Kedsomhed er en overset stressfælde

29. sep. 2025

6 min

Den altdominerende tankegang omkring arbejdsrelateret stress er, at årsagen er overbelastning. Stress er lig med ’alt for travlt’.

Kuren er også velkendt: Skru lidt ned for ambitionsniveauet, pas på din nattesøvn, få noget motion, forventningsafstem med din leder og gå en tur i skoven.

Men stress kan lige så vel skyldes underbelastning, fastslår erhvervspsykolog og partner i ’Lead – enter next level’, Katrine Bastian.

”Vi overser, både i stressforskningen- og håndteringen, de stressramte, som ikke lider af udbrændthed, men af boreout. De keder sig på arbejdet fordi, de føler, at deres ressourcer er større end deres udfordringer. Deres kompetencer kommer ikke i spil, og derfor sniger der sig en følelse af meningsløshed og betydningsløshed ind. De kan sagtens have travlt, men arbejdsopgaverne opleves som alt for rutineprægede og nemme at udføre.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

"Nogle lider også af at være fanget ind i vedvarende ’drift’, hvor der ikke er noget udviklingsrum. De mangler opgaver, hvor de kan tænke nyt og mærke progression. Som mennesker har vi nogle grundlæggende behov for at være kompetente, betydningsfulde og at høre til i en gruppe, som vi kan spejle os i både socialt og fagligt,” siger Katrine Bastian.

Som underviser på Finanssektorens Uddannelsesprogram for Arbejdsmiljørepræsentanter og Tillidsvalgte, FUPA, har Katrine Bastian fået et indgående kendskab til det psykiske arbejdsmiljø i finanssektoren.

”Der er et stort fokus på performance og KPI’er i branchen. Kulturen er præget af, at det, du laver, skal kunne måles, ses og mærkes. Og man skal meget gerne være travlt beskæftiget med opgaver, der gør en forskel. Derfor hører du meget sjældent medarbejdere sige, at de keder sig. Boreout er et tabu, som ofte er forbundet med en følelse af skam,” siger Katrine Bastian.

"Vi har et stort problem med unge, hvis forventninger til arbejdslivet slet ikke bliver indfriet. De lider voldsomt under det, og de keder sig.”

- Katrine Bastian, erhvervspsykolog og partner i ’Lead – enter next level’,

Erstatning for ekstrem kedsomhed

I Frankrig tilkendte en domstol i 2020 Frédéric Desnard 40.000 euro i erstatning, fordi hans arbejdsgiver udsatte ham for ekstrem kedsomhed over fire år.

Hans opgaver blev færre og mere monotone, han følte sig isoleret, mistede selvværd – og det endte med, at han fik et epileptisk anfald, der resulterede i en bilulykke.

Det er så her, at mange nok vil grine lidt af de skøre franskmænd.

Ikke desto mindre lider de boreout-ramte af de samme stresssymptomer som de burnout-ramte: Hovedpine, spændinger i kroppen, træthed, søvnproblemer, hjertebanken, koncentrationsbesvær, glemsomhed og nedtrykthed.

Sæt ord på

Hvis du er ramt af boreout, så sæt ord på dine styrker og skriv dine ønsker ned, foreslår Katrine Bastian.

”Sig det hele højt til din leder. Diskuter justeringer, nye opgaver eller retninger.

Hvis svaret igen og igen er ’nej, det kan ikke lade sig gøre’, så orienter dig i andre retninger. Tal med dit netværk, undersøg alternativer eller få hjælp til at afklare en ny vej. Vælg miljøer, hvor du kan se dig selv i reelle muligheder – ikke kun i drømme.

Gør noget aktivt for at du ikke fryser mere og mere fast i boreout-tilstanden. For i modsætning til de burnout-ramte, så er løsningen for de boreout-ramte ikke at skrue ned og blive fritaget for de mest udfordrende arbejdsopgaver – tværtimod,” siger Katrine Bastian.

