Mette gik alene med voldsomme symptomer på overgangsalder: Nu vil hun hjælpe andre

Hun gik alene med sine symptomer, indtil en veninde tilfældigt nævnte ordet ”hormontilskud”, som havde hjulpet hende. 

”Jeg er jo fra en generation, hvor man ikke taler om overgangsalder, eller det gjorde vi ikke i min omgangskreds og derhjemme. Så jeg var simpelthen ikke oplyst nok og havde ikke et sprog for, hvad jeg gennemgik,” siger Mette Onsvig Buhl. 

Hun gik til lægen og fik udskrevet hormonplastre, og efter få uger mødte hun igen en nogenlunde velkendt udgave af sig selv. 

”Behandlingen har givet en vis ro. Den fjerner ikke alle mine symptomer. Men den gør, at jeg kan hænge sammen som menneske, både privat og arbejdsmæssigt, og hvis jeg ikke havde fået det præparat, ville jeg have været nødt til at melde mig syg,” konstaterer hun. 

Kan ligne stress 

Et andet vigtigt element i, at Mette Onsvig Buhl ikke har haft nogen sygedage som følge af sine svære symptomer i overgangsalderen, er et netværk, der blev etableret på hendes arbejdsplads for to år siden. 

Danske Stress Netværk er forankret i bankens DE&I team og er skabt af Frederikke Krogh-Meibom, efter hun selv var igennem et længere stressforløb.

I dag er der flere grupper under netværket, blandt andet for forældre på vej tilbage efter barsel, førstegangsansatte og i det seneste års tid også en gruppe med fokus på overgangsalder. 

”Vi er på arbejdspladsen som hele mennesker med alt det, der fylder. Derfor er overgangsalderen en væsentlig livsfase at have fokus på, fordi det er både et tabuiseret emne og en svær tilstand at sætte ord på,” forklarer Frederikke Krogh-Meibom, der selv faciliterer netværksmøderne og i dag arbejder fuld tid med Danske Stress Netværk.  

Nye medlemmer kommer til overgangsalder-gruppen via mund til mund-metoden, og det spreder sig som ringe i vandet, når nogle overhører brudstykker af samtaler om denne livsfase. 

”Symptomer på overgangsalder kan meget let forveksles med stresssymptomer, hvis vi ikke tager os af, hvad der reelt er på spil. Det er i sig selv stressforebyggende at få lov til at sige noget højt, som man ikke har nemt ved at italesætte andre steder. Så ud over at vi zoomer ind på alle symptomerne og forstår dem, handler den forebyggende indsats også om at bryde med ensomhed og skam over at fortælle om, hvordan man har det i sin organisation,” siger Frederikke Krogh-Meibom. 

Hun understreger, at Danske Stress Netværk generelt er en forlængelse af den støtte, medarbejderne får, når de aktiverer deres sundhedssikring og den støtte, medarbejderne får fra deres leder.  

”De oplever, at organisationen kan noget mere og andet, når kollegaskabet rykker sammen i nogle helt andre typer af samtaler,” siger hun.  

Mette Onsvig Buhl oplever netværksgruppen som et ”helle, hvor man kan lette hjertet og blive forstået”. 

”Førhen har jeg løbende delt mine erfaringer om at være i overgangsalderen med nogle tætte kolleger – også mens jeg ikke selv var helt klar over, hvad der skete. Men gruppen har nærmest reddet mig fra at gå ned med en form for stress,” siger hun.  

Overgangsalder-gruppen i Danske Bank mødes cirka hver sjette uge. Der er indimellem en oplægsholder, men ellers er der sjældent en dagsorden.  

Samtalen former sig efter kvindernes behov for at dele deres erfaringer med forskellige aspekter af overgangsalderen – fra behandlingsmuligheder til hvordan man griber samtalen an på arbejdspladsen. 

”Vi forsøger at samle nogle temaer op, men det skal helst være et lukket rum, hvor vi taler frit fra leveren. Det er rørende at høre de yngre kvinder, som dealer med noget, som jeg ikke selv har prøvet i en tidlig alder. Selv man ikke kan tage problemerne fra dem, kan man i hvert fald lytte og støtte dem, så man ikke står alene med det, man gennemgår,” siger Mette Onsvig Buhl. 

