Unikke billeder: Kom med inden for i den tomme Nationalbank

Nationalbanken, tegnet af Arne Jacobsen, er ikke kun Danmarks finansielle kraftcenter, men også et symbol på sikkerhed og funktionalitet. Bag den modernistiske facade gemmer sig et hus, hvor penge ikke blot er blevet forvaltet, men også fremstillet, opbevaret og beskyttet med den største omhu.

I dag står den fredede bygning over for sin største forandring siden opførelsen for mere end 40 år siden.

De ansatte er rykket midlertidigt ud, mens ingeniører og håndværkere arbejder på at ruste Nationalbanken til fremtiden.

Kom med indenfor, og se nogle af de utrolige detaljer og forunderlige lokaler.

En visuel tur i de historiske bygninger

Nationalbankens regnes for at være en af Arne Jacobsens hovedværker. Bygningen blev fredet i 2009, og det var dengang den hidtil yngste bygning til at opnå denne status. Der blev især lagt vægt på fem kriterier. Et af dem er bygningens arkitektoniske fremstilling i bybilledet.

Det er ikke nemt at få adgang til Nationalbanken. Bygningens lukkede facader og høje mure giver indtrykket af et uindtageligt fort. Dette understreges af den meget lille indgang. De smalle elementer, der gentages i både marmor og glas, er en gentagelse af former og søjler fra de historiske, omkringliggende bygninger.  De hængende glaselementer på facaden er kendt som 'curtain walls' og var en banebrydende måde at lave facade på. 

Da bygningens skulle tegnes, var udfordringen enorm. Banken skulle rumme både en pengeseddelfabrik og en administrativ institution, hvor finansfolk, politikere i jakkesæt, sikkerhedsvagter og funktionærer arbejdede side om side med trykkeriets medarbejdere i arbejdstøj og med blæk på fingrene.

Fra det underjordiske parkeringsanlæg kunne pengetransporterne lastes i sikkerhed og køre ud i landet med deres værdifulde last.  

Forhallen er det første, man træder ind i, når man har passeret den lille dør bedre kendt som 'Nøglehullet'. Loftshøjden og den minimalistiske geometriske avancerede hal er i alt sin enkelthed imponerende og usædvanlig.

Hvis der fandtes en pris for Danmarks flotteste arbejdsplads, kunne vagtens skranke i forhallen nok komme i betragtning. 

Trappen er nedhængt fra loftet i stålwirer, hvilket nærmest får den til at fremstå som en kunst-installation. Farvepaletten med rød og turkis går igen i flere elementer i bygningen. 

Et kig mod loftet giver sug i maven, og lysindfaldet fra de høje vinduespartier understreger følelsen af at stå i en slags moderne katedral.

Ude som inde er detaljerigdommen signifikant. Det er ikke de lette løsninger, der hersker her. 

Bygningens skala og lange gange gør det nemt miste orienteringen. Bemærk, hvordan de lange rækker af skabe med hver deres nøgle siddende klar i låsen. Hundredevis af lamper skal snart pilles ned, renoveres og renses, inden de kommer op igen. 

Banksalen var i en periode offentlig tilgængelig, da der her fandtes en enkelt ekspeditionskranke. Også dette lokale er enormt, og der er adskillige glaspartier med lysindfald og hængende kurve med planter. 

Den enorme banksal har kun en enkelt skranke. Her ses den fra personale-siden. Alarmknappen ses stadig tv i billedet. 

Da de originale to kantiner blev lagt sammen, inddragede man også en tagterrasse. Det er b.la her kokkens urtehave befinder sig. 

Den del af banken, der håndterede kontanter, var sikret på alle tænkelige måder. Her ses en af de mange sikrede metaldøre - her med dobbelt dørspion. 

Der er mange bokse i huset, og man farer let vild i forsøget på at finde rundt. Den  ene boks virker større end den anden. Her blev pallevis af sedler engang opbevaret bag tonstunge ståldøre. For tiden bruges boksene til at opbevare de mange kostbare designermøbler og kunstværker. 

En smuk moderne turkis trappe står i kontrast til de lange gange med mørkt træ.

