Skal du have dårlig samvittighed, når du henter børn efter kl. 16?

Når normerne spiller os et puds

Og spørger man Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, kan man som udgangspunkt godt pakke den dårlige samvittighed væk.

”Det er jo tit sådan, at der er mere overskud i institutionen sent på dagen, når de fleste børn er gået hjem. Så nogle gange vil der faktisk være lidt mere plads og lidt mere opmærksomhed på det enkelte barn,” forklarer hun.

Lene Tanggaard har skrevet bogen ’En lille bog om hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror’. Hun mener, at man, når den dårlige samvittighed rammer, skal prøve at tænke over, hvor den kommer fra.

”Måske ligger der noget i forestillingen om, hvordan man er en god mor eller far. Vi har måske nogle billeder fra film, sociale medier og vores egen barndom, som bliver meget regulerende for, hvad vi opfatter som de rigtige normer og det kan nogle gange spille os et puds.”

Og så handler det i bund og grund om at se på sit barn og bruge sin dømmekraft, forklarer hun.

”Hvordan har barnet det, når du henter? Er barnet ked af det og trist, og bliver det glad igen, når I kommer hjem? Så kan det være, at der er noget, man skal regulere lidt på. Men hvis dit barn er glad, har det godt og pædagogerne er til stede og nærværende, så kan det jo nogle gange være bedre, end at mor eller far stresser rundt og skal nå mange ting på en gang,” siger Lene Tanggaard. 

En gamechanger for forældreskabet

Hun pointerer, at der selvfølgelig kan være aspekter i forhold til kvaliteten i den enkelte daginstitution, som hun ikke kan forholde sig til. Men hendes svar er givet med udgangspunkt i, at barnet går i en god institution, hvor de er trygge ved at være.

Samme pointe har Maria Ørskov Akselvoll, der er sociolog (ph.d.) med speciale i familieliv og har skrevet bogen ’Det grænseløse forældreskab’.

Hun kan som udgangspunkt ikke svare direkte ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt man skal have dårlig samvittighed over sene afhentninger. 

Men hun peger på, at det nok netop er sådan, mange forældre har det i dag. Også når de er tilfredse med kvaliteten i institutionen.

”Idealet og det, vi forventer af os selv som forældre, er simpelthen eksploderet,” siger hun.

Det hænger blandt andet sammen med den udvikling, der har været gennem de sidste 20 år, hvor blandt andet sociale medier som Facebook og Instagram er kommet til. Det betyder, at man kan følge med i, hvordan andre forældre tilsyneladende henter tidligt, tager i skoven eller hygger sig i ulvetimen.

”Det er en gamechanger, for du bliver hele tiden eksponeret for andres forældreskab, og det er nærmest umuligt at lukke øjnene for,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Samtidig har vi også fået langt mere ekspertviden om børn og deres udvikling, og det er blevet normalt med håndbøger og apps til forældre, som de kan rådføre sig med. Der findes pjecer om alt fra kostvaner til søvnbehov og med et par klik på Google overdynges man også med informationer. Og det er alt sammen med til at hæve barren for, hvad man tænker, at man bør og skal.

Det betyder ifølge Maria Ørskov Akselvoll, at forældre i løbet af de sidste par årtier er begyndt at tage et mere udefrakommende blik på sig selv. 

”Du får en målestok, som er udenfor dig selv, men den rykker ind i dig selv, når du begynder at tænke ”gør jeg det rigtige”, ”følger mit barn kurven” og ”åh nej, er mit barn det sidste, der bliver hentet?”,” forklarer hun.

Det er okay at fejle

Ifølge Lene Tanggaard er forældre i dag alt for bange for at fejle. Og det skal de ikke være. Tværtimod. 

”Selvfølgelig er der fejl, som er utilgivelige. Men de der fejl, som vi laver i hverdagen, og som vi begår, fordi vi er mennesker, kan børn faktisk lære noget af,” siger hun.

Du gør det derfor alt for svært for sig selv, hvis du stræber efter at være den perfekte forælder.

”Det uperfekte er realiteten, og det er det også i forældreskabet. Og der kan det være godt at minde sig selv om, at barnet ikke tager skade af det uperfekte. Det kan faktisk nogle gange være med til at lære barnet lidt,” siger hun og forklarer, at et barn, der selv må lede efter et eller andet, fordi mor eller far ikke lige kommer, i den situation får en mulighed for at prøve selv.

Du gør det så godt, som du kan

Samtidig understreger hun, at børn ikke er så skrøbelige, som vi kan have en tendens til at gøre dem til. 

”Det er en fortælling om, at de ikke kan klare noget, og at enhver lille ting, der går galt, sætter sig i dem eller hindrer deres udvikling. Det er jo en misforståelse, fordi så skrøbelige er børnene ikke, og det tror jeg, at man glemmer som forældre i dag,” siger Maria Ørskov Akselvoll. 

Hun fremhæver begrebet ’forældredeterminisme’, som dækker over en tro på, at alt hvad vi gør som forældre er afgørende for vores børns fremtid.

”Jeg tror, at mange forældre i dag har det dårligt og er mentalt pressede, fordi de er blevet fortalt, at alt, hvad de gør – eller ikke gør – har konsekvenser for deres børn. Så man ransager hele tiden sig selv, og det er med til at holde den dårlige samvittighed kørende,” forklarer hun.

Og selvfølgelig vil mange af de valg, vi træffer som forældre påvirke vores børn. Det er ikke til at komme udenom, at vi som forældre er vigtige. Men der er også en række andre vigtige faktorer, som vi ikke har kontrol over, som spiller ind på, hvordan et barn udvikler sig, trives og på, hvem de bliver til. Her fremhæver hun både gener, men også det faktum, at børn møder mange andre børn og voksne på deres vej, ligesom familiens ressourcer og kulturelle påvirkninger har stor betydning for, hvordan livet former sig.

”Og så sker der ting, som vi som forældre ikke har kontrol over, men som vi fortæller os selv, at vi har,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Hun anbefaler derfor, at man som forælder i dag forsøger at sætte tingene i perspektiv og se det store billede.

”Det kan måske hjælpe, hvis man husker at sige til sig selv, ”jeg gør det så godt, jeg kan, og resten er måske ikke lige noget, jeg har kontrol over. Faktisk er jeg blandt de bedste forældre nogensinde”,” foreslår Maria Ørskov Akselvoll.

Hun understreger, at det er den psykologiske tankegang, hvor vi vender blikket ind mod os selv og de nære relationer, der er den dominerende i samfundet i dag. Men i stedet kan der være en fordel i at tage de sociologiske briller på, vende blikket udad og spørge om det ideal, vi prøver at leve op til i dagligdagen, egentlig også er, hvad børn har brug for?

”Det synes jeg, der er noget frigørende i, fordi så vil du finde lige så mange historier om alle de børn, der har det godt, selvom de bliver hentet kl. 16. Og om hvor godt de klarer sig, eller hvor rart det er at være der, når alle de andre børn endelig er blevet hentet,” pointerer hun.