Overgangsalder-ambassadør 

Sammen med et par andre fra netværksgruppen i Danske Stress Netværk arbejder Mette Onsvig Buhl med at brede viden om menopause ud til flere i organisationen. 

”Nogle af os er ildsjæle, der gerne vil prøve at få overgangsalder aftabuiseret på arbejdspladsen. Vi vil jo ikke sygeliggøres - vi vil fortælle eller dele! Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at være en slags overgangsalder-ambassadør, som man møder på gangen med en speciel farve keyhanger på adgangskortet, der signalerer, at jeg kan fortælle om overgangsalder og netværket,” siger hun. 

Menopause-ambassadører findes på mange større arbejdspladser i England, hvor man som samfund er meget længere fremme med både at tale om overgangsalder på arbejdspladserne, men også med vidensformidling og initiativer, der skal støtte ansatte i denne livsfase. 

Det anslås, at omkring 25 procent af alle britiske arbejdspladser har en menopausepolitik eller -handleplan.  

Dén vej vil Mette Onsvig Buhl også gerne, og i netværket har de talt om mange forskellige tiltag. 

”Vi kunne f.eks. godt tænke os, at der var en vifte og en QR-kode i alle mødelokaler, så medarbejdere eller ledere nemt kan gå på intranettet og læse om de symptomer og udfordringer, som nogle kolleger har i overgangsalderen. Men vi vil også gerne have ledelsens opbakning til vores tiltag med at få bredt viden ud i banken – det kunne f.eks. også være en del af onboarding-processen af nye medarbejdere og ledere,” mener hun. 

”Brain fog” 

Mette Onsvig Buhl oplever, at der generelt mangler viden om overgangsalder – især om de mindre kendte symptomer, der i en bred betegnelse ofte kaldes ”brain fog” eller hjernetåge. Det kan f.eks. være stressfølelse, angst, koncentrationsbesvær eller følelsen af at have en dyne over hovedet. 

Denne type symptomer har plaget Mette mest i arbejdslivet. 

”Man kan lige pludselig få angst for de mest basale ting. Det kan også poppe op arbejdsmæssigt. Og hvad kan man så gøre i den situation? Jeg må selv arbejde med det, men hvor kunne det være fedt, hvis man også kunne trække på guidelines eller lignende, som for eksempel lå på intranettet. Det er jo angstprovokerende at skulle sige, hvad der er på spil. Og jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal sige det.”  

Igen spiller Danske Stress Netværk en rolle, fordi ”sharing is caring” med Mette Onsvig Buhls ord. 

”Jeg har kollegaer og veninder, der slet ikke har været klar over, at det faktisk er overgangsalderen, som skyldes, at de har brain fog, sover dårligt eller er ufokuserede. Samtidig har man lidt en sorg over det, man gennemgår. Og den kan man jo faktisk dele med gruppen.” 

Mette Onsvig Buhl siger selv, at hun har fået ”popcorn-hjerne”. Pludselig har hun glemt, hvad hun var i gang med, hvorefter det popper op senere. Og jævnligt kniber det med at finde overskud og energi i dagligdagen. 

”Jeg synes egentlig, det kan være superspændende at lære nye redskaber eller IT-systemer, men det bliver til en udfordring for mig som medarbejder i mentalt underskud. Hvordan skal jeg håndtere at kunne lære noget nyt, når jeg bare forsøger at hænge sammen i otte timer om dagen på arbejdet?” siger hun og adresserer, at lederne på arbejdspladserne må tage overgangsalder alvorligt. 

”Vi er en forholdsvis stor medarbejdergruppe, som dealer med noget, vi ikke rigtig har kunnet italesætte før. Vi vil jo ikke væk fra arbejdsmarkedet, vi føler os ressourcestærke og har en alder, hvor mange af os har store børn, så vi burde have overskud til arbejdet, ikke? Så det er supervigtigt, at vi har en arbejdsplads, hvor der er plads til at være med de udfordringer, vi har?” siger Mette Onsvig Buhl.