Imran Rashid: Konflikten med chefen bliver dit barns problem
Et højt arbejdspres kan få konsekvenser for vores børn, mener speciallæge Imran Rashid. Han giver et konkret råd til, hvordan du lukker ned for jobbet, inden du henter børn.
Men de seneste år er der blevet publiceret flere undersøgelser, som alle dokumenterer, at det går hårdt ud over børnene, hvis deres forældre tager stress med hjem fra arbejdet.
Et studie på University of Illinois fandt i 2023, at familier med høj arbejdsrelateret stress, når barnet er omkring 2 år, har børn, der ved 4-5-årsalderen udviser lavere socioemotionel kompetence - målt som færre positive og flere negative sociale adfærdsmønstre.
Et andet resultat af samme undersøgelse var, at fædres utilfredshed med arbejde og økonomi var forbundet med, at de deltog mindre i familiemåltider, hvilket havde en væsentlig negativ ’spill over-effekt’ på børnenes socioemotionelle udvikling - selv når mødrene var til stede.
Et studie af BMC Public Health viste, også i 2023, at øget arbejdspres går ud over, hvordan forældre relaterer sig til deres børn emotionelt.
De mentale bremseklodser
Som forældre kan vi ikke blive mindet nok om, hvor vigtigt det er, at vi skærmer vores børn mod vores egen stress, mener Imran Rashid.
”Det er ikke kun af hensyn til deres nutidige jeg, men især af hensyn til deres fremtidige jeg, som bygges af de følelsesmæssige skabeloner, vi viser dem her og nu," siger han og fortsætter:
"Vi kan ikke bare slukke for vores stress, men vi kan være opmærksomme - og så kan vi installere nogle mentale bremseklodser.”
Hvis du er på vej hen for at hente dit barn i børnehaven, og du ved, at du er oppe at køre, så er det lige der, du skal være klar med nogle små ritualer, som hjælper dig med at lægge arbejdet bag dig, understreger Imran Rashid.
”Vælg et sted på vej hen til børnehaven, hvor du ved, at der er fem minutter, til du ankommer. Fra dette lyskryds træder du nu ind i et rum, der kun handler om at møde dit barn ustresset.
Træk vejret dybt ind og ud – gerne en 5-6 sekunder hver vej. Læg hånden på brystkassen og mærk dig selv. Marker, at nu går du fra at være medarbejder til at være forælder.
Hvis du bare rider videre på den emotionelle bølge fra en stresset arbejdsdag, så gør du konflikten med chefen til dit barns problem.”
Der er en grund til, at mange vuggestuer hænger sedler op til forældrene, hvor der står, at når de henter deres børn, så er det ’dagens vigtigste møde’, mener Imran Rashid.
”Det gør pædagogerne, fordi de kan se, hvor fortravlede forældre kan være i hente-situationen, og hvor usundt det er for børnene ikke at blive mødt med fuld opmærksomhed. Så hvis du vil undgå at falde i den fælde, så må du i perioder med høj stress tage en mental ’forældreuniform’ på."
I det røde felt
Der er grader af stress. Hvis man er alvorligt mentalt belastet og helt oppe i det røde felt, så er det ikke nok med en vejrtrækningsøvelse i bilen, erkender Imran Rashid.
I bogen ’Mentalt stærk’, som han har skrevet sammen med ekstremløberen Kristina Schou Madsen, beskriver forfatterne, hvordan vi kan følelsesregulere os selv og dermed begrænse de skadelige effekter af stress.
Første skridt er at sætte ord på den tilstand, du føler, fortæller han.
”Du kan ikke ændre noget, du ikke har en bevidsthed om. Ved at sige ’jeg er stresset’ har du navngivet følelsen, og når du gør det, får du lidt mere kontrol over den," forklarer han og fortsætter:
"Næste skridt er at opdage, hvad der sker, når du er på vej ind i stresstilstanden og føler dig presset, overset eller trådt på. Undersøg hvad der sker som en anden detektiv. Når du kender dine mønstre, kan du sætte ind, før det eksploderer."
Det tredje skridt er, at du forbinder dig med dit såkaldte parasympatiske nervesystem, som hjælper dig med at falde til ro.
"Naturen har givet os det nervesystem, så vi kan slippe stress, når faren er ovre. Hvis du ikke aktivt søger roen, så kan du ligge den halve nat med hjertet oppe i halsen, fordi stress-tankerne fortæller dig, at der stadig er fare på færde,” forklarer Imran Rashid.
Samregulering
Her er det igen din vejrtrækning, der kan komme dig til hjælp, fortæller Imran Rashid.
”Særligt den lange udånding sender signal til kroppen om, at nu er det tid til at regulere ned. Fortæl dig selv, at faren er ovre. Du kan ikke tvinge roen frem, men du kan øve dig på at falde ned."
"Når du opdager dine mønstre, forebygger dem og arbejder med dem, så undgår du at køre dig selv ud over en kant. Dermed skærmer du dine børn. Hvis de ser dig regulere dig selv, lærer de også selv at regulere sig selv. På den måde kan der komme det positive ud af din stresstilstand, at du giver dine børn nogle meget vigtigt redskaber.”
Det handler ikke kun om selvregulering, men også om ’samregulering’, pointerer Imran Rashid.
”Børn finder ro i fællesskab. Det kan være så simpelt som et langt kram, hvor I synger jeres egen lille sang sammen, indtil roen sænker sig. Det er i de øjeblikke, vi viser dem, at uroen kan falde til ro – og at de ikke er alene.”