Selvom årsagerne til burnout og boreout er hinandens modsætninger, så er fysiologien den samme, fordi både underbelastning og overbelastning aktiverer kroppens stresssystem, understreger Katrine Bastian.

”Arbejdsløse er et oplagt eksempel på en underbelastet gruppe i samfundet, som er blandt de mest stressede overhovedet. De lider af eksistentiel tvivl og frygt for fremtiden. Det gør de boreout-ramte også. De er demotiverede og spørger sig selv, ’har jeg valgt rigtigt? Skal jeg lave noget helt andet?’"

For nogle handler det også om, at de mangler opgaver, hvor de kan tænke nyt og mærke progression.

"Nogle lider af at være fanget ind i vedvarende ’drift’, hvor der ikke er noget udviklingsrum. Som mennesker har vi nogle grundlæggende behov for at være kompetente, betydningsfulde og at høre til i en gruppe, som vi kan spejle os i både socialt og fagligt,” siger Katrine Bastian.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

"Vi har et stort problem med unge, hvis forventninger til arbejdslivet slet ikke bliver indfriet. De lider voldsomt under det, og de keder sig."

- Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og direktør i Futuria

Kampen om de spændende opgaver

Vi risikerer at få et stigende problem med boreout fremover, mener fremtidsforsker og direktør i Futuria Anne-Marie Dahl.

De unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet i disse år, har høje forventninger til, hvad et job skal være. De er vokset op med, at det, de laver, er udviklende, spændende og meningsfuldt. De er vant til et højt tempo, til konstant digital stimulans og til at tingene går hurtigt.

"De er uddannet til at analysere og konceptualisere - og så rammer de virkeligheden, hvor det er rutineopgaver, de bliver sat til i de første år.
Vi har et stort problem med unge, hvis forventninger til arbejdslivet slet ikke bliver indfriet. De lider voldsomt under det, og de keder sig.”

Der er også en kulturel udfordring, som presser sig på, mener Anne-Marie Dahl.

”Vores arbejdskultur er meget ekstrovert. Dem, der råber højest, får ofte de mest spændende opgaver. Så hvad med dem, der er lidt mere stille? De føler sig overset, og de risikerer reelt at sidde med for lidt at lave."

Sådan leder du den boreout-ramte medarbejder

1. Spot tidligt: Læg mærke til ændringer i energi og engagement. Det er den tavse resignation, man skal holde øje med.

2. Spørg nysgerrigt ind til, hvad der dræner og hvad der giver energi.

3. Justér arbejdsdagen: Skab variation, giv indflydelse på opgaverne og tydelige mål.

4: Styrk motivationen: Anerkend styrker og sørg for mening i opgaven i samarbejde med medarbejderen.

5. Skab fællesskab: hjælp medarbejderen ind i motiverende samarbejdsrelationer som løftestang for ny gejst.

Kilde: Erhvervspsykolog Katrine Bastian

"Det er dér, skammen kommer ind, og boreout handler i høj grad om skam. ’Jeg har for lidt at lave’ bliver til, ’jeg bidrager ikke’, som bliver til ’jeg er ikke god nok … jeg lever ikke op til det billede, jeg har af mig selv.’ Skammen gør det svært at række ud efter hjælp.”

Vi er nødt til at forstå, at vi skal dosere udfordringerne mere præcist til den enkelte, mener hun.

”Vi er alle forskellige. Nogle mistrives, når kravene bliver for store. Andre mistrives, når der ikke er nok at rive i. Organisationerne må bruge nogle flere kræfter på at skabe balance mellem krav og ressourcer for hver eneste medarbejder. Det starter med, at man får øje på dem, der har trukket sig, fordi de har mistet motivationen,” siger Anne-Marie Dahl.

Om boreorut

Boreout er en stressform, der blev populariseret i 2007 af Philippe Rothlin, der var jurist og projektleder i banksektoren. Sammen med journalisten Peter Werder udgav han bogen Boreout!: Overcoming Workplace Demotivation.
Begrebet har rødder tilbage til forskningen om jobunderstimulering.