Shiber kræver, hvad der svarer til lige knap 32 millioner kroner i erstatning.