Nul effekt på løn og arbejdstid: AI-revolutionen lader vente på sig

Virksomhederne satser

Selvom effekterne af teknologien endnu ikke kan spores hos danske ansatte, er virksomhederne de seneste år blevet mere og mere offensive på AI. 

Over en tredjedel af virksomhederne, der indgår i studiet, stiller i dag egne AI-chatbots til rådighed for medarbejderne. Og en rundspørge foretaget af Nyhedsbrevet Finans hos 9 finansielle virksomheder viser, at de fleste har sat GenAI-værktøjer i fuld drift. 

Men det har altså endnu ikke haft nogen afsmittende effekt på ansattes arbejdstid og lønniveau - det gælder bl.a. for it-supportere, softwareudviklere og ansatte i bankerne. 

Mulige forklaringer… 

En mulig forklaring på de udeblevne effekter er ifølge Anders Humlum, at arbejdsgange endnu ikke er omlagt til at udnytte teknologien fuldt ud. 

Et andet perspektiv er, at nogle arbejdsopgaver er nemmere at effektivisere ved hjælp af teknologien (fx veldefinerede opgaver inden for softwareudvikling eller kundeservice).

Omvendt tegner der sig et andet billede, når man zoomer ud og kigger bredere på arbejdsopgaver på tværs af forskellige arbejdsfunktioner og sektorer. 

”De store gevinster, som der tidligere er blevet rapporteret om, har måske netop fokuseret på de opgaver og erhverv, hvor teknologien har størst effekt. Vores undersøgelse tyder på, at de samlede gevinster simpelthen udviskes, når man ser mere holistisk på tværs af arbejdsmarkedet,” forklarer Anders Humlum det. 

Langsigtede gevinster

At AI vil revolutionere arbejdsmarkedet inden for en kort tidshorisont, er ifølge Anders Humlum tvivlsomt. Han vurderer, at værktøjerne godt kan få en transformativ effekt på længere sigt – men det kræver sandsynligvis store investeringer.

"Det tog flere årtier for dampmaskinen, elektricitet og computeren, før de gjorde en markant forskel for produktivitet og arbejdsmarkedet. Jeg tror, at vi skal se de nye teknologier i samme langsigtede perspektiv," siger han. 

Resultatet fra undersøgelsen er en vigtig påmindelse om, at vi skal passe på med at blive så teknologibegejstrede, at vi glemmer at tænke os om.

”De her nye forskningsresultater nuancerer nogle af de mange højtflyvende AI-forudsigelser. Virksomhederne er nødt til at løfte blikket fra de hurtige til de langsigtede gevinster," siger Steen Lund Olsen, Finansforbundets næstformand. 

Klar sammenhæng mellem investering i mennesker og gevinsterne ved ny teknologi 

Et andet resultat fra Anders Humlums studie er, at de virksomheder, der tilskynder til brugen, ser en højere adoption og tidsbesparelse hos de ansatte.

Effekterne er især tydelige blandt ansatte, der ellers ikke er tilbøjelige til at tage værktøjerne i brug, såsom kvinder og ældre medarbejdere. 

Ifølge studiet har 30 % af medarbejderne fået træning, mens en Epinion-undersøgelse af Finansforbundet fra slutningen af 2024 viste, at godt og vel to tredjedele af Finansforbundets medlemmer havde modtaget undervisning i GenAI-værktøjer. Alligevel følte over halvdelen, at de slet ikke eller i mindre grad var klædt på til at arbejde med AI.   

Noget tyder altså på, at uddannelse alene ikke er nok. 

"Vi ved godt, at ny teknologi også betyder, at meget kan gøres smartere og mere effektivt. Det er vi vant til i sektoren – vi har oplevet mange digitale ryk. Men undersøgelsen her er en vigtig påmindelse om, at teknologi ikke i selv skaber værdi. Det gør mennesker - hvis de får de meningsfulde værktøjer og mulighed for at bruge dem rigtigt," siger Steen Lund Olsen. 

Han påpeger, at det er helt centralt, at virksomhederne ikke glemmer medarbejderne - det handler både om uddannelse, men også om tæt samarbejde og dialog i virksomhederne.  

”Det kræver kompetenceløft, nye samarbejdsformer og en langt mere målrettet tilgang til, hvordan vi implementerer de her værktøjer, hvis både medarbejdere og virksomheder skal have noget ud af det," siger Steen Lund Olsen.

"Vi har brug for en åben, langsigtet dialog om, hvordan GenAI skal forme vores arbejde."