Nationalbanken opbevarer flere mindeværdige effekter fra bankes ældste dage. Her findes blandt andet disse læderposer med bly, som blev anvendt som vægte til at veje mønter af med. 

Set fra luften ligner bygningen et kantet 8-tal med to afskærmede haver i centrum.  Den største 'Arnes have' med glasskulpturer, fint klippede planter og flere bassiner har medarbejderne adgang til. Fra haven er der desuden lysindfald til de underliggende lokaler. 

Alle medarbejdere er midlertidigt rykket ud af bygningen. En enkelt beboer er dog stadig tilbage, og han bor trygt i et af bassinerne i Arnes have. 

Meningen er at bevare alt, hvad der kan genbruges i den fredede bygning. Således skal planterne også genhuses og plantes tilbage, inden bygningen skal tages i brug igen. 

Her blev de kostbare valser til pengesedlerne opbevaret. Man kan stadig se skiltene fra 50 til 1000, som markerer, hvilke valser der blev brugt til de forskellige sedler. 

Den store makuleringsmaskine har taget sig af både sedler med trykfejl samt udgåede sedler.

En stak dekonstruerede 50’ere efter de har været igennem makuleringsmaskinen. Som med alt andet i bygningen tages der ingen chancer med sikkerheden. 

Et af bygningens mest overraskende lokaler er skydebanen på en af bankens loft-etager. Det er lidt uklart, om det var tænkt som en øvelsesbane for bankens sikkerhedsfolk, eller om lokalet var tænkt mere til de ansattes fornøjelse. Utallige mærker på trævæggene viser, at er blevet flittigt anvendt. 

Der er flere steder i bygningen, hvor man ville ønske, at væggene kunne fortælle historier.

I årevis blev alle danske pengesedler trykt her under strenge sikkerhedsprotokoller. Det skete i en trykkerihal på størrelse med en håndboldbane, hvor papirrullerne snoede sig igennem seddelpressen fra den ene ende af hallen til den anden over finurligt detaljerede valser, der gjorde sedlerne næsten umulige at kopiere. Siden 2016 er Danmarks pengesedler blevet trykt i Frankrig, og trykkeriet blev derfor taget ned.

Arne Jacobsen tegnede en hel serie af skal-stole blandt andet 'Myren' og 'Svanen'. Til Nationalbanken designede han 'Liljen', som var hans sidste i serien. Den findes både med og uden armlæn. Arne Jacobsen udviklede også det såkaldte 'Vola' armatur og uret 'Bankers Clock' til bygningen. Designs, der i høj grad lever videre i dag  - også uden for Nationalbanken. 

De mange designmøbler opbevares under lås og slå i en af boksene, indtil de igen skal i brug.

En stor del af renoveringen består i at undersøge bygningen for farlige stoffer. Derfor er mange steder ved at blive testet og undersøgt. 

Når solen skinner, reflekterer lyset rundt mellem glasvæggene og kaster grafiske skygger.

De såkaldte 'curtain walls' går igen i bygningens inderste gårde. De mørke vinduespartier giver både lys og lethed, men bevarer en vis form for diskretion, da man ikke kan kigge ind gennem de mørke glas.

Ved brug af lysindfald og haver lykkedes det Arne Jacobsen at give en form for lethed til bygningens bastante form. Her er et af de runde ovenlysvinduer, der giver lys og luft i garagen.

En vindeltrappe i trykkeriets afdeling afslører de utallige blæksorte fingre, der har grebet om trappens øverste punkt og farvet det sort. 

Dybt under jorden foregår det tålmodige arbejde med at fremtidssikre banken imod det stigende grundvand. 

Det tykke betongulv bores op, og der isættes solide jordankre i undergrunden. Over 200 ankre skal sættes fast i undergrunden for at holde bygningen på plads. 

I et afsides hjørne af kælderen findes det, der engang var bunden af bankens swimmingpool. Rygtet lyder, at det var en nationalbankdirektør, der lagde et gulv henover, da han ikke kunne forsvare, at bygningen havde egen swimmingpool.