Se listen: Her er årets mest populære programmeringssprog
I 2024 har navnlig et programmeringssprog skilt sig ud med en enorm vækst i popularitet. Men også ældre sprog som COBOL er stadig at finde i toppen. Tjek de 20 mest populære i 2024.
Andre sprog på fremmarch
Go’s popularitet steg med 1,24%, hvilket sikrede sproget en plads som nummer 7.
Rust, som ofte omtales som en fremtidig stjerne på grund af dets hastighed og sikkerhed, klatrede til en 14. plads. Ifølge TIOBE er der dog en så stejl indlæringskurve til Rust, at det er svært at se for sig, at det nogensinde bliver et fælles programmeringssprog blandt almindelige programmører.
Mojo, ofte kaldt ”Python med fart”, sprang fra en 194. plads til nummer 68 og viser lovende takter som en mulig top 20-kandidat i 2025.
Zig, en direkte konkurrent til Rust, imponerede ligeledes med at klatre fra plads 149 til 61.
COBOL og PHP
For et aldrende, men stadigt vigtigt sprog som COBOL, der stadig er rygraden i mange mainframe-systemer, er det værd at bemærke, at sproget holder fast i en 20. plads og faktisk havde en beskeden fremgang på 0,17%.
2024 blev samtidig året, hvor PHP forlod TIOBE’s top 10, erstattet af Go.
Det markerer et skifte i udviklernes præferencer, hvor nyere og mere moderne sprog overtager scenen, lyder det.
TIOBE-index
TIOBE Programming Community-indekset er en indikator for populariteten af programmeringssprog.
Vurderingerne baseres på antallet af dygtige ingeniører verden over, kurser og tredjepartsleverandører.
Websites som Google, Amazon, Wikipedia, Bing og mere end 20 andre bruges til at beregne vurderingerne. Det er vigtigt at bemærke, at TIOBE-indekset ikke handler om det bedste programmeringssprog eller det sprog, der har flest skrevne kodelinjer.
Indekset kan bruges til at tjekke, om dine programmeringsfærdigheder stadig er tidssvarende, eller til at træffe en strategisk beslutning om, hvilket programmeringssprog der bør anvendes, når der skal udvikles et nyt softwaresystem.
Du kan se hele listen her.